Sådan starter du en kultur til KÆMPE melorme:Du finder en boks hvor du kan sætte net i låget.
Du kan bruge alm myggenet hvis du ikke lader melormene komme op til det, for det bryder de ud af. Ellers kan man købe metal myggenet, men det er dumt at arbejde med.
Jeg bruger alm myggenet.
Jeg har så med en god hobbykniv skåret så meget af låget af boksen at der stadigvæk er noget i siderne som jeg kan lime på.
Derefter har jeg klippet myggenettet og limet det på med en hobby limpistol.
Af bokse kan du evt bruge:Smartbokse (jeg bruger 34 liters)
Slikbokse fra den lokale slikpusher.
HUSK! Boksen skal helst være lys og med rigtig god ventilation, da melormene dør hvis de får vand eller der danner sig dug på indersiden af boksen.
Dette var det værste ved at starte op…hehe…..
Derefter putter du en god omgang savsmuld i boksene.
Så kommer du div slags mel ned i savsmulden, da melormene spiser dette.
Havregryn er også et kæmpe hit og et must i mine melormekulturer.
Til sidst kommer du noget frønnet træ (forrådnet træ) i, hvilke du kan finde i enhver skov. Det må meget gerne være tørt da det ellers kan skabe øjebliklig forrådnelse af bundlaget.
Så kommer du dine melorme i, og lader dem stå ved stuetemperatur.
Det siges at det tager ca 1 år at få en kultur op og køre fornuftigt, men vores gik i gang med at forpuppe sig, med det samme.
Kæmpe melormene borer sig ind i det frønnet træ, og forpupper sig der. De ligger også æg i alle tænkelige revner i det frønnet træ, så det må gerne være meget rillet.
Træstykkerne skal skiftes ud ind i mellem, da man oplever at de gnaver det fuldkommen i stykker, så det ligner et hullet stykke ost, men det kommer jo selvfølgelig an på størrelsen af det træ du har puttet ned til dem.
Livscyklus for ormene:Orm --> puppe --> bille --> ligger æg --> orme
Billerne er rigtig store, så du skal nok have en masse grådige høns hvis de skal komme igennem dem.
Billerne kan godt flyve, men har aldrig oplevet det.
Jeg fodre mine melorme med:Agurk
Banan
Æbler (største hit)
Svalderkål
Græs
Mælkebøtter
Salat
Spinat
Fiskefoder
Mallepiller
Og alt muligt andet grønt.
HUSK! at foder tit men lidt for frugt ligger hurtigt og bliver dårligt og kan få hele din kultur til at kradse af, da savsmulden kan gå i forrådnelse.
Hvis man vil starte en ny kultur op kan man gøre disse ting:Tage nogle biller over i en ny kultur.
Tage orme over i en ny kultur.
HUSK! Kæmpe melorme-babyer er bitte små, men de er der.
Håber at dette gav lidt inspiration til alle dem der vil have lidt ekstra guf til sine høns, vagtler, volierefugle, gnavere, krybdyr og til dem der fisker.
Der er utrolig meget snak om det med at få kæmpe melorme til at formere sig, men vi har ikke haft nogle problemer med vores.
Det siges at man kan putte en orm i en lille lukket, mørk boks, såsom youhurtbægere, med lidt fugtigt jord i, og så vil ormen forpuppe sig der, og efter en ruuuuuuum tid (mener det er 4-5 uger, men ikke slå mig ned hvis jeg tager fejl, for har aldrig brugt denne metode) vil den være blevet en bille og kan dernæst lukkes ud i kulturen.
Hvis man tager om sine biller vil man opleve at de frigiver en meget besynderlig lugtende sekret.
Vil gerne putte billeder på hvis nogle lyster at se dem