Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Andre dyr => Emne startet af: Hyttemeier efter 24 November , 2012, 20:26
-
Hej allesammen
Jeg håber I kan hjælpe mig med regeljunglen vedr. grise. :D
Vi overvejer at anskaffe os nogle grise til at ordne et stykke jord for os næste år, for derefter at ende i fryseren. Men da vi er naboer til hhv. en smågriseproducent og en slagtesvinsproducent, vil vi ikke have ørerne i maskinen ved at gøre noget forkert. Så hellere droppe grisene, hvis det er for besværligt.
Altså er der nogle spørgsmål jeg gerne vil stille:
1: Jeg kan kun finde en hegnsbeskrivelse til so-hold. Skal vi også dobbelthegne fedegrise? Vi påtænker at lave et fårehegn med en eltråd nederst. Det er så vidt jeg husker også sådan en vis Frank Erichsen har gjort, men er det lovligt. Stykket de skal gå på er der IKKE offentlig adgang til.
2: Jeg har ladet mig fortælle at dyrene skal kontrolleres af en dyrlæge med et vist interval mens man har dem. Gælder denne regel stadig, gælder den for hobbydyr, og hvis den gør, hvad er så intervallet, og for den sags skyld, hvor stor en formue taler vi om man skal af med?
3: Når dyrene en dag skal slagtes hvordan skal det så gøres, hvis jeg gerne vil kunne give mine forældre en halv gris? Kan det stadig være herhjemme de slagtes, eller skal de på slagteri? Og hvor/hvem kan man bruge i trekantsområdet? Og igen, koster det også en formue?
4: Må jeg give dem affald fra køkkenhaven, hvis det IKKE har været inde i køkkenet først?
Håber nogen kan give svarene på dette. Jeg har kigget i de gamle tråde, men nogle af dem er jo år gamle, og hvis jeg kender myndighederne ret, er de ikke sene til at lave reglerne om, eller udstede nogle nye for den sags skyld.
Findes der et sted på netten hvor man som hobbydyreholder, kan få tingene klarlagt på almindeligt jævnt dansk? Findes der en grisereglernes "Finn" :P
-
1) alle grise er underlagt samme hegnsbetingelser.
2) der er regler for sundhedsbesøg med bestemt interval i erhvervsbesætninger.
Jeg vil mene at ud fra din beskrivelse, klarer du frisag mht. dette.
3) der må slagtes hjemme, hvis det gøres af godkendt slagter. Alternativ så gør der selv.
Husk affald skal kunne dokumenteres afhentet af DAKA. Det er ret dyrt, så valget mellem hjemmeslagter og slagtning på godkendt slagtested, falder ud til slagtestedet.
Mht. fordring, kan alt fra haven bruges hvis grisene gider æde det.
-
Der skal vel også være et chr. nr.
Men en anden ting, så tror bestemt IKKE at svinebønderne i nærheden vil være pjattede med ideen, for tænk hvad der kunne hvis de brød ud og løb over til dem.
-
Der skal vel også være et chr. nr.
Men en anden ting, så tror bestemt IKKE at svinebønderne i nærheden vil være pjattede med ideen, for tænk hvad der kunne hvis de brød ud og løb over til dem.
Du har ret Lene mht. CHR registrering, det tog jeg bare som en selvfølge :)
Og husk hvis man har et CHR nr. på ejendommen, så tjek hvilken dyreart den omfatter, for hvis det er til kvæg, så skal der jo oprettes en svine-besætning.
Det med svinebønder i nærheden, det er så en helt anden historie, for de kan meget vel se meget skævt til sådan et svine projekt, på trods af at lovkrav til hegn er opfyldt.
Fårehegn med el stød tæt på jorden er en udmærket løsning. Husk det dobbelte hegn.
Men alligevel, så kan de jo bryde ud, og så er fan... altså løs :)
-
Fjerkræproducenterne er heller ikke vilde med privat hønsehold. I flere lande har de endda forsøgt at standse andre producenter i at have høns og kyllinger på friland.
Hold din (svine)sti ren i forhold til regler. Og benyt dig så glad af din ret til at producere svinekød til eget brug, med langt bedre dyrevelfærd end dine naboer kan levere. Og så må de jo selv betale hvis de vil have bedre hegn end den lovpligtige. Minkavlerne betaler jo heller ikke for vores indhegning.
Det er mit råd.
-
3: Når dyrene en dag skal slagtes hvordan skal det så gøres, hvis jeg gerne vil kunne give mine forældre en halv gris? Kan det stadig være herhjemme de slagtes, eller skal de på slagteri? Og hvor/hvem kan man bruge i trekantsområdet? Og igen, koster det også en formue?
Jeg tror ikke du skal forvente et slagteri vil røre dine grise. Det er ihvertfald min erfaring.
Men der findes små slagtere rundt om i landet som kommer og afhenter det/de levende dyr på din bopæl, kører dem til eget godtkendt slagtehus, hvor de slagtes, renses og skæres ud som du ønsker det. Og så kan du komme og afhente de udskårne grise. Til for 2 år siden havde vi tilmed mulighed for at deltage under udskæringen, så man var helt sikker på at undgå misforståelser og tilmed kunne få den udskærende slagters råd og vejledning. Det må ikke foregå sådan længere og koster slagteren en bøde på 10.000 kr hvis det opdages (første gang).
Jeg kender ikke slagtere i trekantsområdet, men du kan helt sikkert finde nogen via Krak eller De Gule Sider eller lignende.
Priserne varierer helt sikkert fra slagter til slagter, men sidste gang vi slagtede (begyndelsen af juli i år) gav vi 750 kr/gris for ovenstående.
Som Lene og Rudy skriver skal du have et CHR nr og du skal tilmelde flytning af dyrene til CHR registret, både når de kommer til din bopæl, og når de forlader den igen. Her skal du, ved tilgang, oplyse CHR nr på besætningen de kommer fra, nr plade på transpormiddel, tilgangs dato/tid og tilsvarende ved afgang, CHR nr på slagter, nr plade på transportmiddel, afgangs dato/tid. Men det er ikke noget der er svært når først du kommer igang.
God fornøjelse hvis du går i gang med projektet.
-
Hvis ikke det ikke må koste specielt meget at holde grise, så tror jeg nok det billigste bliver at finde et sted hvor I kan købe en slagtet gris eller 2.
Chr. nr.
Indkøb af griseunger.
Foder.
Slagteri eller slagter og evt. Daka (hvis de slagtes hjemme)
Men igen som jeg har skrevet før, så bliver de omkring liggende svinebaroner ikke glade, så hvorfor ikke holde grisene inde i en stor boks, så sparer I også penge på indhegningen. Sådan er der mange som fodre grise op privat.
Ok, jeg ved godt at idyllen med at de render rundt på friland forsvinder.
Jeg har ikke grise selv, og skal heller ikke have, for der er noget med stanken af gris, som bare ikke passer til min næse. Medmindre de ligger i ovnen og har sprød svær. ;D
-
Andelslandsbyen Nyvang har kun alm. fårehegn og eltråd til deres grise. Jeg synes vi drukner i regler. Jeg har selv tænkt på grisehold, og får det sikkert også en dag..., på egne betingelser. (og lad nu være med at anmelde mig til admin, jer der ikke synes om, at jeg har min egen mening, be' om, tak) I øvrigt meget tankevækkende, at de store svinefabrikker der bruger 100.000 ton antibiotika i besætningerne om året, er bange for at få besøg af en sund frilandsgris :o.
Det er en god tanke at ville producere selv synes jeg, men staten umuliggør snart alt for at beskytte industrien. Rigtig ærgeligt, for mange vil gerne købe godt kød og gode æg. Jeg har venteliste til æggene og har allerede fået forespørgsler på grisekød, hvis det bliver til noget :).
Held og lykke med projektet!
-
Spørg Mette og Peter på www.frilandsgris.dk
De har to grise der hvert år får et hold grislinger til slagt. Opvokset på friland, og slagtes hos godkendt slagter. Smager i øvrigt FANTASTISK !!
-
Helt enig Tanja. Og hvorfor hulen skulle man bruge tid og penge på at opfodre grise, hvis det ikke netop var for at give dem bedre forhold end dem industrien kan tilbyde?
Jeg så også en (lidt ældre) bog der indeholdt planer for hvordan man kunne have sine egne burhøns i garagen! Det fatter jeg simpelthen heller ikke meningen med.
Og når man så tænker på den enorme kvælstofudledning som industrilandbrugene står bag. Nej, jeg ville altså ikke miste et sekunds nattesøvn over om nogen måske blev utilfredse over lovlige hobbysvin.
-
For at undgå enhver bøvl med naboen, så køber du smågrisene af ham, derved er sundhedsstatusen ens fra starten, din sundhed vil alt andet lige, blive bedre end i den oprindelige.
Har selv haft frilandsgrise/søer i 15 år. Men her var det store problem, at ræven kom og tog sin part af de nyfødte grise.s
-
Hej igen
Jeg er med på at de skal registreres i CHR :)
@ Lene Lestat: Det er skam ikke fordi det ikke må koste noget, men det må nu gerne være rimeligt rentabelt, set i forhold til at købe sig til godt kød et andet sted. Jeg er helt med på at det ikke kan blive lige så billigt som at købe industrikød. Men eftersom vi som private drukner i regler, kunne det jo være at der måske ikke længere var en god måde at få slagtet på, uden det koster en formue, fordi de små slagtere/slagtehuse også bliver tæppebombet med regler. Og så går idéen jo fløjten.
Jeg kan ikke have dem indendørs, da det eneste rum jeg har af rimelig størrelse er min stue. ;-) Udbygninger er desværre en mangelvare her på matriklen.
@Pilegaarden:
Da jeg jo gerne vil dele med min familie, uden at der kommer nogle myndigheder og hælder grøn farve ud over alting, hvis en nabo vil gøre livet surt for en, ja så skal reglerne jo følges.
Og det betyder så altså en professionel slagter. Og hvis de vil hente og jeg og min familie så kan afhente de grovparterede grise hos dem, er det helt fint med mig.
Jeg er godt klar over at Danish Crown ikke er interesseret i at slagte for småfolk ;-) Jeg kalder så bare de mindre slagtehuse for slagterier også.
@flere:
Jeg kan jo også godt se det fra mine naboers side. Hvis en af mine grise stikker af og løber hen til ham med smågrisene, og hans besætning af den grund ender i karantæne (jeg ved ikke hvad myndighederne kan finde på, men så vidt jeg kan se kører han grisene ud til vejen til lastbilen, formodentlig for at den ikke kommer ind på ejendommen) bliver det jo hurtigt en meget dyr affære for ham. Og jeg vil formentlig være erstatningspligtig kan jeg forestille mig. Så de skal hegnes korrekt ind. Ikke bare for reglernes skyld, men også for dyrenes og naboernes skyld. Jeg kan jo ikke gøre andet end at vise mine naboer med min indstilling og holdet af dyrene, at jeg ikke er interesseret i at genere dem. Men omvendt vil jeg så også forvente, at hvis jeg overholder reglerne, skal de acceptere at jeg gør som jeg gør.
Jeg er sikker på at vi kan være her allesammen, hvis bare vi samarbejder!
@Rudy:
Det med grønt affald fra køkkenhaven var jeg ikke helt sikker på. Jeg ved med sikkerhed, at har du taget en gulerod indenfor og aftoppet den der, må du IKKE give toppen til grisene iflg. reglerne, da den jo kan have været i kontakt med kødsaft eller lignende i dit køkken. Og jeg mener i den forbindelse at have hørt at selv om du hiver toppen af nede i køkkenhaven går det stadig ikke, da en evt. kontrollant ikke kan se om den har været indenfor, og derfor skal antage det værste!
@Marie G:
Tak det vil jeg prøve.
"Tillid er godt, men kontrol er bedre. Og moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt" - kunne være et politikercitat ;-)
Nu vågner min datter igen, så jeg vender tilbage senere. Fortsæt endeligt med at give jeres besyv og erfaringer med.
Mange tak
Betina
-
prøv at tage en snak med ryk det er dem der styrer registrering de vejleder dig, du skal self. meddele at du har en svinebesætning, men der er oss noget med at svin til slagt ikke øremærkes, og ikk registreres som individ heller ikk hvis de flyttes, sælges til opfedning, og den med daka har jeg aldrig hørt om hvor står det???
-
@ Hyttemeier (Betina)
Mht. kontrollanter som undertiden har det med at komme og være urimilige osv., kan du snilt undgå, såfremt at det kød du producerer kun er til eget forbrug. Det er sådan at man skal være godkendt mht. fødevaresikkerhed for at måtte sælge til slutbruger, enten ved salg direkte til slagteri eller slagt på godkendt slagtehus hvor din kunde selv skal hente kødet. Selv det sidste kræver en tilladelse/godkendelse.
Det har i efterhånden mange år været sådan at alle døde dyr skal afhentes af DAKA. Når andet afsløres, er der set uddeling af ret heftige bøder.
Skal dog medgives at kontrollen er lettere at udøve af systemet, overfor de dyrearter hvor enkeltdyrs registrering er påkrævet.
-
Og slagteaffald skal også afhentes af Daka.
-
og hvad er slagte affald og hvad er husholdnings affald
-
men der er oss noget med at svin til slagt ikke øremærkes, og ikk registreres som individ heller ikk hvis de flyttes, sælges til opfedning
alle svin er til slagt. det du mener er sikkert at hvis man selv har en so der farer og dens unger bliver på matriklen til de er klar til slagt, og derefter bliver slagtet, så er der ikke behov for øremærkning.
det er korrekt at man ikke med grise registrerer individerne, men man registrerer antallet meget nøje. og her gælder at 2 grise er 2 grise. og det gælder ved enhver flytning.
og hvad er slagte affald og hvad er husholdnings affald
Det er meget klart defineret i lovgivningen. Husholdningsaffald betales via ejendomsskatterne og slagteaffald som, har forputtet sig, koster en anseelig bøde. ;)
-
Nemlig :)
-
erik hvis jeg slagter en gris, for at spise den , så er resterneholdningsaffald, hvis jeg slagter 5 grise er det vel slagteaffald, men hvad så med 15 stk fjerkræ (hoved, fjer, involde og fødder)
-
Hej
Vi køber hvert år 2 grise af vores svinenabo. De bor på friland, med 1 trådhegn fårehegn. Og 2 meter udenom igen, er der 4 tråds elhegn. Vi får dem som 30-35 kg, og feder dem op over 6-8 mdr. Så kommer den lokale slagter og henter dem til slagt. Han slagter, skærer og røger for os. Det koster ca. 1100 kr. pr. gris. Og så selvfølgelig CHR svinereg.
Og så er de hyggelige at have, og ingen medicin i kødet :-)
MetteE
-
erik hvis jeg slagter en gris, for at spise den , så er resterneholdningsaffald, hvis jeg slagter 5 grise er det vel slagteaffald, men hvad så med 15 stk fjerkræ (hoved, fjer, involde og fødder)
Kristian.
Det skal du ikke diskutere med mig, men med ham der står med bødeblokken og skriver mange 0-er efter et betydende ciffer.
Jeg ønsker ikke at være dommer, men blot at belyse risici.
-
Og så er de hyggelige at have, og ingen medicin i kødet :-)
Og giver fantastisk kød.
Vi har 2 x 2 grise hvert år (andels med famile og venner ;)). Vi har dem dog ikke på friland da det ville kollidere med vores kvæg. Men de har masser af staldplads at tumle på. Jeg har ikke målt op men ville umiddelbart tro at de har 3 x 12-15m at boltre sig på. Og de elsker det. De har selvfølgelig en del halm at ligge i og æde af i den ene halvdel af deres sti. Her bliver de normalt ganske tamme.
@ Mette
Du skriver at I får dem som 30-35 kgs og holder dem i 6-8 mdr - hvad er slagtevægt for Jeres grise?
Jeg køber mine som 25-30 kgs og har dem derefter i ca 100 dage, dvs lidt over 3 mdr, og der har de opnået en 'slagtet vægt' på 90-110 kg.
-
erik
det var nu heller ikk for at diskutere det med dig , men du må jo ha læst noget jeg ikk har, hvad og hvor har du fundet, det er jo trods alt noget billigere end ham med bødeblokken
-
@ pilegaarden
De vejede på krog 105 og 113 kg.
-
Hej igen allesammen
Jeg har nu ramt rigtigt med min internetsøgning og fundet bekendtgørelsen om hold af svin på friland...
Anede ikke der var en.
Og sådan som jeg læser § 2 stk. 1 afsnit 2, er der faktisk ikke krav om dobbelthegn med afstand imellem. Vil I ikke give mig ret i det?
I så fald er det da en ekstra fødselsdagsgave fra etaten, og det var ikke lige det jeg regnede med. ;-)
Mvh.
Betina
-
Du har glemt linket Hyttemeier :-)
http://vsp.lf.dk/Viden/Stalde/Udendors_sohold/Indhegning_svin_friland.aspx?full=1
Dobbelt hegn eller ej kommer an på hvor tæt marken/indhegningen er på offentlig tilgængelig vej (eller sådan har det i hvert fald været, kan ikke lige se det specifikt i det jeg linker til )
-
Det har jeg jo også:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=120351
Sorry ;-)
Det er nemlig ikke der, hvor du linker til, jeg har fundet det. Der synes jeg de skriver, der altid skal være 2 hegn med afstand. Ligegyldigt hvad omgivelserne er.
-
retsinformation er mest korrekt - det er jo loven, så du har det gode link ;-)
Og der står også det jeg forsøgte at sige, med at dobbelthegn er afhængig af afstand til offentlig vej. Men man skal så stadig have to sæt hegn, men de kan godt være på samme pæl (f.eks. vildhegn udvendig og elhegn indvendig)
§ 2 stk 2. et indre hegn etableret direkte på omfangshegnet bestående af mindst tre strømførende tråde med alarm, der udløses, hvis spændingen falder i de strømførende tråde.
§ 3. Det indre hegn skal være placeret mindst 10 meter fra arealer med offentlig adgang, jf. dog § 4, stk. 2, og der skal være mindst 50 meter mellem det indre hegn og rastepladser, campingpladser og lignende.
-
Jeps, og når ens grund ikke er så bred, men tilgengæld lang, er det rart ikke at skulle spilde 10 meter eller mere med afstanden mellem de to hegn. ;D
Nå, jeg vil igang med at bage æbleskiver. Vi holder forsinket julefrokost i aften. Hav en god dag.
-
så kommer det jo an på hvad dein grund har som naboer, er det mark eller offentlig vej
-
Og husk at privat vej med tinglyst færdselret (flere om én grusvej på landet) == privat fællesvej => offentlig tilgængelig
-
ja både og men er man i tvivl, jeg har i skel sat en 40 fods container, mod en tvivlsom vej, og det var jeg mener det var fødevarestyrelsen godt tilfreds med, det der er den stor trussel er om offentligheden har mlighed for at fodre grisene de må ikk få kød affald herunder rullepølsen fra madpakken
-
Nåeh ja du har en grusvej lige bagved, ja pointen er vel at det ikke er muligt for forbipasserende at fodre med uegnede (smittefarlige) emner, så en bygning er nok god afskærmning på den konto :-)
-
ja og den er lidt svær at definere, og jeg oplevede dem ikke som firkantede
-
Jeg skal slet ikke gøre mig klog på reglerne men jeg har passet økologiske frilands grise i 6 år, i en af DK's 3 største besætninger (det var det ihvertfald dengang). Her var omfangs hegnet, på alle markerne sat op, helt ude ved offentlig vej. Det indre hegn var så min. 30 meter inde på marken.
Jeg ved at hegnet er på samme måde, den dag idag. Der var både årlige kontrol besøg og uanmeldte kontrol besøg.
Om kontrollanterne ikke har været klar over reglerne ved jeg ikke men vi fik da aldrig påbud om at hegnet skulle flyttes.
Det indre hegn bestod kun af 1-2 strømførende tråde.
Danny
-
@kristiank:
Har heldigvis bare marker omkring stedet. :-)
-
@danny omfangshegnet må gerne være op til offentlig vej, det er det indre hegn der ikke må, så det lyder jo helt rigtigt det i gjorde og i tråd med retsinformation
-
@danny omfangshegnet må gerne være op til offentlig vej, det er det indre hegn der ikke må, så det lyder jo helt rigtigt det i gjorde og i tråd med retsinformation
Ja, det kan jeg godt se nu. Jeg misforstod vidst, da jeg skrev tidligere.
Danny
-
@ Tanja Pedersen:
Nu har jeg arbejdet inde i en farestald i et år, og ud fra det og hvad jeg lærer på skolen lige nu, så er Danmark et af de lande der bruger MINDST antibiotika.
@ hyttemeier:
Der er regler for hvor tæt på de forskellige grise besætninger må være på hinanden, med henblik på smittepres, da sygdomme kan komme med vinden. Tror det er 300 m der skal være.
-
@ Tanja Pedersen:
Nu har jeg arbejdet inde i en farestald i et år, og ud fra det og hvad jeg lærer på skolen lige nu, så er Danmark et af de lande der bruger MINDST antibiotika.
Det er muligt, men det er stadig alt for meget. Mange dyr på få m2 = øget risiko for sygdomsudbrud/smitte blandt dyrene = mere forbrug af antibiotika. Hvis staten lempede reglerne for de små landbrug og også gav støtte til dem der driver landbrug på deltid, ville det gavne både dyrevelfærden og samfundet. Mette Gjerskovs nye idé om "månegrisen" er heller ikke specielt tiltalende. Jeg har planer om at starte grisehold af dansk sortbroget landrace til næste år, og jeg tror som godt, at jeg kan opfede en halv snes grise uden at have et køleskab kørende med medikamenter i forskellige former til grissebasserne.
Her er en spændende artikel, som er værd at bruge 5 min. på at læse. http://www.aabenhedstinget.dk/bekymrende-udvikling-i-antibiotikaforbrug/
-
dem her ser nu både glade og søde ud /o
(http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/17003/normal_DSC_0289.jpg) (http://fjerkrae.dk/cpg1416/displayimage.php?pid=20962)
hov der er jo mine :angel:
-
Uldsvin, kåret af danish crown som mest velsmagende gris overhovedet, desværre ikke rentabel for professionelle bønder derfor forbeholdt Kristian og andre heldige private svineholdere :)
-
havde de været alm slagtesvin var de slagtet inden jul, nu er de 55-60 cm og ca 30 høj, de får en smule sofodder madrester uden kød, og lidt ensilage, fra gården hvor vi henter mælk, så håber de bliver mætte uden det bliver fedt det hele, de skulle tage ca 2 år om at blive voksne i naturen
-
@ Tanja Pedersen
Jeg giver dig ret i, at der bliver brugt meget antibiotika i dansk landbrug, men som du selv skriver, så har vi et meget stort smittepres inde i vores stalde, da mange stalde er gammelt, og ikke følger med den øget effektivitet.
men angående frilandsgrise. Så er det noget helt andet en den konventionelle produktion. Der er meget mindre smittepres på friland. Jeg er rimlig sikker på at du ikke kommer til at behøve medicin i din besætning. og de sortbrogede er et meget smart valg. Det er en af de mest hårdføre racer og de har den bedste flæskesteg! :)