Er nystartet udi "hønseriet" og startede med en ret trist oplevelse.
Jeg har den sødeste hund, som aldrig har krummet et hår eller fjer på hverken kat, børn eller de ænder jeg havde til at gå op til jul. Men en australorp høne var åbenbart for stor en fristelse og den spiste en halv -uden fritter
Og for første gang nogensinde gav jeg hunden en overhaling. Sikkert mest pga egen frustration - det er jo trods alt hundens natur.
Så kom jeg i tanke om at hun(d) jo et par gange var løbet i hegnet til hestefolden og nu ikke kan lokkes i nærheden af folden, selv med den bedste godbid.
Så jeg tog den anden halve høne og stak et stykke hegnstråd igennem, forbandt det til hegnet på hestefolden og lagde kadaveret på en plastikspand med bunden i vejret, for at undgå jordforbindelse.
Pludseligt ud på aftenen hørte jeg hunden udbryde et kæmpe hyl, komme løbende i fuld fart forbi stuevinduet og væk fra huset, for først at komme tilbage langt ud på natten.
Nu går hund, høns og katte frit udenfor sammen.
Dagen efter så jeg ræven helt inde i haven tæt på hønsegården, ( vi bor dog også på nedlagt landbrug ved siden af en skov)men ræven syntes hunden bestemt ikke om, så den blev jagtet flere hundrede meter ud over markerne. Igen satte jeg min halve høne i spil, lige i kanten af grunden og ræven har været der, kan man se, men den halve høne var der stadig. Ræven har vi ikke set siden.
Så nu håber jeg at vores høns kan gå frit uden at blive ædt af hund og ræv. Hunden viser i hvert fald ingen synlig interesse længere...