Jeg er et meget praktisk menneske. Det viser sig blandt andet, når jeg fisker, så smider jeg ikke noget ud igen, medmindre det er deciderede undermålere. Jeg går så også hjem, når jeg har fisk nok til aftensmaden.
På samme måde, når jeg holder høns, så går jeg efter resultatet: æggene, eller kødet. Eller pengene. Enten ved sparede indkøb eller ved at kunne sælge.
Og så skal det foregå ordentligt, så dyrene trives. Nul burhøns her.
Jeg brugte en gang 10 år på at lave min egen race, den skulle have gult skind, rød fjeret hals og sort fjerdragt, skulle kunne ruge, og kunne flyve fra ræve. Mit udgangspunkt var brune italienere, hampshire, og sorte australops. Det lykkedes ikke. Jeg endte med en bestand af ret ensfarvede høns, men med forskellig skind og ben farve og med mærkelige tendenser mht kropsbygning. Forbipasserende billister stoppede dog undertiden og stillede spørgsmål, og ville gerne købe æg for de kunne godt se et mønster.
En nat gik alt tabt til ræve. Damn it.
Nå, men det jeg ville sige var.... At havde jeg kørt med at finpudse en race, havde jeg langt nemmere kunne nå målet, eller jeg kunne have erstattet dyr tabt til ræve. Jeg kunne måske have nået noget virkeligt værdifuldt.
Og så vil jeg sige at det mest værdifulde på høns, er nakken fra en 2-3 årig hane, som i de rigtige fjerfarver sælger for op til 1000 kr per stk til fluebinding. Og den slags er virkeligt værd at overveje.