Så blev jeg færdig med byggeri af hønsehus og tilhørende hønsegård.
Siddepindene er på plads - i højden 65 og 90 cm.
2 udvendige redekasser m. pind til at mellemlande på - og som også kan bruges som siddepind, hvis de ikke gider bruge de andre.
Døren til hønsegården er monteret.
... og i dag hentede vi så de første 3 beboere af vores lille slot ... 3 stk. Wyandotter ca. 4 uger gamle. Den ene er blevet hakket i hovedet, fordi den blev sat for tidligt ud med de store, så den har allerede vist os den ubarmhjertige hakkeorden, der hersker i en hønsegård.
I morgen henter vi så 5 stk. Maran kyllinger - 3 uger gamle ...
... og så skal jeg til at finde ud af, hvornår vi evt. kan sammenføre med voksne høns, så vi kan få æg ... så vi ikke skal vente på, at kyllingerne bliver store