Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Blodfornyelse i sorte landhøns ved hjælp af brune landhøns. Input ønskes.  (Læst 4669 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Henrik Helms Madsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 283
  • HHM
    • Lidt nye haner
Jeg har haft sorte landhøns i stor race i en årrække ca. 8-10år. Der er ikke tilført nyt blod til stammen da det ikke er nemt at finde nogen som ikke er i familie med dem. Derudover ved man jo hvad man har og man vil helst ikke have noget hokus pokus ind i stammen nu når man endelig har en fået stabil sort stamme. Sådan da. Der er jo delte meninger om det nu er landhøns og en gang er brune landhøns jo sikkert krydset med en anden race for at få den sorte farve osv. De sorte høner ligner måske heller ikke de ægte brune landhøns, de kan være mere oprejste og de brune går lidt mere foroverbøjet. Det er der mange meninger om. Men man kan vel gøre noget ved det!

Nu har jeg anskaffet mig nogle brune landhøns og den brune hane har jeg sat sammen med de to bedste sorte høner for at få noget nyt blod til de sorte.

Her ønskes input fra de arveligheds kloge! For nu skal der eksperimenteres!

Jeg vil gerne starte med at få lavet en sort hane.

Brun hane + sort høne = 1generation kyllinger. Her skulle med  held være en sort hane som så igen skal parres med de sorte forældre høner. (så heldig er man jo nok ikke i første hug, men hvis nu)

Sort hane 1.generation + sort høne = 2. generation kyllinger.
Vil 2. generations sort hane så ikke kun lave sorte kyllinger?

Hvis vi så siger vi har fået os en flot stabil sort landhane og vil så nu til at lave nogle racetypiske sorte høner.

Ved at sætte min sorte 2. generations hane på en god brun høne.
Kan i hjælpe herfra?
Det er vel den vej man bliver nødt til at gå selvom det vil tage 5-6år eller mere fra start..

hilsen Henrik


1.3 Brune landhøns
1.5 Sorte landhøns

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 581
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Jeg ville ikke bruge brunt til at lave ren sort med, for jeg tror man så kan bøvle med rust i mange generationer. Jeg ville nok hellere blod forny med hvid.
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Sumatra, Paduaner, maran, brakel og Engelske Araucana.
Ejer af 0,2 katte Billie og Pusle + 8 ferskvands akvarier og 1 saltvands med diverse fisk, planter og koraller.
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk og www.frit-fjerkrae.dk, og Lolland Falster Akvarium klub

Offline Henrik Helms Madsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 283
  • HHM
    • Lidt nye haner
Ja det bliver svært med rust, men hvor finder du hvide landhøns  i stor race som kan regnes for den ægte vare og som ikke gemmer på noget skjult.

Hvis man har tid nok er det vel ok at bruge brune for at få det racetypiske udseende også?
« Senest Redigeret: 05 Juni , 2014, 13:46 Fra Henrik Helms Madsen »
1.3 Brune landhøns
1.5 Sorte landhøns

Offline Frank H. Kristensen

  • Bruger
  • Indlæg: 1 771
  • Min hane og mig
    • hadstenfjer.dk
Ja ikke altid en nem vej man må gå for blodfornyelse og for at forbedre stammen. Det gode ved de brune er at de er de mest gennemavlede og dem der er bedst i kvalitet. Derfor bruger man gerne disse til at forbedre de andre farvevarieteter.

Problemet er ved at bruge brune til at forbedre de sorte at de sorte får tendens til rust som er meget svært at avle ud igen og kan forfølge de næste mange generationer hvor der bliver ved med at dukke dyr op med rust.
Problemet med rust er også at det er kønsbetinget om hvor godt man kan se det. Derfor vil det altid være meget tydligere på hanernes behæng end ved høner. MEN hønerne kan sagtens have det liggende i generne selvom man ikke kan se det og give det videre til afkommet hvor hanekyllingerne så kan optræde med rust i behæng.

Hvide Landhøns ville jeg bestemt ikke bruge da de er lavet over Brune og derfor vil give de helt samme problemer som ved brug af Brun plus at der kan blive ved med at dukke Hvide op i fremtidige generationer.

Det nemmeste for blodfornyelse uden at få problemer med farven ville være og bruge Gråstribede Landhøns. Sort hane på Gråstribede høne giver Gråstribede hanekyllinger(hønestribet) og Sorte hønekyllinger. Hønekyllingerne vil så avle rent sort fremover.
Nemt og hurtigt.

Dog hvis man har mål om at forbedre kvaliteten måske eller få mere størrelse på skal man nok vælge de brune at forbedre med, men passe på og vide at man skal selektere lidt hårdt i blandt dem alt efter hvor mange man laver.
Det bedste var hvis man minimum kunne lave 100 kyllinger når man krydser, men det kan de færreste og derfor tilrådes det at lave så mange man har mulighed for og plads til. For at have noget at sortere imellem.

Nu til det du nok helst vil høre om med hvordan du kan bruge de Brune bedst muligt. Hvis det var mig ville jeg nok starte omvendt med en Sort hane der skal være rigtig god i den sorte farve uden antydning af rust eller guld samt brunligt skær. En god ting vil også være hvis den er gennemfarvet sort til skindet.

Sort hane på Brune høner ville normalt give sorte kyllinger med mere eller mindre guld på sig, men nu er det sådan at der findes en varietet i Landhøns som hedder Sort-guld, som netop er fremstillet ved at blande sorte og Brune dyr sammen og hvis generne er til stede kan det være afkommet bliver denne farve til at starte med. Hvis der både falder sorte og sort-guld så brug de sorte til videreavl.
Så ville jeg tage de sorte hønekyllinger og putte tilbage på den sorte hane. Halvdelen af deres kyllinger vil være sorte med gener for brun og de andre rene sorte i generne. Problemet er bare at man ikke kan se forskel, men hvis man går efter dem der er renest i den sorte farve er der en rimelig sandsynlig for at man har ramt rigtigt.
Nu ville jeg så tage de sorte hønekyllinger en gang til og sætte tilbage på den sorte hane. Dette ville jeg gøre for at være mere sikker på at de kommer til at avle farverent fremover.

Blandt dette hold kyllinger skulle alle kyllinger forhåbentlig gerne blive rene sorte uden rust eller brunligt skær blandt hanerne og hvis det holder er man mere sikker på hønerne vil avle rent sort fremover.
Nu kan man så tage sine sort hønekyllinger fra tredje generation og kan sætte dem på en Brun hane og derefter blive ved med at parre de sorte hanekyllinger tilbage på deres mødre indtil alle eller langt hovedparten af hanekyllingerne falder rene sorte ud igen.

Istedet for den samme sorte hane som jeg har skrevet kan man også bruge en ny sort hane fra den rene stamme for at få lidt større genvariation hvis det er det man ønsker.

Du kan også din måde med sorte høner først og derefter hane, men tag gerne en eller to generationer mere tilbage på rene sorte end lige planlagt og gik godt på haneafkommet når de vokser op hvor stor en del der får problemer med rust/guld eller brunligt skær. Ved nogle kommer det først efter et år. Så kan være lidt svært at forudse hvordan det kommer til at gå.

Håber dog det lykkes for dig og hvis du starte rugemaskinen lidt tidligt kan de første kyllinger blive klar til at starte en ny generation i juni-juli under skruk eventuelt så du kan nå to generationer om året og derfor måske lidt hurtigere overstå projektet så det ikke bliver alt for mange år man skal blive ved. Ikke alle der har nok tålmodighed til at kunne klare sådan en lang proces.
Opdræt af følende:
Danske Parykker i Røde og Gule

Med venlig hilsen
Frank H. Kristensen

Offline Henrik Helms Madsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 283
  • HHM
    • Lidt nye haner
Hej Frank.
Jeg vidste at du havde flere svar på dette. Mange tak for dit bidrag.

Gråstribede høner vil jo være det nemmeste ved hurtigt at få nogle sorte høner. Bortset fra dem der findes rundt omkring er meget i familie med de sorte.
Netop det med at få størrelse på både haner og høner er vejen jo at starte med Brun hane.
Så jeg tror nok jeg tager den lange vej for sjov skyld. Så jeg kan sige at de er lavet på rigtige landhøns!

Jeg kender alt til rust på de sorte. Da jeg startede med de sorte for mange år siden så jeg det ofte på hanerne. Jeg har ikke set de de senere år.
Jeg har tålmodighed nok(tror jeg) da jeg ikke skal udstille. Jeg brænder bare efter at få en sund flok af de sorte engang.

hilsen Henrik.
1.3 Brune landhøns
1.5 Sorte landhøns