Far og datter, kan det gå?

[Labaniet]

Nu skulle mit nye hønsehus meget gerne snart være på trapperne, hvilket giver mig mulighed for at have nogle flere høns, og da vi har 14 rene kyllinger til at gå, samt 10 mere der er klar til at komme under varmelampen (og 30 æg lige sat i rugemaskinen), burde det jo ikke være et problem at finde et par gode hønekyllinger i blandt at udvide "besætningen" med.

Men så er det så jeg tænker på indavl, ved andre dyrearter går det jo ikke at krydse far og datter, men hvad med høns? Jeg mener at have hørt at indavl ikke er så stort et problem her. Hønerne og hanen som jeg har pt (forældrerne til kyllingerne) er fra hver deres stamme (hønerne én og hanen én anden, så vidt jeg husker)
 Kan det gå an at beholde den samme hane når jeg sætter et par af hans døtre ind i flokken, eller skal jeg ud og skaffe noget nyt blod?

[Henriette Hall]

Du kan sagtens beholde hanen et år mere. 

[Jesper Arnecke]

"indavl" er altså ikke et særligt stort problem blandt særligt mange andre racer end mennesker..

[Labaniet]

Det lyder godt :-)

Blandt heste kan det i alt fald være et problem, i alt fald hvis man går efter at avle gode dyr, ved køer er det også noget man som regle holder sig lagt fra, og det er de dyrearter jeg arbejder med ellers i forbindelse med avl.

[kvb]

Der er ingen tvivl om, at hvis du laver far-datter parringer, så vil der opstå indavlsdepression, og indavlsdepression rammer typisk hårdest på egenskber som frugtbarhed, sundhed og holdbarhed. Størrelsen af indavlsdepression hos høns kender jeg dog ikke, men hos malkekvæg giver en stigning i indavlsgrad på én procent en reduceret netooindtjening i koens livstid på ca. 200 kr ~ 80 - 100 kr/malkeår. I en besætning med 200 køer er det altså ca. et tab på 16.000 - 20.000 kr/år, såfremt alle køer i besætningen har en stigning i indavl på 1 %. Derfor en man obs på det inden for kvægavl.

som sagt, så vil du også opleve indavlsdepression, såfremt du laver far-datter parringer, da indavlsgraden i afkommet vil være 25 %. I hvor høj grad det påvirker de enkelte egenskaber, tør jeg ikke gætte på, men hvis det er en reduktion i årlig ægydelse på 10 æg, så er det i hvert fald nok sat højt. Altså vil du nok have svært ved at reelt mærke en forskel i dit havehønsehold 

Der er imidlertid også nogle fordele ved indavl (eller linjeavl med et pænere ord). En flok indavlede dyr vil være mere ensartede, da de har flere gener til fælles end ikke indavlede dyr - og afkom herefter vil deraf også være mere ensartede. Ensartetheden kan så være på både højt eller lavt niveau - altså gode eller midre gode dyr, afhængigt af, hvilke gener der er opformeret 

[Henriette Hall]

Der er ingen tydelige problemer med indavl i de første par generationer hos høns. Men de gode eller dårlige ting der er i linjen bliver selvfølgeligt tydelige. Der er mange der kører med en slags kontrolleret indavl i kortere eller længere perioder.

[karina dj]

Hvad så med avl på søskende 

[kvb]

Om det er avl på helsøskende eller avl på forældre-afkom kan komme ud på et, da slægtskabet mellem forældre- afkom og det gennemsnitlige slægtskab mellem helsøskende er 50 %. Der er dog en lille forskel, da forælder og afkom altid deler nøjagtigt 50 % af generne, mens helsøskende i teorien kan dele alt fra 0 - 100 % af generne. I gennemsnit vil helsøskende dog som nævnt dele 50 % af generne.

Hvis det derimod er halvsøskende, der er tale om, så vil de i gennemsnit dele 25 % af generne, og afkom af halvsøskende vil derfor have en indavlsgrad på forventeligt 12,5 %. Det er derfor ud fra et indavlssynspunkt at foretrække, at anvende halvsøskende frem for forælder-afkom. Det giver vel intuitivt også god mening, da man i stedet for at anvende fx datter og far, anvender datter og faderens søn efter en anden (ubeslægtet ?) høne.   

[karina dj]

Wow Kevin  rimelig meget styr på det...og jeg står her tilbage 

[Lene Lestat]

Som en bekendt af mig plejer at sige " jeg har ikke noget imod indavl, bare det bliver i familen"

Indavl/linieavl kan forstærke både gode og dårlige ting.

[Magnus]

Om det er avl på helsøskende eller avl på forældre-afkom kan komme ud på et, da slægtskabet mellem forældre- afkom og det gennemsnitlige slægtskab mellem helsøskende er 50 %.
...

Det er ikke det, jeg har hørt.
Efter sigende skulle en god hane (eller høne) sagtens kunne avle med sit eget afkom et par generationer, uden der skete noget ved det. Ved fremavl af nye farver og varieteter kan det være en stor hjælp.
Avl med helbroder på helsøster bør derimod undgås. Det kan gøres af og til, men gentagen helsøskendeavl gennem generationer vil give den stærkest mulige indavlsdepression.

Man kan sige, at hvis avl er en form for stifinding, kan forældrekrydsning svare til at kredse omkring et bestemt område, onkel/niecekrydsning, bedstemorkrydsning, halvsøskendekrydsning osv. kan svare til at gå lidt den ene vej, lidt den anden vej (med lidt held kan man lære området at kende, men ende hvor man begyndte), mens helsøskendekrydsning svarer til at bevæge sig i en vilkårlig retning uden at se sig tilbage. Pludselig står man et helt andet sted, uden at kunne finde tilbage igen.

Det er svært ikke at bryde en metafor.

Personligt bestræber jeg mig på at bruge forældrekrydsning og halvsøskendekrydsning, med lejlighedsvis (omhyggelig) blodfornyelse. Jeg holder nøje regnskab med, hvis æg jeg ruger ud hvornår, og jeg prøver at nøjes med at avle med de sundeste. På den måde har jeg mere styr over hvad jeg får, end hvis jeg hele tiden skulle skaffe en ny hane, som jeg ikke ved hvordan avler. Omtrent som hvis jeg bare fulgte min GPS ("drej til højre om 500 meter") uden at se på kortet.
I øvrigt siges det, at man hellere skal skaffe blodfornyelse i form af en høne. Hvis hun så kun giver syge kyllinger med fejlfarve, er det i det mindste ikke hele avlen, der er ødelagt.

Det er rigtigt, at ifølge den simple model burde far/datter og bror/søster give det samme. Men kan man regne på det, er det sikkert allerede fejlbelagt.

[kvb]

Efter sigende skulle en god hane (eller høne) sagtens kunne avle med sit eget afkom et par generationer, uden der skete noget ved det. Ved fremavl af nye farver og varieteter kan det være en stor hjælp.
Avl med helbroder på helsøster bør derimod undgås. Det kan gøres af og til, men gentagen helsøskendeavl gennem generationer vil give den stærkest mulige indavlsdepression.

I den her situation er det vigtigt at få afklaret, hvad der nøjagtigt menes med at en god hane sagtens kan avle med sit eget afkom et par generationer. Hvis det menes, at den samme fx hane først anvendes på sin datter, derefter på sit barnebarn og endeligt på sit oldebarn, så er det korrekt, at det i 3. generation og fremefter vil give en mindre indavlsgrad end helsøskende parring under antagelse af, at de dyr vi starter ud med (generation 0) ikke er indavlede.

Hvis der derimod menes, at man hver generation vælger forældre-afkom parring, så der i fra 1. generation fx udvælges en høne, som parres med sin far. En hanekylling fra far-datter kombinationen parres så i næste generation med sin mor... osv, så giver dette en indavlsgrad, som er tilsvarende den, som vil fås ved helsøskende parring.

Halvsøskende-parring vil generelt give mindre indavl en de andre former for parring af nært beslægtede dyr. Dog vil situationen, hvor en hane anvendes i flere på hinanden følgenede generationer, efter 6 generationer give mindre indavlede dyr, end ved 6 generationer af halvsøskende-parring. Men så er hanen vist også ved at være klar til pension

Alt dette siger kun noget om, hvor indavlede dyrene er, ikke nødvendigvis noget om, hvilke egenskaber de besidder, hvilket jeg ikke tør spå om. Indavlsgraden siger noget om sandsynligheden for, at 2 alleler på et kromosompar stammer fra samme forfader. Som der står andre steder i tråden, så kan indavlede dyr sagtens være gode dyr, såfremt det overvejende er "gode" gener som er opformeret gennem indavlen/linjeavlen