Kyllingen i ægget har en navlestreng ligesom menneskebørn og alle andre dyr. Navlestrengens blodårer står i forbindelse med et netværk af blodårer, som ligger i hinden ud mod æggeskallen. Gennem den porøse skal, kommer der ilt ind til blodårerne, og dermed får kyllingen ilt, selv om den ikke kan ånde inde i ægget, præcist som når barnet ligger i livmoderen.
I det øjeblik kyllingen har lavet et lille hul i skallen, går jeg ud fra, at den kan begynde at trække vejret.
Hvordan kan kyllingen drukne, når den ikke behøver at kunne trække vejret?
Kyllingen har, så vidt jeg ved, ingen forbindelse til luftlommen i ægget, den har jo ikke lavet et hul gennem hinden til luftlommen.
Hvordan skulle der iøvrigt komme vand i luftlommen?
Jeg forstår godt, at luftfugtigheden inden klækningen skal være høj, fordi hinden ellers bliver sej, og den trætte kylling kan måske ikke gennembryde den. Jeg har nogle gange hjulpet kyllinger med at komme ud, og har observeret den seje hinde.
Er der nogle som har konkret viden om emnet, og altså ikke bare har hørt det fra andre?