Det er en skrøne at blinkhindefremfald skyldes orm.
Det tror mange - også dyrlæger - stadig.
Så får katten en ormekur, og en til, og en til - og så forsvinder falder blinkhinden tilbage.
Ikke fordi ormekuren har virket, men fordi den virus, der hedder togavirus (nogle kalder den også torovirus) igen er gået i sig selv.
Togavirus er ret uskadeligt. Den rammer de "glatte muskler", som katten delvist mister kontrol over. Det vil sige, blinkhinden som falder frem, og der kan også være eksempler på ufrivillig vandladning og afføring.
Mine to katte havde det i november-december 2010.
Først blev hankatten syg, og han er en værre tøsedreng: Har han bare lidt ondt, eller er lidt sløj, lægger han sig hen i stol og lader alt glans og "fluffy-nes" forlade pelsen - og ligner en der er ved at dø.
Og så griber missemor (altså mig) jo straks katten og drøner til dyrlægen.
Den dyrlæge vi var inde hos sagde også orm, så katten fik en ormekur. Et par dage efter fik han også diarré og havde lidt feber. Så fik han antibiotika og probiotika og skånekost. Det gik bedre, men så snart kuren sluttede, blev maven dårlig igen. Så blev der taget blodprøver og lavet analyser, men uden noget resultat...
Samtidigt fik hunkatten også blinkhindefremfald men var i øvrigt frisk. Jeg ringede til dyrlægerne for at få en tid, og denne gang var det en af de nye dyrlæger hos Møns Dyrlæger, nemlig Jørgen Sørensen der tog telefonen.
Og han sagde: "Ved du hvad, katten har en virus, der hedder togavirus, og har de og de symptomer. Det går over af sig selv i løbet af 3-4 uger. Hold bare øje med at der ikke støder sekundære bakterielle infektioner til. Men der er ingen grund til at du betaler for en konsultation, medmindre selvfølgelig at katten er sløj".
Der havde jeg så lige brugt 1000 kr på blodprøver på den anden kat.
Siden har jeg altid bedt om at tale med Jørgen
Det var også ham, der fortalte, at man tidligere (og stadig) tror det er orm. For det forsvandt jo ved ormekur nr 2 eller 3 - for så var de 3-4 uger jo gået
Dengang googlede jeg det på nettet, men fandt ikke rigtigt noget - måske der er dukket mere op nu?
Men Jørgens prognose holdt stik. Det gik over af sig selv. Hankatten fik skånekost hele vejen, fordi hans sarte mave lod sig påvirke. Ellers oplevede vi ikke andre gener end en tissetår og en lille lort der blev tabt i ny og næ på køkkengulvet.
At det så blev startskuddet til at mine katte i dag råfodres (jeg kom til at læse om indhold og 'bivirkninger' ved tørfoder til katte) er en helt anden historie.