Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: fpjensen efter 27 Februar , 2020, 14:37

Titel: Størrelse på rugeæg
Indlæg af: fpjensen efter 27 Februar , 2020, 14:37
Jeg har nu rugeæg klar til vores Store Australorpser, hvis der skulle vise sig en skrukhøne. Idealvægten er angivet til 62 gram for denne race, og jeg tager kun æg, der overholder denne vægt. Imidlertid er jeg blevet i tvivl om, hvorvidt æggene kan blive for store. Jeg er godt klar over, at jeg skal undgå kæmpeæg, der sandsynligvis indeholder dobbeltblomme, men der er jævnligt æg, som tangerer de 70 gram og som jeg tager med i æsken til rugeæg. Er de 62 gram kun en standard, der vedrører æg til udstilling? Jeg udstiller ikke hverken høns eller æg og er blot interesseret i stærke og levedygtige kyllinger.
Titel: Sv: Størrelse på rugeæg
Indlæg af: Lunder efter 28 Februar , 2020, 11:11
Jeg troede at de angivne idealvægte var minimum vægt. Altså at der typisk vil være en tendens til, at æggene bliver for små, og at man derfor sætter en nedre grænse?
Titel: Sv: Størrelse på rugeæg
Indlæg af: fpjensen efter 28 Februar , 2020, 19:48
Fjerkræstandarden opererer med både en mindstevægt og en idealvægt for rugeæg. Mindstevægten for Australorpserne er angivet til 55 - 58 gram, men så små æg bliver til spejlæg her i huset. Måske er der slet ikke lavet undersøgelser af betydningen af rugeæg større end idealvægten. Jeg bruger skrukhøner til at ruge æggene ud, og når kyllingerne dukker frem under hønemor, kan man jo ikke se hvilken æggeskal, de har ligget i.
En rugemaskine, hvor klækningen observeres og kyllingerne mærkes ville måske kunne kaste lys over sagen.
Titel: Sv: Størrelse på rugeæg
Indlæg af: anneke efter 28 Februar , 2020, 22:56
En høne starter med små æg. Omkring 3 måneder senere ligger de på idealvægten og når de er andenårs læggere kommer de tit over maximum vægt. Jeg bruger ikke æg under ideal vægten hvis jeg har æg nok, men hvis det er nye høner og jeg gerne vil starte bruger jeg nogen gange æg som ligger lidt under ideal vægt men aldrig under minimum vægt. Ægstørrelsen er arvelig så hvis man bruger små æg fra ældre høner får man dyr som aldrig kommer til at lægge normalstørrelse æg. Kyllinger fra små æg er også lidt mindre end dem ud af store æg, men forskellen forsvinder hurtig. Store æg er lidt mere skrøbelig og går lettere i stykke. Deres skal er lidt tyndere fordi det skal dække et større overflade.
Titel: Sv: Størrelse på rugeæg
Indlæg af: Lunder efter 01 Marts , 2020, 10:44
Men er der noget i vejen for at vælge rugeæg, som er lidt større en idealvægten ?
Titel: Sv: Størrelse på rugeæg
Indlæg af: fpjensen efter 02 Marts , 2020, 00:16
Det var jo netop det spørgsmål, jeg stillede, da jeg startede tråden.
Titel: Sv: Størrelse på rugeæg
Indlæg af: Lunder efter 02 Marts , 2020, 18:29
Præcis  ;D
Titel: Sv: Størrelse på rugeæg
Indlæg af: anneke efter 04 Marts , 2020, 00:37
Du kan sagtens bruge rugeæg som ligger over idealvægten hvis du kan leve med risikoen at de går i stykke under processen. Høner tilpasser ikke mængde af kalk når ægget bliver større, derfor har de en lidt tynd skal.
Titel: Sv: Størrelse på rugeæg
Indlæg af: fpjensen efter 04 Marts , 2020, 10:28
Konklusionen må så være, at hvis man får tilstrækkeligt mange æg med idealvægten, er det dem der kommer under hønen. Tak for svarene.