Det med at typen og farven kommer fra hanen og størrelsen fra hønen er vist lidt af en gammel skrøne, men som man siger, så er der jo sjældent røg uden ild (eller noget i den retning
)
Høns har 39 par kromosomer og heraf et der et enkelt par, som er kønskromosomer. I modsætning til mennesker, hvor vi har et X- og et Y-kromosom hos manden og 2 X-kromosomer hos kvinden, så er det hos fjerkræ lige omvendt, altså hønen som er bærer X og Y, mens hanen bærer XX (normalt bruges vist andre bogstaver hos fjerkræ for at undgå forvirring). Gener som sidder netop på kønskromosomerne kan derfor give anledning til kønsbunden nedarvning, og jeg tror det er derfra, at skrønen er opstået. Fx sidder guld/sølv-faktoren på X-kromosomet. Dvs en guldfarvet hane giver et af sine X-kromosomer videre til sine hunlige afkom. Da dette hunlige afkom
altid får et Y fra hønen, vil guldfarvet hane på sølvfarvet høne give guldfarvede høneafkom. Haneafkommene vil blive mest sølvagtige, men med noget gylden tone, da disse modtaget et X fra far, som bærer guld, og et X fra mor, som bærer sølv. Da Sølvfaktoren er ufuldstændigt dominerende vil hanerne blive relativt lyse.
For de fleste egenskaber, der som oftest er påvirket af mange forskellige gener på mange forskellige kromosomer, vil hanen og hønen kunne bidrage praktisk taget "lige meget" i forhold til avl. Mit bud er, at dette gælder fx for størrelse, type, kamme mv.
Det er især vigtigt at hønen har den rigtige størrelse og former for ellers kommer man ikke videre i avlen. Sådan noget som halestigning på Dværg Wyandotterne har vi også kæmpet med i mange år. Vi kunne som regel godt få en nogenlunde god halestigning på hanerne, men ikke på hønerne og det var først da de fik halestigning i avlen at der skete noget og det blev forbedret godt og grundigt.
Jeg kan ikke afvise at ovenstående citat, men
mit bud vil snarre være, at hanerne generelt har mere stejle haler end hønerne (stort set uanset hvilken race vi kigger på). Derfor har man ikke valgt så intensivt efter halestigning hos hanerne (måske fordi den så blev for stejl i forhold til udstilling), da det som beskrevet som regel var ikke var så svært at finde haner med Ok halestigning. Nu ved jeg ikke hvordan halestigning skal være hos wyandotter, men hvis vinklen skal være omtrent den samme, men der rent biologisk er en forskel, hvor haner har mere stejle haler en høner, så har man et mindre problem. I det tilfælde, hvor man så avler på haner og høner med den ønskede halestigning, så vil mit bud være, at haneafkom generelt vil blive lidt til den stejle side, mens hønerne modsat vil være lidt til den lave side. Dette sker da man groft sagt avler lidt i hver sin retning for halestigning hos haner og høner.
Dette er selvfølgelig ud fra en teoretisk baggrund, om det også holder i praksis ved jeg sikkert meget mere om i løbet af de næste 10-20 år