En af mine høner var gennem et par uger begyndt at hygge temmeligt længe med æggene, efter hun havde lagt, og pludselig holdt hun op med at lægge æg og holdt sig hele tiden i redekassen. Det var først et par dage inden æggestop, at det gik op for mig, at hun var ved at være skruk, og så tog det.mig derefter nogle dage at få fat i nogle æg fra en flok med en hane.
Nu er jeg i tvivl om, hvorvidt det er for sent, eller om hun stadig kan nå at ruge æggene ud. Hvis hun nu mister interessen for det, inden de er klækket, kan man så gøre noget? Jeg ved ikke, om jeg kan skaffe en rugemaskine hurtigt, men jeg vil også helst lade hende gøre det. Kan man evt. improvisere en? Hvor meget haster det med en rugemaskine, hvis hun pludselig stopper?
Mvh. Michael.