Forum > Hønsehuset

Strøm omkring hønsegården - Fort Fox

<< < (2/10) > >>

Hanne:
Hmm hvorfor var det nu jeg valgte den løsning...

Jo, hvis du ser på det første billed Ina, så har jeg en rose og en hortensia oppe af hønsegården, så det var for at komme fri af dem.

Tja og så var det også fordi det skulle gå hurtigt eftersom, jeg lige havde fået mine nye babyer, som for guds skyld ikke skulle have krummet en fjer på deres små hoveder...

Jens Juhl:
Hanne så forstår jeg bedre. Jeg har også et par historier om ræve på lager: En af mine hønseudlånere havde gjort hønsene så tamme, at de gik rundt i haven. En søndag morgen, før kirketid, gik låneren (en kvinde) og mugede ved hønsene mens datteren på 10 dækkede bord til morgenmad lige ved siden af. Hønsene gik og klukkede rundt mellem hønsehus og morgenbord. Så blev freden brudt ved at ræven strøg ind gennem hækken fra naboen. Snuppede den ene høne og sprang over havelågen og var væk. 2 uger senere passede den ældre mormor hønsene mens familien var på ferie. Hun sad i haven i solen og strikkede, mens de 2 resterende høns ik rundt ved hendes fødder. Så kom mikkel igen. Samme sted fra, og så var der kun en høne tilbage. Enden på den historie blev, at låneren måtte betale for 3 nye høns, man kan jo ikke sætte 2 sammen med en 3. Så.... pas på ræven
Jens

Hanne:
Ja byræve har fanden skabt!

Der er folk som synes det er vældig sjovt og hyggeligt med ræve i byen. Og som mener vi bør holde vore høns bag hegn, frem for at forhindre rævens fremfærd.

Jeg mener ræven høre til i skoven og på skrænter i naturen. At den går og æder vores affald er unaturligt.

Jeg har diskuteret dette flere gange med én Naturhistorisk Museum i Århus.

Her kan du i øvrigt se min og Lone Aasteds rævehistorier :)

http://www.naturhistoriskmuseum.dk/stenbronatur/historier/hist6.htm

Johs.:
Ved ikke om jeg er special heldig

Vi har haft høns siden 1997 uden at lukke lemmen til huset men har altid haft strøm omkring gården tråden er ca 20 cm over jorden.

Jeg har også monteret en sensor hvis der er besøg når det er mørkt tændes lyset i hønsegåden

For nogle år siden stod lillemor i køkkenet og lavede aftensmad og lyset tændte, hun så ræven luske væk om den har fået stød eller lyset har skræmt den er uvist

Hisen Johs.

Hanne:
Det var en go ide med den sensor!!

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

[*] Forrige side

Skift til fuld version