Jeg var så skuffet over at mine første høns på matriklen, faverollemadammerne, ikke gad røre en dræbersnegl, hverken i haven eller skoldede & hakket i blødfoder, som jeg havde læst i Jørgen Lilliensøes bog om høns, at man kunne gøre. Ikke om de ville røre dem.
Men de så kom signoritaerne, mine 2 italiensk udseende grønlæggere, til for nyligt. Og jeg var lige ved at stille mig op & heppe, da jeg så en af dem i haven begejstret kæmpe med en halvstor dræbersnegl ( hønen vandt.........).
Se DET var populært gjort, lad os få MEGET mere af det & gerne få lært madammerne, hvad deres opgave i haven (også) går ud på.