Jeg fik en fin snak idag på ca ½ time og fik forklaret hvad formålet skulle være med økologisk tilskudsfoder. Han var såmænd ganske positiv overfor det og er gået videre med det. Land og Fritid er afhængige af hvad de kan få fra DLG, som jo laver foderet til dem, men han kunne godt se at når de nu havde det i programmet i løs vægt... Vi aftalte også at vi skulle snakke sammen engang imellem, for han ville meget gerne have vores input til hvad de skulle markedsføre. Så det er meget fint.
De vil gerne have økologi på programmet, men det er ikke noget der økonomisk fylder særligt meget! Jeg fik nogle tal for hvor mange sække de sælger og jeg er altså lidt rystet... Når jeg til min lille hobbybesætning tager en pæn procentdel af deres samlede salg af økologiske startfoder, så er det ikke fordi de sælger alverden af det. Det kan vi altså godt gøre bedre.... øko-æglægningsfoder er der noget mere salg i, men stadig ikke alverden.
Nå men det gode er som sagt at han vil gå videre med det og han vender tilbage om det kommer på markedet.