Hej og velkommen på landet
ja, helt fint at anskaffe sig ænderne nu i marts - de skal nok falde til og begynde at yngle, ingen tvivl om det. Moskusænder er meget ynglevillige
Mht plads er min oplevelse af moskusænder, at de kan ikke få plads nok. Jeg har pt. 13 voksne ænder (2 andrikker og resten ænder) og 3 efterårs-ællinger (også kaldet påskeænderne) gående i to hestebokse i en stald. Hver boks er vel 3 x 3 meter - og det er lige lidt nok plads til madammerne! Når de bliver lukket ind fra haven, skændes de om, hvem der må være hvor, hvem der har lov at æde og drikke nu, og hvem der skal vente. Til sidst falder de dog til ro på hver deres plet og finder ud af det. Men altså -
med andre ord: Byg stort!
Og især hvis du også skal have ællinger! 3 x 3 meter bliver hurtigt trangt, når andemors 15-20 ællinger vokser til. Her må jeg ofte tage en fåreboks på 3 x 5 meter i brug også.
I øvrigt stammer moskusænder fra Amazonas - man kunne kalde dem for skovænder
Her sover de gerne i træerne, som hos mig bliver til at sove oppe på midter-væggen mellem boksene, eller på dertil-byggede andebænke. Andre sover dog også bare på gulvet i halmen.
Men altså: Byg gerne i højden også.
Så frem for hundehus skal du måske tænke cykelskur
Også en fordel for dig når der skal muges ud: Ænder skider - meget!
Og desuden gider ænderne ikke bruge huset, hvis det er for småt og for mørkt - så hellere sove ude i snestorm
- efter hvad jeg har hørt fra andre altså.
Huset behøver ikke være isoleret, bare det ikke trækker. Er det meget koldt, kan du 'fore' med ekstra halm.
Splinter i fødderne kan forårsage fodbylder (også kaldet 'bumble foot'), som er meget svært at komme til livs. Så jeg vil mene brædderne skal være høvlede. Eller måske hellere jordgulv eller fliser eller andet, der går bedre i spænd med våd halm og vandpjaskeri.
Redekasser: Ofte vil ænderne selv skrabe et hjørne fri for halm og lægge æggene der, dvs. de vil SELV bestemme
Andre gange bruger de de opstillede redekasser (jeg bruger græsopsamlere fra plæneklippere, men andre hule kasser/tønder/lign kan bruges). Atter andre gange ville de helst flyve op på høloftet eller lave en rede ude i haven under en busk - men det får de altså ikke lov til…
Andemor kan godt ruge ællinger ud hos de andre voksne og også opfostre dem hos dem. Men man skal være opmærksom på dels om især andrikken tolererer de små, og dels at de små skal have ællingefoder og lave vandbeholdere, som de ikke kan drukne i. Og ællingefoderet æder de voksne lige så gerne som de små, mens de lavvandede beholdere kan være lige lidt vand nok til de voksne.
Med andre ord: Jeg laver børnehave til andemor/-mødre med små æller, som de bliver flyttet over i, når alle er klækket og tørre.
Prøv også at kigge dig lidt omkring her på forum. Der er flere tråde med diskussioner om andehuse - og med mange forskellige meninger