Forum > Bekendtgørelser og nyheder

Fugleinfluenza på Fyn

(1/4) > >>

Finn Jensen:
Der er konstateret fugleinfluenza på en gård ved Stenstrup på Fyn.

Ifølge Fyns Politi har fødevaremyndighederne i dag bekræftet, at prøven er positiv.

Det betyder, at de 2000 høns og ænder på gården vil blive slået ned tirsdag morgen.

Veterinærdirektør Jan Mousing fra Fødevarestyrelsen oplyser, at den type, der nu er fundet på gården ved Svendborg, ikke kan sammenlignes med de farlige typer fugleinfluenza, som man har set i sydøstasien.

Der bliver ikke brug for nye restriktioner. Forholdsreglerne gælder kun lige omkring den gård, hvor smitten er. Hvis ikke man gør noget, så kan man risikere, at den udvikler sig til noget farligere, men den her type, finder vi fra tid til anden, siger han.
DR
Meget lidt information endnu, og vi ved faktisk ikke engang om det er H5. Men ud fra FVST nuværende oplysninger så tyder det på at det ikke er højpatogen.

Der har været mange tilfælde af lavpatogen H5/H7 i Europa, Spanien, Portugal, Italien. Vi håber at det bliver ved dette ene tilfælde men må nok forvente at der bliver indført restriktioner. Så må vi se hvor store de bliver.



Finn Jensen:
TV2 siger netop nu, at det er H7.

Helen Ørndorf:
det var en god nyhed, til at mildne den dårlige

Finn Jensen:
Politiken har et kort og bringer oplysningen at det er H5N7. Det vil så være den samme som er fundet i Danmark i 2003 en besætning med 11.000 gråænder.
http://politiken.dk/indland/article501319.ece

Radikale opfordrer til besindighed
Vi så sidste gang, der blev konstateret fugleinfluenza i Danmark, at der blev grebet nærmest panikagtigt ind over for fugleinfluenzaen. Det var helt ude af proportioner og havde desværre den virkning, at både hobby- og erhvervsavlere fik nogle helt urimelige restriktioner, uden nogen effekt, trukket ned over hovederne. Jeg vil gerne advare imod, at vi gentager den seance,” siger Johs. Poulsen, miljøordfører for Radikale Venstre.
http://www.radikale.dk/CMS/vis.aspx?aid=79373

Finn Jensen:
Og nu skriver DR-FYN at det er H5N2. Måske FVST skulle tage sig sammen og rent faktisk fortælle hvilket type det er.
DR Fyn

H5N2 var den type som også blev fundet i 2006 i 3 besætninger med gråænder til udsætning, heraf de to også på Fyn ,den anden ved Viborg. Ifølge CHR-registret, så har denne gård også fjervildt, selv om det ikke er nævnt i pressen.

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version