Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Alice efter 18 Oktober , 2016, 16:56

Titel: Noget i "den gale hals"?
Indlæg af: Alice efter 18 Oktober , 2016, 16:56
Min lille isbarhøne 2 år gammel, men super æglægger, opførte sig i dag, som om hun havde fået noget galt i halsen: Hun gik glad frem mod godbidder af grønt, men bakkede, når hun skulle prøve at spise. Jeg har set andre dyr gøre sådan, hvis de havde noget generende i halsen eller munden.

Jeg fangede hende og masserede forsigtigt hendes kro, som føltes helt tom.
I nat begyndte hun at fælde voldsomt. Der var ingen tegn på utøj, og hun bevæger sig ellers normalt.

De andre høns er friske nok, bortset fra nogle deprimerede, som fælder voldsomt og derfor foretrækker indendørs aktiviteter.

Hvad kan jeg gøre for at hjælpe? Jeg ville være meget ked af at aflive hende.
Titel: Sv: Noget i "den gale hals"?
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 19 Oktober , 2016, 17:45
Nogle af mine høns bakker også "moonwalker" som jeg kalder det. De fejler ingenting, og hvorfor de opfører sig sådan ved jeg ikke. Jeg ville se tiden an. Ingen grund til at aflive hende tænker jeg.
Titel: Sv: Noget i "den gale hals"?
Indlæg af: Alice efter 19 Oktober , 2016, 21:35
Tak for svaret.
I dag spiste hun ivrigt af blødfoderet (uden at bakke), så selvfølgelig får hun alle mulige chancer. Jeg var bare bange for at have en høne, der enten var ved at blive kvalt eller som ville sulte ihjel. Sådan er det at være en bekymret hønemor.
Titel: Sv: Noget i "den gale hals"?
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 21 Oktober , 2016, 07:39
Tak for svaret.
I dag spiste hun ivrigt af blødfoderet (uden at bakke), så selvfølgelig får hun alle mulige chancer. Jeg var bare bange for at have en høne, der enten var ved at blive kvalt eller som ville sulte ihjel. Sådan er det at være en bekymret hønemor.
Det kender jeg godt ;)