Du kan tro SøsRose, at jeg holder øje med Siflingen, mere stoler jeg trods alt ikke på ham, man kan jo sige at det var heldigt, at vi overværede hans uværdige opførsel og fik sat en stopper. Jeg havde simpelthen ikke fantasi til at forestille mig at min søde lille hane havde den slags i sig. Jeg kan slet ikke sige hvor mange gange jeg har siddet på hug lige foran ham og "ført dybsindige samtaler" om livet i hønsegården med ham, lige i øjenhøjde
Jeg tror nu også jeg bliver gode venner med ham igen, han opfører sig stadig eksemplarisk også selvom vi ikke holder Sif i hånden, men går ved siden af, og jeg har snakket med Sif om at hvis hanen skulle komme hurtigt hen til hende igen, skal hun råbe højt og løbe efter ham, så han bliver bange.
Men jeg har nu ikke tænkt mig at friste skæbnen, og hun er jo aldrig alene.
Men ét er sikkert, finder jeg ud af at det er en ny hobby han vil til at dyrke, så skal jeg have gang i Coq au vin opskriften.