I er bare så søde alle sammen
Jeg svinger mellem vild, stor optimisme og kulsort pessimisme; det går jo fint nu, men mine erfaringer viser også at det er ganske svært, og at selv om man har kyllinger, der bliver hele 15 dage gamle, så kan de alligevel dø. Så jeg jeg håber og håber, men tør ikke helt tro på det.
De spiser fint af startfoder og blå birkes, de gider ikke rigtig maddikerne mere, vi har ikke flere myreæg, og de er svære at finde, med al den vand vi har fået
Vi finder en del andet krible-krable, og vi har købt nogle myrestore fårekyllinger. De er vilde med de små buffalo orm (meget små melorm), men dem tør jeg ikke lade dem få for mange af, for det er vist ikke det mest lødige foder, jeg giver dem bare lidt af dem sidst på dagen.
De er helt sikkert vokset, og virker lidt mere runde i det og knap så spinkle og skrøbelige, selv om de stadig er ufattelig små.
Jeg glæder mig til at se dem senere i dag.
Jeg venter i spænding, og hver dag, der er gået godt, er jo en lille sejr.