Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Stig pedersen efter 26 Juni , 2015, 01:05

Titel: Sussex hane opfører sig som om han er fuld
Indlæg af: Stig pedersen efter 26 Juni , 2015, 01:05
Vores dejlige Sussex hane på ca. 2 år vakler rundt og ligner en fuld hane. Ellers ingen tegn på svækkelse. Har ledt efter beskrivelse af disse symptomer uden held, hvorfor jeg prøver om nogen kan hjælpe her.

Med venlig hilsen
Titel: Sv: Sussex hane opfører sig som om han er fuld
Indlæg af: Helle K. efter 26 Juni , 2015, 10:40
Hvordan har hanen det i dag?

Havde det været vinter, kunne mit bud være A og D vitaminmangel pga manglende lys, men det gælder ikke nu, med mindre hanen ikke kommer ud. Jeg har ikke rigtig nogle gode bud - men han skal i hvert fald sørge for at drikke
Titel: Sv: Sussex hane opfører sig som om han er fuld
Indlæg af: Lone efter 26 Juni , 2015, 15:47
Hjerneskade/blødning? Eller noget på balancenerven? spiser og drikker han?
Titel: Sv: Sussex hane opfører sig som om han er fuld
Indlæg af: Jens S efter 28 Juni , 2015, 18:39
Falder den bagover? Drejer rundt? Kramper?
Titel: Sv: Sussex hane opfører sig som om han er fuld
Indlæg af: Lene Skelmose efter 30 Juni , 2015, 07:06
Jeg har måttet give ekstra D3/kalktilskud i år. Problemer med  tyndskallede æg og to unghaner der gik meget tungt og til sidst dårligt kunne gå - vaklede rundt og lå ned det meste af tiden. Nu efter en måned er æggeskallerne ved at være pæne og hanerne følger flokken rundt- dog ikke helt på toppen endnu - men jeg er fortrøstningsfuld.
Titel: Sv: Sussex hane opfører sig som om han er fuld
Indlæg af: 1984dvn efter 08 Juli , 2015, 14:50
Ligner symptomerne disse?:

Hej alle, jeg har en sølvrandet barnevelder hane på ca 1år, som indtil videre har virket sund og rask.
Indtil i går aftes da jeg skulle lukke af for natten, sad hanen omme bag ved døren til huset og puttede sig, og da jeg prøvede at puffe ham ind puttede han sig bare og jeg måtte selv flytte ham helt indenfor hvor han så bare blev siddende på gulvet.
Her til morgen da alle mand var kommet ud i hønsegården og jeg er ved at fodre ser jeg hanen stå i det fjerneste hjørne af hønsegården hvor han så begynder at gå i cirkler rundt om sig selv og var meget usikker på benene. Da han så hører foderet lande; forsøger han at skynde sig hen mod det, men det er som om han bare følger lyden af hvor han kunne høre jeg smed det, for han vakler sidevejs hen mod foderet mens han hakker på må og få i jorden omkring sig.
Da han så finder foderet spiser han kun lige i et minuts tid sammen med de andre høns og haner, før han igen begynder at gå i cirkler.
Jeg bemærkede at hans pupiller var meget udvidede og fyldte næsten hele øjet.

Dette er fra mit eget indlæg i vinters.