Hej Camino.
Jeg har haft godt held med at lave en redkasser i OSB-plader til moskusænder, der kan tåle fugt. Jeg har anvendt følgende dimensioner B: 40 cm H:40 cm D: 60 cm. Dette passer også med pladestørrelserne, så der ikke er så meget restmateriale. Indgangshullet er ca. 20x20 placeret 10 cm over redekassebunden målt udvendigt fra på midten af kassen i en 40x40 plade. Er indgangs kanten ikke lavet højt nok, så har jeg erfaret, at de små sataner (æggene) tager sig en unødig rulle tur i det fri, når lille mor vender sig. Og det er jo ikke så praktisk, når man vil have ællinger.
God fornøjelse med redekasserne.
OBS! Jeg har kun redekasser indenfor - så det er nemmere at flytte den lille familie efter behov.