Hvad er en race ?

[Lene Lestat]

Her vil jeg prøve at komme med en forklaring på hvad en race egentlig er, for jeg tror at mange ikke ved det. Især når der f.eks skrives om at hybrid(industri) høns er racer. Hvilket desværre ikke er tilfældet. De er nemlig F1 krydsninger af nogle stærkt indavlede linier, som ved krydsning med hinanden giver en kraftig krydsningsfrodighed (hetorosis) i første generation (enten stor ægydelse eller hurtig vækst). Denne krydsningsfrodighed falder dog bort, hvis man krydser F1 generationen med hinanden og dyrene vil ikke længere have de samme egenskaber eller udseende, som deres forældre. Derfor ser man heller ikke hybridhaner til æglæggerne til salg, særlig tit, idet de gasses ved fødslen.

En race er derimod en gruppe fjerkræ som har samme type, dvs. kropsformen, og de har også særlige kendetegn (kardinalpunkter), som er det for racen typiske. Det kan f.eks være kamformen, 5 tæer,  osv.
En race kan endvidere renavles, dvs. afkommet ligner forældre dyrene i udseende og ikke mindst kan en race forbedres igennem selektiv avl.

Langt de fleste racer har en standard, dvs. sige en grundig beskrivelse af hvordan det perfekte dyr i enkeltheder skal se ud. I Danmark bruger man den Skandinaviske Fjerkræ Standard, som vi er fælles om sammen med Norge og Sverige.
Andre lande har også hver deres standarder og de forskellige racer kan variere lidt. Der er endvidere også en Europa standard, som vores er en kopi af.

En race laves heller ikke bare ved at man bare krydser to andre racer  med hinanden, eller dvs. det gør man, men man kan ikke vupti lave en 3. race i første hug, det tager nemlig en del generationer, før at man kan sige at dyret nu også er racetypisk og at afkommet ikke mindst er ensartet og ligner hinanden og ikke mindst opfylder standarden. Og det kræver en masse tillæg og sortering af disse. For at racen kan blive optaget i standarden er der også visse krav, deriblandt udstilling på LU (landsudstillingen) i 3 år med min. 3,3 dyr og med et ok resultat hver gang. I Tyskland er det 4 år. idet første år kun er en fremvisning.

Mange af vores racer er endvidere meget gamle og mange af vores racer er desværre også ved at uddø- dette er desværre meget trist for alle racer er smukke og unikke med hver deres særpræg, så vær med til at bevare mangfoldigheden og vælg racehøns hos private.

Er du blevet interesseret i racehøns, så vil jeg anbefale enten at købe (DFfR) eller låne Den Skandinaviske Fjerkræ Stand (2004) på biblioteket. Der står endvidere meget mere i den end "bare" de anerkendte racer i Skandinavien.

[JeppeDahl]

Er du sikker på at hybriderne ('s forældre) er stærkt indavlede? Indavl er sjældent noget man fordrer.

Om det er æglægning, antal tæer, fjerfarver eller andet der fremavles kan vel skæres under et.

Alle hønseracer er fremavlede.

[Lene Lestat]

Det om hybriderne har jeg bla. læst om i Jørgen Liljensøes bøger.

Endvidere kan man med indavl også forstærke gode sider.  Så indavl er bestemt ikke bare af det onde.

[alex1981]

indeavl er en af de mest vigtige i fremavl men man skal kender til alle negative gener i de liner man indavle på. det er lige meget hviklen

[kristiank]

når indavlede linjer krydses opstår en krydsningsfrodighed, og det er den de enkelte F1 hybrider måles på.

[majer711]

Jeg må give Jeppe ret  - uden at vide en hel masse om høns men til gengæld en masse om hunde, hvor nøjagtig den samme holdning ses. Det er lidt " you say potato  - I say potato"

Citat:
De er nemlig F1 krydsninger af nogle stærkt indavlede linier, som ved krydsning med hinanden giver en kraftig krydsningsfrodighed og
ikke mindst kan en race forbedres igennem selektiv avl.

Det er jo i bund og grund det samme - man vælger det karakter træk man kan lide fra to eller flere forskellige høns og så parrer man dem for at forstærke det træk man vil have-  om det så er æglægningsprocenten, kammen, kropsformen eller andet  - det går jo ud på et. Det er stadig SELEKTION.

det tager nemlig en del generationer, før at man kan sige at dyret nu også er racetypisk og at afkommet ikke mindst er ensartet og ligner hinanden - det er da så vidt jeg kan se det samme der sker med hybriderne Kønigsberger, Isa Brown osv. De ser nu for mig meget ens ud - og ihvertfald Isa Brown har da eksisteret i mange år.

Så måske den eneste forskel i virkeligheden kun er  og ikke mindst opfylder standarden - hybrider er ikke anerkendte af Skandinavisk Fjerkræ standard - og derfor ikke benævnt RACE. 

Misforstå mig ikke - jeg kan godt lide racerene høns.  Så kan man se og genkende og dermed vælge hvilken slags høne, man passer bedst til - jeg kan bare også godt lide hybrider og synes ikke at man absolut KUN skal bruge/have den ene slags fremfor den anden. Husk på at det såmænd ofte er i "ups" blandinger man opdager "guldet" og dermed avler videre og til sidst mange generationer senere får en nye RACE.

mvh
Maj-Britt
(ejer af både hybrid og racerene - og jeg ville ikke bytte den ene for de andre :-))

[Lene Lestat]

At hybriderne for de fleste øjne er ret ens er fordi de er fra de samme kontrollerede linjer, for avles der videre med dem, så spalte afkommet ud og forbliver ikke ens, og derfor kan de ikke kaldes for en race.

Ligesom hvis man krydser  to blandings høns, så kan man heller forudsige resultatet og kalde resultatet for en race. 

[Henriette Hall]

Du har ret i, at hybriderne ligner hinanden, MEN hvis du tager en ISA hane og høne og krydser med hinanden, vil resultatet IKKE være en  ISA. Der er forskellen. Resultatet vil efter al sandsynlighed stadig give glimrende æglæggere/slagtedyr hvis man krydser hybrider, men ikke af samme "kvalitet" som forældredyrene.
Og for at sætte mig selv i skudlinjen. Kvalitet er i anførselsgtegn, fordi jeg synes man kan sætte alvorlige spørgsmålstegn ved kvaliteten af dyr der er så indavlede at det for mig at se er direkte usundt. Måske mest udpræget i slagtehybriderne, der knapt kan stå på deres egne ben når de bliver et par måneder gamle, men også hos æglæggerne.

[majer711]

Det kan du have ret i - for så vidt man avler på træk, der skader hønen som f.eks. slagte dyrene som ikke kan stå på benene.  Det er helt klart stærkt kritisbelt. Men vores kønigsberger som jo er en hybrid, ser nu ikke ud til at lide på nogen måde ift. de racerene. Så at trække alle hybrider over en kam og sige, at de lider pga deres træk - det er måske lige at strække den lidt for langt. 

Nu kender jeg ikke alle typer høns men mon ikke der ligesom i hundeverdens avl også kan findes racerene høns, der er avlet frem til at se ud på en bestemt måde alene pga. menneskers skønhedsidealer/ønsker og som derved har nogle medfødte svagheder og skavanker som de lider under.

[Finn Jensen]

Jeg må indrømme at jeg har lidt svært ved at forstå hvorfor høns skal gøres til noget andet end det de er... Der er ikke noget nedværdigende ved hverken hybrider, racehøns eller krydsninger. Det er høns alle sammen og de lægger æg i større eller mindre grad og de kan også blive til slagtekyllinger i større eller mindre grad.

Hybrider er så fremavlet til enten at lægge mange æg eller til at vokse hurtigt og blive slagtekyllinger. Det er noget som der er store kommercielle interesser og styres benhårdt af 3 firmaer på verdensplan, intet, absolut intet er overladt til tilfældigheder i avlen her. Avler man som privatperson videre på dette, så vil man altid få noget som ikke giver det samme "udbytte" enten i form af færre æg eller langsommere opvækst. Det gør da ikke hønsene som individ ringere, men at gøre dem til racer er forkert og misforstået. Hønsene bliver da ikke hverken værre eller bedre af det?

Racehøns eksisterer udelukkende idag på grund af hobbyavlere. Der er (næsten) ingen kommercielle opdrættere. Her kan man som privatperson selv avle videre og få stort set de samme egenskaber som forældrene. De avles primært for deres udseende og mange forskelligheder racerne iblandt, nogle af dem også for deres brug som æglæggere og/eller slagtekyllinger, men det er som en sidegevinst.

I forhold til indavl, så er det værd at kigge på denne her http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=35773.msg310563#msg310563
Om racefjerkræ
således at der ikke umiddelbart er de samme problemer, som dem der ses indenfor hunde- og katteavlen.

Om hybrider
Et afgørende velfærdsproblem, som knytter sig til avl af hurtigtvoksende slagtekyllinger, er stærkt øget forekomst af benproblemer og For æglæggere ses der problemer med tab af mineraler fra skelettet i æglægningsperioden, med knoglebrud, paralyse og i værste fald død til følge.