Tips og oplysninger til nye opdrættere og udstillere

[Lene Lestat]

Denne tråd er til alle dem, som vil begynde at udstille og avle seriøst.

Generel info :

For at kunne udstille, så skal hønsene bære en fast ring, disse ringe købes igennem DFfR (Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl medlemsskab 2017 koster 500 kr. ). Man skal også være medlem i de pågældende klubber og specialklubber (koster ca. 100-150 kr. pr. klub om året), som man vil udstille i.

Hønsene skal endvidere være vaccineret mod new castle disease, for at kunne samles med andre høns, dette er et lovkrav. De fleste klubber arrangere vaccinationsdage og prisen er ca. fra 6 kr. pr. dyr.
Så dette er også overkommeligt. Vaccinen gælder i 365 dage og dyrene skal være vaccineret senest 8 dage før arrangementet.

Hønsene skal selvfølgelig være racerene og pæne og hele i fjerdragten, samt være udviklede nok.

Man udstiller for det meste ungdyr (lagt til fra januar og nogle måneder frem, alt efter race), men ældre dyr kan også udstilles. Faktisk er det en fordel ved de langhalede racer, som f.eks Yokohama at dyrene har et år mere på "bagen" så deres haler er udviklede nok.

Udstillings sæsonen starter i oktober og varer til og med januar. Nogle klubber holder også sommerudstillinger.
Der findes også haneudstillinger og æggeudstillinger.

[Henriette Hall]

Jeg har købt ringe til mine barneveldere i år og overvejer da at udstille, men hvad går det der burtræning ud på???

[Lene Lestat]

Det er helt klart en fordel hvis man kan få købt en række udstillingsbure til store høns, i en række til store høns er der 3 rum i. Så kan man burtræne sine høns.

Man kan også sætte 3 høns ind ad gangen og sammenligne og sortere i dem, det er helt klart  meget nemmere end hvis man skal sammeligne/sortere i hønsegården. Desuden har man så også altid et bur, hvis man lige skal have taget noget fra eller har en sløj høne/hane.

Udstillingsburene er dyre fra nye af og man skal selv lave bunden til dem, men man kan måske købe brugte fra en lokal fjerkræ klub, for det sker af og til at der bliver sorteret ud i dem.

Burtræning er som navnet hentyder træning i at stå i et bur, især de mere urolige og lette racer har brug for burtræning.

Det er helt klart en fordel at dyret er vant til at være i buret og vant til at blive håndteret.

[Lene Lestat]

Ærgerlige fejl som "nemt" kan undgås ved gennemgang af sine høns før udstilling :

Utøj
Kalkben
Dun på løb og tæer på glatbenede racer
Skæv hale
Skævt brystben
Pukkelryg
Beskidt fjerdragt
Slidt fjerdragt
Andefod
Sammenvoksede bagtæer på racer med 5 tæer
Skæve tæer og manglende negle
Kamfejl (bitakker, tvillingetakker og hjortetakker)

Alle disse fejl giver 0 point.

[Lene Lestat]

En rigtig god ting er også at kende standarden på sin race/farve her er den Skandinavisk Fjerkræ standard helt uundværlig og en god investering.
I den er der alle de racer og farver, som er godkendt i Skandinavien. Der står også meget om udstilling, fejl, mangler og farver i den.

Den er lavet i 2004 og der har været rettelsesblade i 05-07-09 og 11.

En anden god ting er at snakke med andre opdrættere og møde op til hønsedage og andre udstillinger, man kan altid lære noget, det gælder både de erfarne og nybegynderen.

[Johanne Schiødt]

Fantastisk Lene mere MERE MERE

[Lene Lestat]

Takker takker, jeg skal prøve, PRØVE, PRØVE  

[Lene Lestat]

Vedrørende køb af høns, så forklar opdrætteren at det er til videre avl og udstilling man skal bruge hønsene til og spørg endelig løs om alt, for det er ikke de samme "problemer" ved alle hønseracer.

Opdrætteren sælger selvfølgelig ikke sine allerbedste høns, men man kan så evt. købe de næstbedste. Enhver seriøs opdrætter er meget interesseret i at få udbredt sin race til en seriøs kommende opdrætter og udstiller.
Køb også dyr fra en opdrætter som udstiller sine høns og brug lidt tid på at se om opdrætteren får gode eller dårlige point på sine dyr.
For nogle kan sagtens have udstillet i "100" år uden at have specielt gode høns !!

Nogen racer er dog så sjældne så man må avle på de mindre gode dyr, lave mange kyllinger og derefter sortere hårdere og hårdere med tiden.
For her gælder det at opformere en bestand, for at kunne starte.

Nogle fejl er også mere arvelige end andre, som f.eks kamfejl er meget arvelige.

Det hjælper ikke at sætte 2 97 point høns sammen og så forvente at al afkommet også får 97 point.

Der er mange forskellige ting som er mere arvelige end andre.

[Lene Lestat]

En anden ting er at få sorteret i sine kyllinger/høns hele tiden, så kun de bedste bliver tilbage, et dårligt dyr tager bare plads og føde fra et godt dyr.
Så det hjælper ikke at være for blødsøden....

Og f.eks så bliver en begyndende dårlig kam ALDRIG  bedre med tiden, kun værre og de små skravl bliver som regel heller ikke til noget.

[Mikkel Schmidt]

Super god tråd Lene! 

Vil du uddybe lidt med sammensætning af stammerne, hvis jeg må være så fræk ?

[Ingrid]

Spændende og inspirerende læsning.
Rigtig godt initiativ, Lene

[Christina]

Fantastisk, det må være en fremhævning af tråden!!!

[Marianne M.]

God læsning, tak Lene!

Vedr. kamfejl - har du evt. billeder af de forskellige typer af fejl som dem du har nævnt?

[Lene Lestat]

Dette er en MEGET dårlig kam, forkammen er dårlig skåret og bagkammen ja er delt med ekstra takker. Helt klart et slagtedyr.

[Lene Lestat]

Dette her er til gengæld en rigtig godt kam, faktisk så tæller hele hovedet med, når der skal gives point. Denne hane fik 15 point på LU 08 i afsnittet om hoveddele, hvilket er max. point.