Kære hønsenetværk,
Håber på jeres hjælp til en nybagt "hygge høns indehaver" :-)
For ca. 5 uger siden købte vi 10 stk. 2-4 dg. gamle kyllinger af to forskellige racer.
Desværre har vi mistet 5 kylliger siden da. Senest en stor flot, frisk og livlig kylling. Én mere er nu på vej.
Forløbet er det samme - kyllingen bliver inaktiv, spiser og drikker ikke. vil helst stå i kanten af varmelampen, hvor den står som paralyseret. Den løber dog, hvis man forsøger at fange den. Den følger ind imellem langsomt med de andre kyllinger rundt påi deres 1,5 kvm. indhegning i hønsehuset, hvor vi også har 9 stk. 16 uger gamle kyllinger.
Vi synes de små har perfekte forhold med varme, rent vand jævnligt, Hedegaard Vokse Held (fik de også der hvor vi købte dem), plads, frisk klippet smågræs osv.
Nu står den næste kylling på samme måde - og har gjort det i to dage. Denne gang har jeg fodret den med en sprøjte for at se om den vil komme siger over tid. Her til morgen er der desværre ingen bedring. Den er naturligvis checket for lus.
Jeg giver den A38 iblandet kyllingefoder. Er sikker på den kun er i live nu pga. fodring med sprøjten.
Den spiser ikke noget selv - kroen føles helt tom, når jeg forsigtigt lægger den på ryggen og mader den med sprøjte. Derefter kan jeg mærke, der er "føde i sækken".
Afføringen synes jeg ser normal ud - grøn/hvid (se foto).
Hvad siger I - hvad kan der være i galt - kan jeg gøre andet end det jeg gør - hvor længe skal jeg blive ved - skal den aflives nu ?
Hilsen Eli