Jeg er helt enig med Margrethe, at det er langt det nemmeste/smarteste, at Skrukhønen klarer det hele. Jeg har prøvet begge dele, og det er et "fuldtidsjob" at passe kyllinger, hvis man ikke synes de skal være alene og uden en "mor"
Jeg kan klart anbefale, at hvis du bruger rugemaskine, og ikke skal have så mange kyllinger, så skal du koordinere det med, at en høne er skruk.
Hvis du f. eks. har 15 rugeæg, så kan du lægge 6 æg under hønen, og resten i rugemaskinen. Når du gennemlyser æggene efter en uges tid, bytter du hendes æg med nogle som er gennemlyst og fundet ok, og hendes æg kommer i rugemaskinen osv.
Til sidst når kyllingerne klækker i rugemaskinen, lægger du dem straks under hønen efterhånden som de bliver tørre.
Min Dværgwyandot skrukhøne tager imod alle jeg kommer med fra rugemaskinen
(hun har jo på samme tidspunkt selv fået kyllinger).
Skrukhønen er iøvrigt skruk hvert år, endda flere gange, og hun kan ligge i reden i op til 6 uger, selv om der ingen æg er under hende