Hahaha - sikke sjove historier I kan fortælle
Min andrik Rasmus er det blideste væsen. Han står bare stille og venter, når jeg går hen til ham for at løfte ham, hvis jeg lige skal tjekke et eller andet. Normalt bærer jeg ikke rundt på ham. Når jeg graver i haven, kommer han tæt på og tigger regnorme - fordi han som den eneste ikke kan finde ud af spise snegle, og han efter fjerskifte var blevet så bleg, gravede jeg regnorme op til ham. Det har han ikke glemt!
Tit får han følgeskab af en fin, ung og sort and. Hende har jeg ikke lært noget som helst, hun har selv opdaget, hvad der sker, når jeg roder i jorden, og hun står ikke som Rasmus pænt og venter - hun farer frem og tager selv, står nærmest oven i hullet jeg graver og kan ikke vente på at jeg får flyttet nallerne.
De andre andrikker jeg har haft gennem årene har også altid været fredelige, selv den lidt mere macho Bjørn Borg. Det var mest over for damerne og den anden andrik (jeg plejer at have to), at han fremviste sin macho-tendenser.
Så jeg må sige, at jeg griner højlydt, når jeg ser sæsonens nye afsnit af Bonderøven. Han har fået moskusænder, lidt mod sin vilje, men de skal hjælpe ham med at ruge gæslinger ud. Og den unge Frank er tydeligvis bange for sin andrik
Andrikken er en værre linselus - hver gang de er i haven, er andrikken der. Og han går tæt hen til Frank og hvæser og logrer, men det fremgår slet ikke om han gør mere end det - om han f.eks. napper.
Jeg tror bare han er kontaktsyg, men Frank er altså bange for Anders And