Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: thejokers efter 04 Maj , 2015, 02:00

Titel: Redekasse størrelse - hvor vigtigt er det?
Indlæg af: thejokers efter 04 Maj , 2015, 02:00
Hej.

Er i fuld sving med at bygge hønsehus, og i den forbindelse ville jeg gerne høre hvor store redekasserne skal være. Ved at emnet har været oppe nogle gange, men er alligevel ikke helt sikker.

Vi planlægger at have 12-15 høns (og en hane), og derfor ville jeg lave 4 redekasser til at hænge uden på huset. De 4 kasser skal være på et spænd på 180 cm, så der er rigeligt plads.

Vi vil gerne have store høns (måske Sussex), så vi ved at tommelfingerreglen er 40x40x40 cm. Men jeg ville gerne lave rummene i redekasserne så de passe præcis med størrelsen på en kattebakke (standard uden låg). Så er de nemme og tage ud og rengøre, og jeg slipper for at bruge en lille formue på at lave bunden af rederummene af vandfast krydsfiner, men kan i stedet gruge almindelige brædder.
Men kattebakker er altid lidt større på den ene led end den anden. Biltema sælger en bakke på 43x32cm , men bliver det for smalt, når de nu garanteret gerne vil deles om pladsen i en favoritkasse? Et andet sted sælger en bakke på 46x36cm (her: http://www.anthons.dk/shop/kattebakke-46-5x36-7258p.html).
Er bredden vigtigere en dybden? For i det fald kunne jeg jo vende bakkerne på tværs.

Jeg ved at dette er begynderspørgsmål, men når man nu alligevel skal bygge fra bunden, så vil man jo gerne have at det hele bliver perfekt :).
Titel: Sv: Redekasse størrelse - hvor vigtigt er det?
Indlæg af: Raziel efter 04 Maj , 2015, 07:27
Jeg tror ikke du kan bruge kattebakke uden låg. Når hønsene træder op på kanten, så vipper den. Har prøvet med opvaskebaljer til min silker. Måtte fylde dem halv med sand for de blev stående. Jeg bruger hovedsageligt Katte bakker med låg nu.
Titel: Sv: Redekasse størrelse - hvor vigtigt er det?
Indlæg af: Gok efter 04 Maj , 2015, 08:39
Det er rimeligt nemt at sikre at bakken ikke vælter, når hønen træder op på forkanten.
Et lille stykke træ, skruet fast i bagvæggen, ragende ud over baljens/bakkens kant, er tilstrækkelig.
Bakken må ikke kunne glide frem, så måske også et lille stykke træ foran baljen, skruet i gulvet.

Hos mig går en temperaturføler gennem bagvæggen, og ud over opvaskebaljens bagkant, og det fungerer fint.
Passer i størrelse til Dværghøns.
Titel: Sv: Redekasse størrelse - hvor vigtigt er det?
Indlæg af: Hallserydsgård efter 04 Maj , 2015, 09:44
Jeg har en gang imellem brugt en stor plastikurtepotte (ca 30cm i diameter). En mursten/stor sten i bunden og så fyldes den med spåner. De välter ikke, koster ikke en formue og er lette at göre rene.  /o
Titel: Sv: Redekasse størrelse - hvor vigtigt er det?
Indlæg af: immersen efter 04 Maj , 2015, 16:32
@Raziel - vil sådan en kunne bruges, eller har du en model du kan anbefale? - http://www.lavprisdyrehandel.dk/kattetoiletter--tilbehoer/savic-kattebakke-oscar-
Titel: Sv: Redekasse størrelse - hvor vigtigt er det?
Indlæg af: thejokers efter 04 Maj , 2015, 16:50
I har ret - en kattebakke er for let til bare at stille i bunden af en redekasse, og hvis jeg laver et "custom fit", så redekassen passer præcis til kattebakken, så er jeg på r**** hvis den af bakkerne går i stykker, og jeg ikke kan finde samme model.
Tror en støbeplade på 122x244 (fenolbelagt vandfast krydsfiner) koster 350 kr, og i sådan en er der både nok til at lave bunden af redekasserne, samt at lave bakker af det, hvis jeg gerne vil have muligheden for at have noget jeg kan tage ud og rengøre.
Men er der nogen der står og skal bruge bakker, så fandt jeg nogen til 22,50 kr. http://www.pitstoppets.dk/shop/kattebakke-stor-3560p.html
Titel: Sv: Redekasse størrelse - hvor vigtigt er det?
Indlæg af: Raziel efter 04 Maj , 2015, 18:37
@Raziel - vil sådan en kunne bruges, eller har du en model du kan anbefale? - http://www.lavprisdyrehandel.dk/kattetoiletter--tilbehoer/savic-kattebakke-oscar-

Det er akkurat dem jeg bruger.
Titel: Sv: Redekasse størrelse - hvor vigtigt er det?
Indlæg af: Veteranen efter 05 Maj , 2015, 17:30
Redekasser kan sagtens laves af af almindelige brædder. Da det er indendørs i hønsehuset sætter det ikke særligt store krav til materialet. Den almindelige rengøring er blot at skifte halm/strøelse en gang i mellem, derfor er der ikke nogen brug for et kunstigt materiale som plastic. Der er forskel på kravet til størrelsen afhængigt af om det er til den daglige æglægning eller om det er redekassen til en stor skruk som skal ligge på 15 æg i tre uger. For de største høns er størrelsen 40x35 fin til æglægning, og 45x40 til skrukhøner.
Typisk bliver en høne skruk i hønsehuset, og flyttes derfra til skrukhuset. Hvis det er det man ønsker, så er det måske en fordel at bruge den samme standard.
Hvis store høns ruger på for trang en rede, så stiger risikoen for at æg trædes i stykker.
Titel: Sv: Redekasse størrelse - hvor vigtigt er det?
Indlæg af: Finn Jensen efter 05 Maj , 2015, 19:08
Det kan være smart at kunne hive hele redekassen ud når de smadrer et æg i den og her er plast fint at gøre ren.
Titel: Sv: Redekasse størrelse - hvor vigtigt er det?
Indlæg af: Raziel efter 05 Maj , 2015, 19:14
Også i forbindelse med angreb af utøj kan plastik være en fordel. Men hvis man alligevel har noget træ til at ligge, så kan det jo sagtens bruges og så smides ud, når det bliver for ulækkert.
Titel: Sv: Redekasse størrelse - hvor vigtigt er det?
Indlæg af: Gok efter 05 Maj , 2015, 19:54
Her er jeg helt enig med Finn! Plast er mere rengøringsvenligt og billigere end det træ man skal bruge, for at lave en dårligere redekasse.
Titel: Sv: Redekasse størrelse - hvor vigtigt er det?
Indlæg af: Veteranen efter 05 Maj , 2015, 20:08
Redekassen er foret med halm. Hvis et æg knuses skiftes halmen meget let. Hvis man ikke forer kassen, så kan jeg godt se at plastik er praktisk når man så er nødt til at vaske.
Når huset hovedrengøres fjernes alt ikke-nagelfast, og rengøringen afsluttes med en forebyggende "aflusning" med Staldchock. Det er let og fingerer fint.
Desuden er træ et kønnere materiale end plastik /o, og lettere at designe til det ønskede mål. Hvis man kan lave lidt selv, så er der en stor glæde ved det selvgjorte :D
Hilsner
Titel: Sv: Redekasse størrelse - hvor vigtigt er det?
Indlæg af: Majbrit L. K. efter 22 Juli , 2020, 18:22
Plast er meget nemmere at gøre rent når man skal sikre mod fx blodmider, og ikke er vild med at bruge giftstoffer før det er absolut nødvendigt.