Kære hønseejere,
Vores kære høne Bodil på halvandet år har haft 2 svære måneder. Hun har ligget skruk knap 2 måneder før hun til sidst opgav (vi satte hende ud af redekassen utallige gange om dagen, det var vældig hyggeligt). Lige da hun kom ud af redekassen og er blevet normal igen,opdager vi at vi har blodmider i hønsehuset. Det har vi aldrig prøvet før, men har nu behandlet med et pulvermiddel og aske i hele huset og gjort grundigt rent og vi ser ingen tegn på flere mider. Vi tror at Bodil har været hårdest ramt af hønsene, da hun har ligget konstant i redekassen. Det er en uge siden blodmiderne forsvandt men nu ser vi at Bodil smider alle sine fjer, og det går stærkt. Hun har decideret bare pletter både på bryst og over halen, men vi kan se at totterne flyver af over hele kroppen. De andre høns har ingen tegn på mistrivsel (vi har 12 i alt).
Jeg har givet hende ekstra protein ved at give ekstra æglægningsfoder, men er der andet vi kan gøre?
Det er en kold tid at mangle fjer på. Hvor slemt skaldet blive, før vi må aflive hende? Hun følger flokken og viser ikke tegn på ubehag eller unormal opførsel, og spiser og drikker.
Jeg har vedhæftet lidt billeder af hende taget i dag.
Med venlig hilsen
De bekymrede hønseejere