Da mine klukkende damer ikke gider spise brændenælder, må jeg jo selv.
Derfor prøvede jeg i går denne opskrift, som var super delikat til sommerens grillmad og nye kartofler.
Ingredienser:
Et par håndfulde brændenælder (brug de friske skud).
½ fed hvidløg eller mere efter smag.
1 spsk parmesan-ost (efter smag og behag).
3-4 valnødder eller 1 spsk ristede pinjekerner.
Citronsaft efter behag.
Olivenolie efter behag og ønsket konsistens.
Lidt salt og peber.
Pluk topskud fra brændenælderne, husk handsker.
Skyl topskuddene godt i koldt vand og overhæld derefter med kogende vand. Lad dem stå med det kogende vand i ca. 5 minutter.
Herefter afdryppes nælderne og alle ingredienser blendes og smages til med citron, salt og peber. Konsistensen tilpasses ved at tilføje olivenolie.
Velbekomme