Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Hakkeorden?  (Læst 7839 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Kolhøne

  • Gæst
Hakkeorden?
« Dato: 13 Juni , 2008, 20:38 »
 ???  ???   ???

Har netop anskaffet mig endnu en (meget smuk) dværg Wyandott-høne og sat den sammen med min anden Wyandott og min New Hampshire. Disse to oprindelige damer er anskaffet på samme tid og kom fra samme hønsehold. Den trejde fra dette hold blev desværre nuppet af ræven for 14 dage siden  <W, så der har været en smule "uro" i mit lille hønsehus i de sidste 2 uger. Forståeligt nok. De har f.eks. ikke så gerne ville uden for og gå rundt i det fri.
Lysten kom dog relativt hurtigt igen, så derfor tænkte jeg, at tiden nu var inde til at (gen)anskaffe mig en høne nr. 3. Det blev den omtalte Wyandot, men jeg begynder at tro, at jeg måske har begået en fejl.  <J   Min New Hampshire er nemlig meget lidt venlig over for den nye bofælle, og faktisk er det ikke særligt rart at se, hvordan den løber efter den nye og bider den i halefjerene hele tiden, så hun må flygte over stok og sten. Der ligger fjer over det hele, så man skulle næsten tro, at Mikkel havde været der igen <B

Jeg ved definitivt, at min New H. er en høne - hun lægger nemlig mange æg  ;D - til gengæld var sælger ikke 100% sikker på, om min nye Wyandott var en hane eller en høne. Den er meget ung endnu.

Der er gået 1½ dag nu, og jeg er sikkert alt for utålmodig, men jeg vil så gerne have, at de bliver gode venner. Skal jeg reagere over for den "fjendtlige" opførsel eller vente nogle dage endnu? Er mit hønseri udsat for ganske almindelig "hakkeorden"?, eller hvad er det, der gør sig gældende i disse dage hos dem? Jeg håber, at nogle kan hjælpe mig, da jeg er ny hønseejer og næsten ikke kan bære, at damerne tér sig sådan over for hinanden, uden at jeg ved, om jeg kan gøre noget.
 <+
De bedste hilsener og tak for hjælpen - god weekend.
Ina

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Hakkeorden?
« Svar #1 Dato: 13 Juni , 2008, 20:57 »
Kære Ina
Jeg har lige været samme omgang igennem, og blev her i forum vejledt i at man ikke bør sætte en enkelt høne ind, men helst to, for at undgå det du beskriver, du kan læse lidt om hvordan det gik i den tråd, der hedder "Info om store kyllinger ønskes", i nogle af de senere indlæg.
Nu hvor der er gået nogle uger går det rigtig fint, men det tog ca 2 uger, før de to nye var en del af flokken.
Held og lykke.
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Kolhøne

  • Gæst
Sv: Hakkeorden?
« Svar #2 Dato: 13 Juni , 2008, 21:10 »
Kære Marianne

Mange tak for dit svar. Jeg læste lidt på "tråden", og jeg kan jo godt se, at jeg har dummet mig ved kun at anskaffe mig 1 ny. Er det slet ikke muligt for de to "gamle" at acceptere kun 1 ny høne? Jeg har nemlig dårligt plads til mere end 3 høns, da jeg har eet af disse udmærkede, men ikke særligt store, præfabrikerede hønsehuse med tilhørende løbegård (de kommer dog ud i naturen, når jeg er hjemme). Ville være meget ked af at give dem mindre plads, når de er lukket inde i løbet af dagen.  <J Skal jeg fare ud og købe endnu en ny, eller kan jeg mon lige vente nogle dage og se tiden an?

Kh
Ina

Offline Linda Andreasen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 1 935
  • ÅH at være en høne.Ingen kan finde hvor er...
Sv: Hakkeorden?
« Svar #3 Dato: 13 Juni , 2008, 21:18 »
Hej Ina
Har du måske mulighed for at tage den slemme høne fra i en lille uge så den kommer til at gå for sig selv??
Nogle gange, men også kun nogle gange kan det ligge en dæmper på den førende høne og de to andre kan måske blive gode venner.
Så falder den slemme lidt i føre rollen når de kommer sammen igen.

Ellers må du nok bare vente til det hele falder til ro igen
Mange Hilsner
Linda

En rigtig hønemor *e til
Blå/kobber Maran
Sort/kobber maran
Sort/sølv Maran
Brun/guld ? Maran
Samt en blandet flok
Medlem af www.maranklub.dk

Offline Danny Westh

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 733
Sv: Hakkeorden?
« Svar #4 Dato: 13 Juni , 2008, 22:47 »
Hvis det er et af de små bure med en "løbe gård" på kun et par kvadratmeter så er det godt nok synd for den nye da den jo ikke har en jordisk chance for at komme væk. For den nye's skyld så ville jeg sige at du burde komme af med den igen  :(
Men det er måske også lige hårdt nok.
Ellers kan du prøve at dele løbe gården i 2 med noget net (så de stadig kan se hinanden) og så sætte en kasse ind den nye kan sove i.
Lad dem gå sådan i et par uger og så går det ofte mere smertefrit (bogstaveligt talt) at sætte dem sammen.

Danny
Himlen bør altid være blå!

Kolhøne

  • Gæst
Sv: Hakkeorden?
« Svar #5 Dato: 16 Juni , 2008, 13:55 »
Kære alle

Tak for tilbagemeldingerne. Det går bedre, og det har måske i virkeligheden bare været mig, der har overreageret lidt. Holder et vågent øje med dem alle tre, og når de er ude i det fri (hvad de er meget af dagen - især i weekenden) er der efterhånden ikke nogle problemer - efter bare 4 dage. De to WD har det fint med hinanden, og det er kun min brune NH, der er lidt brysk.
Til Danny vil jeg sige, at jeg skam er meget opmærksom på, at det ikke er de "videste" rammer, jeg har til mine høns, men som før skrevet, går de ude meget af dagen, og jeg er fuldstændig med på, at det ikke kan forsvares at have høns gående i så tæt et miljø, hvis der er problemer. Jeg er dog ikke så sikker på, at det ville blive den nye, der skulle forlade grunden, hvis der skulle "hjemsendes" en høne. Men det lader heldigvis slet ikke til, at det kommer på tale!  :)

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Hakkeorden?
« Svar #6 Dato: 16 Juni , 2008, 14:13 »
Kære Ina,
Hvor er det godt, at det går bedre, mine har jo hønsehus og en lille hønsgård, og lige da jeg havde fået de to nye, gik de slet ikke med de andre ud på ture, så de andre var væk hele dagen, og de to sad hjemme og kukkelurede.
Du kan tro, jeg også havde den der stramme, knugende fornemmelse i maven, indtil det begyndte at gå bedre.
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk