Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Opskrifter => Emne startet af: Tanja Pedersen efter 29 November , 2010, 08:57

Titel: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 29 November , 2010, 08:57
Så nærmer julen sig, så skal vi ikke lave en tråd med vores bedste opskrifter på julekonfekt og julebag?

Min faster og min far laver alletiders gulerodskonfekt:

Kog gulerødderne i 15-20 minutter. Mos gulerødderne og tryk dem rigtig godt fri for vand. Mosen må gerne være så tør som overhovedet muligt. Hæld sukker i mosen og kog forsigtigt op. Tilsæt udblødt husblads, og kog op. Tilsæt citronsyre og revet skal og saft fra citronerne. Lad det hele småkoge i en god time, men RØR RUNDT HELE TIDEN, ellers brænder det på. Massen skal til sidst være ret så tyk. Køl massen af i ca. ½ døgn. Tril små kugler og afslut med at rul kuglerne i kokos. Resulatet er små orange "bolsjer" som smager skønt :).

Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: madsen efter 29 November , 2010, 10:04
OK, det må jeg nok sige, det lyder som en meget sund konfekt.
Hos os er det mere "usund"  :D
 Dadler - erstat stenen med en smuttet mandel,
 og dyp den i smeltet chokolade, stilles på køl.  /o
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: ina..... efter 29 November , 2010, 11:02
uhhm det lyder faktisk ret godt, og skal prøves når jeg får fat i noget gelatine.
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 29 November , 2010, 20:16
Jamen gulerodskonfekt er også bare rigtig lækkert ;D. Mange rynker på næsen over de små orangeskrigende kugler med kokosmel, men de er et friskt indslag midt i al den anden tunge julekonfekt. De smager overhovedet ikke af gulerødder, mere af... tja... af jul? ;).
Her er et lille bitte billede af kuglerne midt på bordet. Rundt om sidder fætre, onkler, fader og farbrødre og synger julen ind ! *h
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 14 December , 2010, 20:17
Ikke flere gode opskrifter I vil dele? ;) Jeg har juleferie fra i dag af, så nu har jeg tid til at afprøve diverse opskrifter. Hit med dem  ;) :P.
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: -Julie- efter 14 December , 2010, 20:32
tanja, da vi var på LU fik jeg lusket mig ind i Kvickly, hvor det lykkedes mig at købe en konfektbog, der er LIGE TIL AT GÅ TIL for sølle 30 kr. Måske en idé? ikke alt muligt hokus pokus-ingrediens-agtigt  :)

I år har jeg lavet kandiserede æbler til børnehaven og brændte mandler til mig selv som eneste knas. Jeg er håååbløst bagud...
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: PrintzDK efter 14 December , 2010, 22:04
Saltede mandler, det hitter /o

ca. 250g gode saftige mandler ligges i en stor skål og overhældes med kogende vand, der blandes salt i til det er en meget kraftig saltlage (beklager ingen vægt, jeg slumper i et køkken) det lader du stå i 15-30 minutter.
saltlagen hældes fra og mandlerne rystes lidt så de ikke sejler i væske. Fordel dem på en bageplade og sæt dem i ovnen ved ca. 130 grader, indtil de skifter farve i midten (de bliver lysebrune)

Husk at vende rundt i dem et par gange, så de bliver varmet jævnt.

Når de er færdige og kølet af mangler du det vigtigste.... put dem i et flot glas og lav et advarselsmærkat til glasset <A Påskriften skal være..... ADVARSEL STÆRKT VANEDANNENDE <: <:

God fornøjelse
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Ankerine efter 15 December , 2010, 03:01
Pelser du dem inden saltlagen? Ellers er det vel lidt vanskeligt at konstatere hvornår de er lysebrune? Lyder lækkert ;D.
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: marix efter 15 December , 2010, 07:48
jeg har flere forskellige opskrifter.

for 4 måneder siden henkogte jeg halve blommer i maidera.
nu ruller jeg så en lille kugle macipan, trykker den flad og kommer en halv blomme på toppen.
overtrækker det med chokolade, jeg kan bare sige, anton berg go home  ;)

sidste år lavede jeg mine egne "snickers". hvis du kan få fat i kondenseret mælk (som man koger 4 timer i dåsen) er det bedst, ellers skal man lave en flødekaramel.
og så en pose saltede peanuts. og blande, blande, blande.
og så overtrække med chokolade.

i år har jeg taget en klassiker fra min barndom op, hvor min mor blandede cornflakes og rosiner og ned i chokolade og satte dem med 2 skeer på bagepapir. den er god, fordi den er både blød og knaser.

jeg har også lavet contreau kugler. marcipan, contreau, revet appelsinskal, blande, blande, blande.
de smager konge. du kan også bruge grand manier hvis du er nede på contreau.

ellers er romkugler jo også meget nemme. hvis du har kagerester og wienerbrødsrester, hindbærmarmelade, kakaopulver, kokos og rom. pisk kagerester og wienerbrød til en ensartet masse på en røremaskine eller med håndpisker. tilsæt hindbærmarmelade når det bliver for tørt. tilsæt kakaopulver og rom efter smag (det kan godt betale sig at bruge en god rom). tril den så små at de bare er en lille mundfuld og vend dem i kokos.

og lige en sidste favorit: ckokoladetrøfler.
250 g kogechokolade
2½ dl fløde
smelt chokoladen i vandbad og tilsæt fløden. sæt den på køl og når den er blevet fast kan man kugle små kugler ud med et parisiennejern (også kendt som en melonske) og vend dem i kakao. hav en glas klar med kogende vand til at dybbe parisiennejernet i, hver gang inden man laver en kugle, så hopper de nemmere ud når man banker jernet mod kanten af skålen med kakao i.
som du nok kan se, er alkohol et tema i mit juleknas, så noget af fløden kan erstattes af fx. kaluha, kirsebærvin og min allerbedste favorit noget af lagen fra min romtopf. ellers kan saft også bruges.

god fornøjelse med dem, jeg kan næsten ikke vente til min juleferie begynder om en uge og jeg kan blive færdig med mine projekter  :)
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: PrintzDK efter 15 December , 2010, 11:01
Pelser du dem inden saltlagen? Ellers er det vel lidt vanskeligt at konstatere hvornår de er lysebrune? Lyder lækkert ;D.

De skal ikke pelses, det lugter jo af arbejde ;) nej det du gør er at tage en enkelt ud og bide den over, det kan sagtens gøres uden at brænde sig. Min familie et dog ved at blive lidt mistroiske... det mener ikke at det tager så mange prøvesmag for at kontrollere om de er færdige ;D ;D
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 15 December , 2010, 11:37
Mums, hvor lyder det hele meget lækkert. Jeg skal helt sikkert igang med at "koge" juleknas! /o
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 15 December , 2010, 13:25
Altså, bare de almindelige marcipan/nougat ruller overtrukket med chokolade, de hitter altid herhjemme ;)

En pakke ren rå marcipan fra odense marcipan (500 gram) og en pakke nougat, kan ikke huske hvor mange gram. En pose smeltechokolade skal også bruges ;)

Marcipanen rulles ud på et stykke bagepapir, så den cirka er på størrelse med et stykke A-4 papir, gerne lidt bredere. Så skæres nougat i små stykker og pålægges i et tyndt lag hele marcipan pladen. Når alt nougat er fordelt rulles den tæt sammen fra en bredeste ende. Når den er rullet sammen lægges den på et stykke bagepapir med sammenlukningen nedad.
Nu varmes chokoladen i et vandbad. Den smeltede chokolade pensles udover hele den synlige overflade, den skal ikke vendes og pensles hele vejen rundt. Nu lægges den penslede rulle i køleskabet til chokoladen er tør. Når den er helt tør skæres den over i 1,5 cm brede stykker, så der bliver en masse små runde stykker, hvor marcipanen og nougaten er synlig og så med en kappe af chokolade yderst.

Det smager vildt godt! ;)

Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: bjyrka efter 15 December , 2010, 14:57
Hej Mikkel

Din opskift er helt ok,men prøv lige at lægge rosiner i blød i lidt rom,og put i før du ruller,så tror jeg du tar kegler.

ps rosinerne må godt ligge i lagen nogle dage.

Surt jeg ikke kan købe nougat og marcipan her,men skidt i kan jo heller ikke tage til standen i julen,sådan er det jo forskellligt

                      Vh Niels
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Linda Andreasen efter 18 December , 2010, 19:51
Saltede mandler, det hitter /o

Når de er færdige og kølet af mangler du det vigtigste.... put dem i et flot glas og lav et advarselsmærkat til glasset <A Påskriften skal være..... ADVARSEL STÆRKT VANEDANNENDE <: <:

God fornøjelse
Jeg har lige lavet dem  /o /o super gode. Lige efter min smag  ;)
Ja de er stærkt vanedannende 8) Jeg tog jo så nok også liigge et meget meget lille glas. Så jeg blev bare nød til at guffe lidt mange, så kunne de bedre være der. SMILER MEGET LIGE NU !!!!

Tak for tippet Klaus.....den er da for nem...
 !mc
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: marix efter 18 December , 2010, 20:40
jeg kom da også lige til at tænke på nogle lækre nødder/mandler.

optimalt bruger jeg cashewnødder, men de er selvfølgelig også dyre, så mandler kan også bruges.
først rister man dem i ovnen i ca. 15 ved 150 grader.
så kommer man dem i en gryde og hælder ½ dl soya (kikoman er sådan set den eneste jeg har succes med). rør rundt med en grydeske til det karamelisere rundt om nødderne.
tør dem i ovnen ved 90 grader til de er tørre og sprøde. de vil gerne klistre lidt sammen, men de kan nemt brækkes fra hinanden når de er tørre.
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Wanda efter 23 December , 2010, 18:27
Saltede mandler, det hitter /o

ca. 250g gode saftige mandler ligges i en stor skål og overhældes med kogende vand, der blandes salt i til det er en meget kraftig saltlage (beklager ingen vægt, jeg slumper i et køkken) det lader du stå i 15-30 minutter.
saltlagen hældes fra og mandlerne rystes lidt så de ikke sejler i væske. Fordel dem på en bageplade og sæt dem i ovnen ved ca. 130 grader, indtil de skifter farve i midten (de bliver lysebrune)

Husk at vende rundt i dem et par gange, så de bliver varmet jævnt.

Når de er færdige og kølet af mangler du det vigtigste.... put dem i et flot glas og lav et advarselsmærkat til glasset <A Påskriften skal være..... ADVARSEL STÆRKT VANEDANNENDE <: <:

God fornøjelse

Er der ikke sådan en ca tid i ovnen? :) skal igang med dem lige om straks
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Trine Bierberg efter 23 December , 2010, 18:33
•   3½ spsk groft salt
•   2 dl kogende vand
•   200 g mandler (ca. 3½ dl)
•   10 g smør i mindre stykker
•   Bagetid:Ca. 20 min. ved 150°.

De smager helt fantastisk......lav 2 portioner med det samme!!
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Wanda efter 23 December , 2010, 18:49
Ups... nu har jeg 200g mandler svømmende i ca ½ liter kogende vand med et halvt kilo salt i.,.. det er jo da lige en lidt anden opskrift ;)
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: PrintzDK efter 23 December , 2010, 18:58
Ups... nu har jeg 200g mandler svømmende i ca ½ liter kogende vand med et halvt kilo salt i.,.. det er jo da lige en lidt anden opskrift ;)

Forskellen er ens det er farven der har en anden lyd ;D jeg er bruger den kraftige saltlage, da jeg ellers mener de bliver lidt for ferske, men den anden opskrift fungere også fint, og Wanda nu fik du jo tiden i ovnen...ca. 20 min ;D ;D
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Wanda efter 23 December , 2010, 19:12
nu prøver jeg ihvertfald ;)
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: PrintzDK efter 23 December , 2010, 19:32
GO Wanda GO Wanda *o *o *y *y
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Wanda efter 23 December , 2010, 19:39
EJ MEN FOR HELE HULE HELV.... da også

NØJJJJJJJJJ de smager godt :) 

Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: PrintzDK efter 23 December , 2010, 19:42
NØJJJJJJJJJ de smager godt :) 
;D ;D Du var blevet advaret ;D ;D
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Julie R efter 23 December , 2010, 19:50
Man kan med fordel også tilsætte lidt liquid smoke, så får man røgede salt mandler.
det hitter 100 % her i huset.
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: PrintzDK efter 23 December , 2010, 19:57
Hvor køber du din røg??? synes ikke jeg kan finde det nogen steder :(
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Wanda efter 23 December , 2010, 19:57
jo men det fede ved de her er jo at man stort set altid har det hele i huset :) liquid smoke aner jeg ikke hvad er :D

hmmm gad vide om man også kan salte valnødder på samme måde?
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Trine Bierberg efter 23 December , 2010, 20:30
Det kan du da sikkert...... /o
Huskede du nu at lave dobbelt portion?? :o
der er nemlig aldrig nok her i huset!! ;)
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Wanda efter 23 December , 2010, 20:43
havde desværre kun en pose mandler ;) men nu er Yazmin sat igang med at knække valnødder :D

Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: PrintzDK efter 23 December , 2010, 20:53
Wanda dog, lade den stakkels pige side og knække nødder hele natten <A <A lugter lidt af børnearbejde ;D
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Charlotte J. efter 23 December , 2010, 21:21
Har også lige en rigtig go og nem opskrift - dog til den søde og ikke den salte tand  ;D
Man skærer tørrede abrikoser op i siden, putter en lille kugle marcipan i, og dypper så modsatte side i chokolade  <P De smager frisk og sødt på én gang  /o
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Wanda efter 23 December , 2010, 21:49
Wanda dog, lade den stakkels pige side og knække nødder hele natten <A <A lugter lidt af børnearbejde ;D

Jeps, og jeg benytter mig af det så tit jeg kan :D
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Wanda efter 23 December , 2010, 22:17
skal vist lige huske at have et glas vand med ind til sengen i nat ;)
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Julie R efter 23 December , 2010, 22:52
Hvor køber du din røg??? synes ikke jeg kan finde det nogen steder :(

De flester Super bedst butikker har det, det står i den afd med varer fra andre lande.
Eller plejer vi at finde det i diverse lande når vi er på ferie.
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Wanda efter 25 December , 2010, 23:01
ØV har allerede ikke flere..... de holdt ikke længe. Var så letsindig at tage dem med hjem til juleaften igår, det gør jeg aldrig igen ;)
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Trine Bierberg efter 26 December , 2010, 15:41
Det var det jeg sagde ;D...mindst dobbelt portion!!! /o
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Wanda efter 26 December , 2010, 15:56
Har lige været i fakta og hentet mandelforsyninger ;) og har lige nydt de første lune mandler ;)
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Trine Bierberg efter 26 December , 2010, 16:15
Det var godt ;)....det er sådan det skal være ;D...prøv at drysse lidt paprika på...det smager godt! /o
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Wanda efter 26 December , 2010, 16:31
NU stopper du Trine!!!!!!!!!!!!!!!!!! kan ikke tåle at høre mere! ;)
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Christina efter 26 December , 2010, 23:43
*g Åhhh, Wanda, dit skønne kvindfolk!!!! ;D Vi to kunne godt nok hygge os meget sammen, hvis vi var naboer! *p
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Wanda efter 26 December , 2010, 23:56
*g Åhhh, Wanda, dit skønne kvindfolk!!!! ;D Vi to kunne godt nok hygge os meget sammen, hvis vi var naboer! *p

Jeg ville elske det, så er jeg sikker på at du ville forhindre mig i at gøre det jeg har gjort idag...... Der var 200g mandler, nu er der 8 stk tilbage..... og jeg er tørstig og har ondt i maven! Jeg ejer bare ikke selvdiciplin :(
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: PrintzDK efter 27 December , 2010, 00:00
Jeg ville elske det, så er jeg sikker på at du ville forhindre mig i at gøre det jeg har gjort idag...... Der var 200g mandler, nu er der 8 stk tilbage..... og jeg er tørstig og har ondt i maven! Jeg ejer bare ikke selvdiciplin :(

Med bevidstheden om at jeg gentager mig selv....Du var advaret *f *f og efter at have gentaget min advarsel vil jeg nu gå ud og drikke en masse vand og gå i seng ;D ;D
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Wanda efter 27 December , 2010, 00:00
nææææ nu er der kun 7
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 27 December , 2010, 07:35
Nu er det så her jeg er glad for at have en mand der er kok, og som kan købe mandler i 1 kg dåser hos sin "alt i mel-krydderi-bage-konditor-konfekture-pusher" :D, for jeg er også vild med de dér mandler i alle afskygninger.

Har I prøvet dem fra Summerbird med chokolade og lakridspulver? MUMS!!!
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Trine Bierberg efter 27 December , 2010, 10:27
Ja.......de er helt fantastiske!!  /o Mon man kan abe efter???  ::)
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Trine Bierberg efter 27 December , 2010, 12:45
En helt anden ting!!
Kiksekage!!
Prøv denne fantastiske opskrift og server med is til!!
Den er så nem og hurtig!! :o

300g god chokolade (70%)
200g usaltet smør
2 past. æg
100g sukker
100g italienske makroner
50g mariekiks
150g ameretto kirsebær
50g mandler

smelt chokolade og smør sammen, hæld sukker og hele æg i,  bland knuste makroner, kiks, hakkede mandler og kirsebær i og put det i en form og lad den sætte sig natten over... /o
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Christina efter 27 December , 2010, 21:39
Jeg ville elske det, så er jeg sikker på at du ville forhindre mig i at gøre det jeg har gjort idag...... Der var 200g mandler, nu er der 8 stk tilbage..... og jeg er tørstig og har ondt i maven! Jeg ejer bare ikke selvdiciplin :(

Hmm, ville jo nok forhindre det lidt...ved selv at ta' godt for mig af retterne *e ELSKER i det hele taget salt! ;D

Nu er det så her jeg er glad for at have en mand der er kok, og som kan købe mandler i 1 kg dåser hos sin "alt i mel-krydderi-bage-konditor-konfekture-pusher" :D, for jeg er også vild med de dér mandler i alle afskygninger.

Ej, hvor køber han det, og hvad giver han!?  <:

En helt anden ting!!
Kiksekage!!
Prøv denne fantastiske opskrift og server med is til!!
Den er så nem og hurtig!! :o

300g god chokolade (70%)
200g usaltet smør
2 past. æg
100g sukker
100g italienske makroner
50g mariekiks
150g ameretto kirsebær
50g mandler

smelt chokolade og smør sammen, hæld sukker og hele æg i,  bland knuste makroner, kiks, hakkede mandler og kirsebær i og put det i en form og lad den sætte sig natten over... /o

Mmm, hvornår var det du sagde vi var inviterede?  ::)
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 28 December , 2010, 12:54
Hmm, ville jo nok forhindre det lidt...ved selv at ta' godt for mig af retterne *e ELSKER i det hele taget salt! ;D

Ej, hvor køber han det, og hvad giver han!?  <:

Mmm, hvornår var det du sagde vi var inviterede?  ::)
Han køber ind hos Condi på Roskildevej i Albertslund. De sælger alt i mel, krydderier, lakridspulver, specialting til fremstilling af konfekture, chokolade, bagværk osv. Mener at Lars giver 100 kr. for 1 kg mandler.

Ja, den kiksekage med kirsebær lyder mumme-nums ;D.
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: mzi efter 28 December , 2010, 13:02
@Tanja & @Christina

Jeg tjekkede lige Condi´s hjemmeside og de sælger desværre ikke til private  :(

Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Trine Bierberg efter 28 December , 2010, 13:11
Tja......Christina!!
Du bor jo ikke langt væk!!
Men ½ dags forvarsel og kagen kan være lavet!!
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Marianne M. efter 28 December , 2010, 18:36
ÅÅÅHHHHH NEJ!!!!

Nu har jeg også lavet og smagt de der saltmandler...  ;D
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Wanda efter 28 December , 2010, 18:48
HA Marianne..... velkommen i klubben :) har lige lavet 500g af dem til julefrokosten i morgen :)
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Christina efter 28 December , 2010, 19:01
Han køber ind hos Condi på Roskildevej i Albertslund. De sælger alt i mel, krydderier, lakridspulver, specialting til fremstilling af konfekture, chokolade, bagværk osv. Mener at Lars giver 100 kr. for 1 kg mandler.

Ja, den kiksekage med kirsebær lyder mumme-nums ;D.

Mums, lyder lækkert! :) Men prisen er dog den samme som mandler i Netto...? Eller tar' jeg helt fejl?

@Tanja & @Christina

Jeg tjekkede lige Condi´s hjemmeside og de sælger desværre ikke til private  :(

Hmm, hvad så når ens mand er selvstændig?  <: Og er det lovligt? :)

Tja......Christina!!
Du bor jo ikke langt væk!!
Men ½ dags forvarsel og kagen kan være lavet!!

Uuuuuuh, det var da godt nok noget af et tilbud!! ;D Kan være jeg pludselig ringer! :D
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Heidi NJ efter 28 December , 2010, 19:05
Hmm, hvad så når ens mand er selvstændig?  <: Og er det lovligt? :)

Det har ikke noget at gøre med om hvorvidt det er lovligt eller ej, men om de vil have besværet med at handle med private.
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Christina efter 28 December , 2010, 19:55
Nåe...havde en eller anden idé om at når han havde cvr nummer, så kunne man bruge det...men jeg overlever jo nok ;D
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: PrintzDK efter 28 December , 2010, 19:56
Mums, lyder lækkert! :) Men prisen er dog den samme som mandler i Netto...? Eller tar' jeg helt fejl?

Det passer meget godt med at det også er prisen i Netto, men smagsmæssigt så er supermarkedsmandler=burhønseæg og gode gourmetmandler= sommeræg fra fritgående hyggehøns ;D ;D ;D  
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Heidi NJ efter 28 December , 2010, 21:27
@ Christina - det tror jeg sagtens du kan. Det er som regel bare et cvr nr de vil have for at bekræfte, at det er til en erhvervsdrivende. Årsagen til at en del leverandører/butikker vælger kun at sælge til erhvervsdrivende er at det er nemmere fordi der er færre regler fx skal de jo ikke overholde forbrugeraftaleloven. Det var bare for at sige at det ikke har noget med lovlighed/ulovlighed at gøre, men et valg de har taget.
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Jabina efter 28 December , 2010, 21:38
Det passer meget godt med at det også er prisen i Netto, men smagsmæssigt så er supermarkedsmandler=burhønseæg og gode gourmetmandler= sommeræg fra fritgående hyggehøns ;D ;D ;D  

Kan man virkelig smage forskel???
For mig er mandler noget der skal ned hurtigst muligt og så skynder man sig at sige mmmhh farmor de smagte godt, og så ud og spille fodbold med hunden igen! ;D
Jeg kan heller ikke smage forskel på æg, æg er æg og de smager rigtig rigtig rigtig godt <G

Emma
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Marianne Vedel efter 29 December , 2010, 06:37
Jeg kan heller ikke smage forskel på æg, æg er æg og de smager rigtig rigtig rigtig godt <G
Jeg synes, der er stor forskel i smagen på æg. Jeg husker stadig det første blødkogte æg fra mine egne høns for nogle år siden. Det smagte himmelsk - blommesmagen sendte mig lige lukt tilbage til da jeg var en lille pige, og vi fik lov til at lave en æggesnaps.
Vores yngste søn har boet hjemme i en længere periode, og er ny flyttet igen. Han tigger æg hele tiden, for selv om han køber økologiske æg, synes han SLET IKKE, at de smager lige så godt som de "hjemmelavede".
 <. <Y <. <Y <. <Y <.
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Marianne M. efter 29 December , 2010, 08:40
Mener at Lars giver 100 kr. for 1 kg mandler.

Jeg gav 49 for 500 g i føtex i går. Ikke de flotteste mandler, men absolut gode nok til saltede mandler  :D
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 29 December , 2010, 09:25
Det skulle være en anden kvalitet af mandler dem fra Condi sammenlignet med supermarkedernes. Jeg er selv udlært fra Løgismose i Kbh., og her solgte vi andaluciske mandler, som er de samme som Summerbird bruger. Jeg har aldrig smagt bedre, sprøde og søde mandler end disse, men de er også noget dyrere end dem fra supermarkederne.

Jeg var forbi Marie (Marix) i går, og smagte noget af hendes hjemmelavede julekonfekt. MUMS!!!! Kan varmt anbefales - flere af hendes opskrifter er i denne tråd /o.
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Wanda efter 06 December , 2011, 14:00
Så er det da på tide at få denne tråd opigen... jeg har lige lavet en portion saltmandler og sidder nu og guffer dem, lune og sprøde Mmmmmmmmmmmmm............... :)

2011 blev det år hvor jeg indtil flere gange for åd mig i mandler :D
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Metmus efter 06 December , 2011, 14:57
Nu har jeg ikke lige læst hele denne lange tråd, men almindelige brændte mandler er bare super gode.. 200 gram sukker, 200 gram mandler, 1 dl vand. Alt sammen direkte i en tykbundet gryde eller rustfristål pande. Fantastisk!
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: farm-svendsen efter 06 December , 2011, 15:16

Kokostoppe (15-20 stk )
 
75 gram margarine eller smør
 200 gram kokosmel
 150 gram sukker
 2 æg
 
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
 
Smelt fedtstoffeet i en gryde. Når fedtstoffet er smeltet røres resten af ingredienserne i, og tages af varmen. Tag en spiseskefuld op ad gangen og form den med fingrene til toppe (eller hvad form du vil have) og stil dem på en bageplade med bagepapir på. Hvis der er noget som stikker ud fra toppene, så vil det blive ekstra brunt/sort, så jeg former dem altid, så de ikke har alt for mange takker eller spidser på.
 
Bages i oven til de er lysebrune (kanterne må gerne være lidt mørkere), og spises som de er, enten lune eller afkølede.
 
jeg dypper bunden i chokolade
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: farm-svendsen efter 06 December , 2011, 15:18
Sprød mandelnougat
Denne opskrift er fra dansukkers hjemmeside mums  /o

ca. 25 stk.
Ingredienser

250 g nougat
125 g mørk chokolade
1/4 dl Dansukker Rørsukker
50 g mandelflager
 
Rist mandlerne gyldenbrune på en tør stegepande.

Smelt nougaten over et vandbad. Hak chokoladen fint, og lad den smelte i nougatmassen. Tilsæt rørsukker og bland godt. Bland mandlerne i.

Beklæd en aflang form med bagepapir, og hæld chokolademassen i. Lad massen stivne til den følgende dag, og skær den herefter i stykker.
 
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: MartinGreen efter 06 December , 2011, 15:21
Havregrynskugler er det bedste ved julen  :P
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: MOK efter 06 December , 2011, 15:34
Jeg har en lidt anden opskrift på kokostoppe (-makroner) end Marias  :)

4 æggehvider (piskes helt stive)
200 gr. sukker piskes i lidt efter lidt så det hele bliver dejligt sejt
250 gr. kokosmel vendes i

Dejen må meget gerne stå 8-12 timer (eller mere) i køleskab, så kokosmelen suger fugtighed fra hviderne.

Kan nu nemt formes til toppe (som bliver stående) - bages som Marias og jeg dypper også bunden i chokolade - mums  :-*
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: ghj efter 06 December , 2011, 17:10
Uhh noget jeg laver hver jul er fylte svesker...jeg elsker dem...total mormor slik.. *f

Svesker (uden sten) flækkes og lidt nougat ind i og så rulle i mørk varm chocolade.....MuMs

Den eneste ting der er ved dem det er at man kommer altså til at prutte hvis man som mig ikke kun kan spise 1-2 inden man gemmer til imorgen... *s *g *g
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Marianne M. efter 06 December , 2011, 17:26
Så er det da på tide at få denne tråd opigen... jeg har lige lavet en portion saltmandler og sidder nu og guffer dem, lune og sprøde Mmmmmmmmmmmmm............... :)

2011 blev det år hvor jeg indtil flere gange for åd mig i mandler :D

Åh nej, Wanda, nu bliver jeg også nødt til at lave nogen... Kan dog godt huske min mavepine fra sidste år!!
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Wanda efter 06 December , 2011, 18:29
Åh nej, Wanda, nu bliver jeg også nødt til at lave nogen... Kan dog godt huske min mavepine fra sidste år!!

Jeg lider sjældent stille eller alene så bare kom i sving Marianne :D
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Wanda efter 06 December , 2011, 18:31
Undrer mig i øvrigt at du kan huske din mavepine når du både glemmer pomfritter og hunde :D
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Marianne M. efter 07 December , 2011, 06:25
Undrer mig i øvrigt at du kan huske din mavepine når du både glemmer pomfritter og hunde :D

Du ved det er korttidshukommelsen det går ud over først...  ;D
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Christina efter 07 December , 2011, 14:42
Uhh noget jeg laver hver jul er fylte svesker...jeg elsker dem...total mormor slik.. *f

Svesker (uden sten) flækkes og lidt nougat ind i og så rulle i mørk varm chocolade.....MuMs

Den eneste ting der er ved dem det er at man kommer altså til at prutte hvis man som mig ikke kun kan spise 1-2 inden man gemmer til imorgen... *s *g *g

*g Kan lige høre det for mig! ;D ;D
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Tommy Andersen efter 08 December , 2011, 10:33

I må ikke ligge flere opskrifter her, har bage det halve af natten og har så fået ondt i maven af alt den prøve smagning.

De der saltmandler  /o

Fik lige bagt en TUC kiksekage til.  Den er et hit hos alle,

Så i får også opkriften

35 stk saltkiks ( 1 1/2 pk TUC )
350 gram sukker
3 tsk vanille
200 gram hasselnødder
7 æggehvider (str L)

Kiksene knuses og blandes med sukker, vanille og nødder ( nødderne knuses let med kød hammer i en pose inde de puttes i )
Æggehvider piskes stive.
Nøddeblandning vendes i de piskede æggehvider. til alt æggehvide er opsuget.

Det hældes i sen spingform og bages ved 175 grader i 30-35 min. Hellere 30 frem for 35 kagen, skal være lysebrun

Eventuelt tilbehør, Flødeskum og jordbær.
Jeg plejer at servere Cremefraiche til i steder for flødeskum

En kage der ligger godt i maven

Tommy
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 08 December , 2011, 11:07
Jeg fandt en opskrift på en ølkage i Alt for "Dullerne's" julebagstillæg. Den lød godt, og den skal jeg prøve. Det var noget med en flaske hvidtøl, masser af farin, julekrydderier og mel. Blande, blande, i ovnen i en time, og spises i tynde skiver med smør på. Bliver bedre når man pakker den ind og lagrer den lidt i køleskabet nogle dage.
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Wanda efter 08 December , 2011, 13:11
Jeg fandt en opskrift på en ølkage i Alt for "Dullerne's" julebagstillæg. Den lød godt, og den skal jeg prøve. Det var noget med en flaske hvidtøl, masser af farin, julekrydderier og mel. Blande, blande, i ovnen i en time, og spises i tynde skiver med smør på. Bliver bedre når man pakker den ind og lagrer den lidt i køleskabet nogle dage.

DEN er super fantastisk.... glæd dig til en ny afhængighed.... Jeg syntes nu den smager bedst lun så smørret smelter ned i , plejer at varme et stykke i microen.... Uhmmmm :)
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: ina..... efter 08 December , 2011, 13:43
Hvor i al verden gør i af al den kage, hvis jeg satte de mængder til livs af mandler og kage og kiks, så var jeg ikke kun rund, jeg er meget misundelig.

Smagsprøver på Lu vil være fantastisk, bare små stykker  /o
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Bolding efter 08 December , 2011, 20:59
Hvor i al verden gør i af al den kage, hvis jeg satte de mængder til livs af mandler og kage og kiks, så var jeg ikke kun rund, jeg er meget misundelig.

Smagsprøver på Lu vil være fantastisk, bare små stykker  /o
Jeg kan mærke mine bukser strammes bare af at læse tråden  ???
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: ghj efter 09 December , 2011, 04:27
*g Kan lige høre det for mig! ;D ;D

Ja et er ikke kønt og det lugter.... *g *g *g *g *g
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Marianne M. efter 09 December , 2011, 09:53
Du ved det er korttidshukommelsen det går ud over først...  ;D

Men Wanda, jeg glemte så ovnen og gik i stalden... Børnene tænkte ikke på at slukke ovnen, da det bippede. Sorte saltmandler kan ikke anbefales. Så mavepinen har jeg stadig til gode... SUK!  :D
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: tina efter 09 December , 2011, 14:06
Efter at ha' læst denne tråd, har jeg drømt om mandler i nat   ;D

Så nu har jeg shoppet 1 kg mandler og er nu igang... Uhh hvor mundvandet løber.

God blæsende weekend

Tina
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Wanda efter 09 December , 2011, 15:14
Men Wanda, jeg glemte så ovnen og gik i stalden... Børnene tænkte ikke på at slukke ovnen, da det bippede. Sorte saltmandler kan ikke anbefales. Så mavepinen har jeg stadig til gode... SUK!  :D

Altså MArianne!!! nu bliver jeg snart alvorligt bekymret for dig :) du har stopur i din mobil, brug den og TAG MOBILEN MED i stalden ;)
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Karinath efter 09 December , 2011, 23:07
Min bedste opskrift på juleknas, overraskende nok:

Den sidste rest overtrækschokolade blandes med Rice Krispies. Sættes på bagepapir med en teske som små toppe.

Det er de stykker børnene kæmper om juleaften.

Nu må vi se, hvad de siger til mandlerne ;D
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: farm-svendsen efter 10 December , 2011, 07:32
Min bedste opskrift på juleknas, overraskende nok:

Den sidste rest overtrækschokolade blandes med Rice Krispies. Sættes på bagepapir med en teske som små toppe.

Det er de stykker børnene kæmper om juleaften.

Nu må vi se, hvad de siger til mandlerne ;D

ej en god ide det vil jeg prøve....

jeg har lavet saltmandler og min mands reaktion var: har du ødelagt mandlerne med salt, du ved jo jeg elsker mandler  ::) he he det skal være som det plejer !! ungerne og jeg nyder saltmandlerne mums
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Wanda efter 11 December , 2011, 19:49
HAr lige bagt lakridskager..... OOOOOOOOOOOJJJJJJJJJJJJJJJJJJ de er gode..... :)

Lakridskager

Arbejdstid: 20 min.
Bagetid: 15 min.
Ikke fryse-egnet
(ca. 30 stk.)

150 gr. blødt smør
175 gr. rørsukker
1 æg
1-2 tsk. lakridspulver
1 knsp. salt
275-300 gr. hvedemel

Glasur:
1⁄4 tsk. lakridspulver
1-2 spsk. kogende vand
100 gr. flormelis

Tænd ovnen på 180 grader. Pisk smør og sukker cremet og pisk ægget i. Tilsæt lakridspulver og salt. Rør melet i og form dejen til ca. 30 kugler. Læg dem på bageplader med bagepapir og tryk dem flade med en gaffel. Bag kagerne 12-15 min. og sæt dem til afkøling på en rist.

Rør lakridspulver ud i kogende vand og tilsæt sigtet flormelis, til glasuren har en passende konsistens. Smør glasuren på kagerne og lad den stivne. Opbevar kagerne i kagedåse.
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Metmus efter 11 December , 2011, 19:54

Årgh ja, de lyder nice! Hvor har du købt lakridspulveret????
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: preben r efter 11 December , 2011, 20:01
@ Wanda
Det lyder da spændene det må da prøves hvis man kan finde dette lakridspulver :)
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Wanda efter 11 December , 2011, 20:08
Det kan købes i panduro hobby eller hos specialkøbmanden.dk :) (eller andre steder hvor de har tilbehør til bolche/kagefremstilling :) )
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: vbruun efter 13 November , 2012, 14:47
Kunne i ikke lægge jeres julefavoritter herind i tråden ? Din favorit kan måske blive en andens..

Jeg lægger ud med:
Søren Ryges Fedtebrød.
Her rulles de i valnøddestore kugler.Trykkes flade og pyntes med hjerter af sukkerglasur.Så kan små børn være med i hele processen og der er knap så meget sukker på.

200 gr mel
1/2 tsk hjortetaksalt
200 gr margarine el smør
100 gr kokos
100 gr sukker

Alt æltes og trilles i kugler.Bages til de er lysebrune ved ca 200 grader.
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: vbruun efter 13 November , 2012, 15:20
Disse har også begrænset holdbarhed..

Søren Ryges Fedtebrød:
200 gr mel
1/2 tsk hjortetaksalt
200 gr margarine el smør
100 gr kokos
100 gr sukker

Alt æltes.Trilles til kugler.Og pyntes med glasurhjerter efter de er bagt.
Bager til de er lysebrune ved ca 200 grader.
Når man laver kugler og pynter med glasur som lægges på med sprøjtepose så kan små børn også være med.
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: vbruun efter 13 November , 2012, 15:27
Jeg mangler forresten en opskrift på Popkager.Det er en dej der flyder meget ud på pladen.Skal sættes på med 2 skeer.De hedder Popkager fordi der er Pif Paf Puf i den.Det hed Rice Krispies i (gamle) dage.Kender i kagerne og har i opskriften ? Jeg har mistet min.
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: thorleif efter 13 November , 2012, 15:54
Jeg mangler forresten en opskrift på Popkager.Det er en dej der flyder meget ud på pladen.Skal sættes på med 2 skeer.De hedder Popkager fordi der er Pif Paf Puf i den.Det hed Rice Krispies i (gamle) dage.Kender i kagerne og har i opskriften ? Jeg har mistet min.
Vicky, efter at du haver smagt den her, saa kan du roligt smide vaek alle andre opskrifter. Jeg haver af pragtiske aarsager skrevet det hele paa Engelsk.
Here's a great old Norse recipe for a Vodka based Crimbo cake from the kitchens of the Ashgrove Inn - Take note of the detail....happy baking (possibly very happy)
I’ve had many requests for my Vodka Christmas Cake recipe so here goes. Please keep in your files as I am beginning to get tired of typing this up every year! (Made mine this morning!!!!) 1 cup sugar, 1 tsp. baking powder, 1 cup water, 1 ts...p. salt , 1 cup brown sugar, Lemon juice, 4 large eggs, Nuts, 1 x bottle Vodka,
2 cups dried fruit.
Sample a cup of Vodka to check quality. Take a large bowl, check the Vodka again to be sure it is of the highest quality then Repeat. Turn on the electric mixer. Beat one cup of butter in a large fluffy bowl. Add 1 teaspoon of sugar. Beat again. At this point, it is best to make sure the Vodka is still OK. Try another cup just in case. Turn off the mixerer thingy. Break 2 eegs and add to the bowl and chuck in the cup of dried fruit. Pick the fruit up off the floor, wash it and put it in the bowl a piece at a time trying to count it. Mix on the turner. If the fried druit getas stuck in the beaterers, just pry it loose with a drewscriver Sample the Vodka to test for tonsisticity. Next, sift 2 cups of salt, or something. Check the Vodka. Now shit shift the lemon juice and strain your nuts. Add one table. Add a spoon of sugar, or somefink. Whatever you can find. Greash the oven. Turn the cake tin 360 degrees and try not to fall over. Don't forget to beat off the turner. Finally, throw the bowl through the window. Finish the Vodka and wipe the counter with the cat. ♥See More
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: vbruun efter 13 November , 2012, 16:00
Thorleif haha.Jeg så den godt på Facebook.
Tror nu jeg holder mig fra det der vodka.Sidst jeg fik det (for flere år siden), - kunne jeg ikke engang kravle hjem henne fra naboen.
..Så er småkager jo harmløse ;)
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 13 November , 2012, 16:12
Disse har også begrænset holdbarhed..

Søren Ryges Fedtebrød:
200 gr mel
1/2 tsk hjortetaksalt
200 gr margarine el smør
100 gr kokos
100 gr sukker

Alt æltes.Trilles til kugler.Og pyntes med glasurhjerter efter de er bagt.
Bager til de er lysebrune ved ca 200 grader.
Når man laver kugler og pynter med glasur som lægges på med sprøjtepose så kan små børn også være med.

Den opskrift lyder nem og enkelt. Den er sat på til næste omgang julebag :D.
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: vbruun efter 13 November , 2012, 16:27
Husk at gange med 2 måske 3 måske 4 .....
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: thorleif efter 13 November , 2012, 18:47
Thorleif haha.Jeg så den godt på Facebook.
Tror nu jeg holder mig fra det der vodka.Sidst jeg fik det (for flere år siden), - kunne jeg ikke engang kravle hjem henne fra naboen.
..Så er småkager jo harmløse ;)
Ja, jeg maa indroemme at jeg drikker mindre alkohol i aaret, end de fledste drikker en LOERDAGS AFTEN.
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: vbruun efter 13 November , 2012, 19:03
Jeg er også blevet klogere/ældre  :angel:
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: vbruun efter 02 December , 2012, 17:25
Så blev det 1. søndag i advent og her får vi friske klejner i stedet for æbleskiver.
De kan serveres på 3 måder.Her vælger man selv.Hvis du kan li bagerens norske klejner så kan du li disse.De er fryseegnede.

500 gr mel
2,5 dl mælk
150 gr margarine evt flydende
3 æg
1 spsk sukker
50 gr gær
Revet skal af en citron
2-3 tsk kardemomme

Svinefedt til kogning

Dejen hviler mens fedtet smelter.Når fedtet er smeltet rulles dejen ud og klejner vrides.Det er vigtigt at fedtet er meget varmt ellers suger klejnerne for meget fedt.
Et lille stykke dej kan lægges i for at bedømme om det er varmt nok.

Her kan man vælge mellem gul glasur med citron eller flormelis,sukker eller syltetøj til at dyppe dem i.

Fedtet er dyrt.Men bland fuglefrø i og hæng det ud i haven.Så gør det gavn én gang til.
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Lisbeth Ea efter 02 December , 2012, 21:22
Opskrift på Rå goji kugler

Ingredienser:
250 gram dadler
75 gram cashewnødder
50 gram goji bær
5 spsk. uopvarmet/raw kakao
2-3 spsk. kokosolie
1tsk. vaniljepulver
Evt. en håndfuld rå kakao nibs 

Kør dadler, cashewnødder og gojibær i en foodprocessor, til du opnår en relativt ensartet masse.

Tilsæt så vanilje, kakao og en del af kokosolien. Kør igen, og tilsæt den mængde kokosolie, du føler passer til den konsistens, som du bedst kan lide. Massen skal være blød – men ikke alt for klistret. Dadlernes konsistens har også en del at sige for, hvor meget kokosolie, der skal i.

Slut af med at trille små kugler, som du kan vende i rå kakaonibs (knækkede kakaobønner). Det er nemmest at få nibsene til at hænge fast, hvis massen ikke er alt for hård.

Sæt kuglerne på køl i en lufttæt boks

Velbekomme

  !mc
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 03 December , 2012, 07:25
Fedtet er dyrt.Men bland fuglefrø i og hæng det ud i haven.Så gør det gavn én gang til.
Sindssyg dyrt :o. Efter fedtafgiften, steg svinefedt til 23 kr. for 500 g og palmin til 28 kr. for 500 g i den lokale Dagli'Brugs /d. Jeg købte ellers jævnligt svinefedt som jeg blandede op med margarine og fuglefrø til de vilde fugle, men nu får de kun margarine.

Din klejneopskrift lyder lækker. Jeg skal selv koge mit livs første klejner på søndag, men dem koger jeg i palmin (jeg skal prøve en opskrift fra Lolland på gærklejner :)).
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: vbruun efter 03 December , 2012, 07:30
Held og lykke med klejnerne Tanja :)
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 06 December , 2014, 15:00
Skal vi ikke lige have denne tråd frem igen? Det kunne være, at der er nye opskrifter I gerne vil dele :D.
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 29 November , 2016, 14:05
SÅ skal denne gamle tråd hives frem igen, for lige om lidt er det snart, og så er det juleknasetid. !cs
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 29 November , 2021, 06:37
Skal vi tage tråden op igen? Tiden sig nærmer, jo :)
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Gerda efter 29 November , 2021, 08:29
Så vil jeg gerne lægge en opskrift ind på goj raj på sønderjysk. Hvis ikke ældste datteren får dem så bliver der ikke jul. I går æltede jeg lige dobbelt portion sammen, pyhha det var en stor portion.
til ca 60 stk.
500 g mel
250 g smør
250 g sukker
3 tskkardemomme og/eller vaniljesukker
3 æg
evt reven citronskal
alt æltes sammen og hviler ca 1 døgn i køleskab
trilles til kugler og bages i et gode råd jern
Ja det hedder gode råd på dansk.
God fornøjelse
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Helle K. efter 29 November , 2021, 08:54
Så vil jeg gerne lægge en opskrift ind på goj raj på sønderjysk. Hvis ikke ældste datteren får dem så bliver der ikke jul. I går æltede jeg lige dobbelt portion sammen, pyhha det var en stor portion.
til ca 60 stk.
500 g mel
250 g smør
250 g sukker
3 tskkardemomme og/eller vaniljesukker
3 æg
evt reven citronskal
alt æltes sammen og hviler ca 1 døgn i køleskab
trilles til kugler og bages i et gode råd jern
Ja det hedder gode råd på dansk.
God fornøjelse

Vi får også 'gode råd' her i Nordsjælland til jul.
De bliver lavet af min genbo - en ældre kvinde som stammer fra Sønderjylland
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Gerda efter 29 November , 2021, 09:52
ja da kan man bare se. Dejligt med sådan en genbo. Synes du ikke også de er gode
Titel: Sv: Din bedste opskrift på juleknas
Indlæg af: Helle K. efter 29 November , 2021, 10:20
ja da kan man bare se. Dejligt med sådan en genbo. Synes du ikke også de er gode

Jo - det er de og meget dekorative