I går hentede jeg 1.2 moskusænder (hold op, de er godt nok store...!!), og de har taget godt imod deres nye hjem (stort andehus og løbegård med 1.3-1.5 meter højt hegn) Meningen er så, at vi vil have dem til at gå frit i haven, når vi er hjemme - men de er ikke vant til at være helt tæt på mennesker, så der går nok lidt tid.
MEN - her til morgen da de var blevet lukket ud i gården, så gik der ikke mere end tyve minutter, så tøffede den ene dame rundt i vores have.
Så er det jeg tænker - HVAD?! De er jo stækkede, hvordan er den kommet derud - hvor højet kan de hoppe sådan nogle krabater??
Eller er fjerene vokset ud igen, så de skal stækkes på ny? Hvor lang tid skal man regne med at der går, førend der skal stækkes igen?
Nå, men da jeg gik ud i haven for at gene udbryderen tilbage til gården, så løb den ind i et kæmpe buskads ud til åbne marker - så vi skal vist være mere end heldige hvis vi ser hende igen...
Kedelig start på andeeventyret - æv.
Mvh fra Stine - nu med 1.1 ænder