Kan dem der skal af med hanerne i Roskilde kræve erstatning for deres avlshaner?
Noget helt andet er, at hvis man kan finde flere fra Roskilde der vil klage over div. larmende ting og sager så sender jeg gerne følgende af sted, men det er kun effektivt hvis flere er medunderskrivere eller at der sendes en hel del klager af sted.
25. februar 2009
Klage til Teknisk Forvaltning
Jeg er som en hel del andre borgere voldsomt plaget af at andres katte færdes på min grund, og hunde der besørger op ad min hæk. Dette skyldes at jeg som en femtedel af den danske befolkning lider af allergi, og vi er en væsentlig del af denne gruppe der lider af husdyrallergi. Jeg er så for nyligt blevet gjort opmærksom på reglerne om, at dyr skal holdes på egen grund. Jvf. Bekendtgørelse af lov om mark- og vejfred.
Da de fleste dyreejere nok ikke er villig til dette vil jeg anmode om at Roskilde Kommune benytter de samme regel som de forbød haner med, til at forbyde hold af hunde og katte i Roskilde kommune. Ud over de allergimæssige problemer har katte også en tendens til at skrige modbydeligt om aftenen i sommerperioden, hvilket forstyrrer nattesøvnen betragteligt.
Ifølge Astma–Allergi Forbundets hjemmeside:
http://www.astma-allergi.dk/home”Ikke nok at gøre rent
Hvis du har allergi over for et dyr, er der kun én måde du kan undgå symptomer, og det er at holde dig væk fra de allergifremkaldende stoffer fra dyret. Hvis du møder dem hver dag, er der risiko for, at dine symptomer bliver værre.
Faktisk vil de være til stede og kunne give dig symptomer i flere år efter, at dyret er væk.
Flere og flere får allergi. På nuværende tidspunkt er det virkelighed for over en femtedel af den danske befolkning, og Statens Insitut for Folkesundhed regner med, at der i år 2020 vil være 800.000 flere.”
Bekendtgørelse af lov om mark- og vejfred