Der bliver ofte spurgt om hvordan de forskellige racer smager i forhold til hinanden. Derfor har vi i vores lille udvalg sat os for at prøve at lave en lille test til forumdagen. Men det kræver velvillig hjælp i form af kødleverancer. Da vi jo alle ved, at det ikke er helt ligetil at tilberede hjemmeavlede høns, og da vi ikke har uendelige mængder tid til at stå og grydestege uanede mængder af forskellige race-haner, har vi besluttet os til følgende fremgangsmåde: Vi vil stege brystfiletter i smør/olie og kun krydre med lidt salt og peber. Derfor vil vi bede dem der ønsker at levere kød til smagsprøverne om at levere en pose med brystfilletter af jeres hane til forumdagen. Posen skal være tydeligt mærket med racens navn. Det gør ikke noget at kødet har været frosset. Men det skal være optøet og klar til tilberedning når det leveres på forumdagen. Derefter vil jeg stege filetterne og skære kødet ud i små bidder. Kødet vil blive serveret på tallerkener kun mærket med et nummer, og folk skal derefter kommentere skriftligt på kødets smag og struktur og give karakter. Til sidst vil bedømmelserne blive offentliggjort både på selve dagen, og senere med en grundigere udredning her på forum.
Da alle haner jo ikke er af samme størrelse, gør det ikke noget at der er flere der leverer kød fra samme race. Jeg skal nok skrive hvis der er rigeligt af en bestemt slags.
Skriv en pm til mig hvis du vil levere kød til smagsprøver. Jeg vil løbende lægge vedhæftede filer op her i tråden, så alle kan følge med i hvad der bliver tilmeldt. Så her er en god grund til at få slagtet unghaner med skæve tæer eller grimme kamme og levere dem til et godt formål. Vi håber på at der bliver rigtig mange forskellige racer at smage på.
Mvh Henriette