Den Færøske and (dunnan)
af: Andrias Reinert
Små bestande af den oprindelige færøske and findes i
enkelte bygder. Mange af fuglene dog efterhånden i
mere eller mindre opblandet form, efter indkrydsning af
indførte anderacer. Det færøske ord "Dunna" er af keltisk
oprindelse, men det er sparsomt med oplysninger om
hvornår man er begynt at holde ænder på Færøerne. I
begyndelsen av 1800 tallet holdes tamme ænder ifølge J.
Landt: "kuns i Tórshavn, og på landet af præsterne og
nogle få bønder". M.W. Lutzen mener derimod i 1924 at
der holdes flere ænder end høns på Færøerne.
Indtil midten af forrige århundrede gav disse små hønseog andehold sit gode bidrag til den daglige husholdning i
særdeles mange husstande overalt på øerne. Den har
overlevet i det fri på Færøerne i århundreder. Ænderne
går frit omkring, og er overladt til at finde en stor del af
føden i marken, i elvene og/eller i strandkanten. Om
aftenen kommer de dog "hjem" for at få lidt ekstra
"aftensmad", og bliver til gengæld lukket inde i et lille
hus, hvor de i sæsongen lægger sine æg, før de igen
bliver lukket ud i det fri næste formiddag.
I følge sagens natur er den færøske and en af de mindste
egentlige tamænder, der er bevarede. Den vejer kun 1–1,3
kg slagtet vægt. Som ved andre oprindelige færøske
husdyr, har vi en meget stor farvevariation, der ikke er
forsøgt "ensrettet" ved nogen form for udvælgelse. Man
har ikke tal over ægydelse, men ænderne lægger ganske
flittigt, hvis man daglig fjerner de lagte æg. Får de
derimod lov til at beholde æggene, er de så tæt på
"naturen" at de begynder at ruge, så snart de "føler" at
der er nok æg i reden. Den færøske and kommer ofte
med to kuld unger i den korte nordatlantiske sommer. I
2004 er der kun enkelte husstande, i ganske få bygder,
der holder den gamle race på traditionel vis. Der er
gennem årene indført mange forskellige anderacer til
Færøerne, og i de sidste 3-4 år, er der dukket flere
"anderier" op, der opfodrer nogle hundrede til nogle
tusinde ænder af peking-type til de færøske
julemiddags-borde. Da de fleste mennesker jo
"naturligvis" skal have en STOR and på bordet,
fremskynder dette yderligere den lille færøske ands
endeligt.