Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Lisbethu efter 01 August , 2017, 19:42

Titel: Hjælp til valg af unghane
Indlæg af: Lisbethu efter 01 August , 2017, 19:42
Hej  :)
Jeg er den glade ejer af en flok dværg silkehøns fra 9. april 2017. Hanerne er nu begyndt at melde kulør med meget flotte og vedvarende hanegal. På trods af at jeg bor i et parcelhuskvarter med naboer tæt på, overvejer jeg at beholde en af de to tilbageværende haner. Dog er jeg nødt til at tage hensyn til naboerne og vælge den mindst larmende hane. Og her har jeg brug for lidt kyndig vejledning.
Netop nu er Anker alfahane, og jeg synes faktisk at han klarer det flot hans unge alder taget i betragtning. Dog galer han MEGET højt og vedvarende stort set hele formiddagen fra solopgang til ca. 11.00. Hertil kommer mere "spontane" hanegal eftermiddag og aften. Den 4 timer lange arie om formiddagen er problemet.
Kan jeg forvente at mængden af hanegal aftager med alderen eller hvis hane 2 fjernes fra flokken? Hane 2 er ikke begyndt at gale endnu og viger for Anker når han nærmer sig, så jeg har ikke set grund til at fjerne den endnu.
Hvis Anker fjernes fra flokken, vil hane 2 så træde i karakter? Den har altid virket mere rolig og mindre "macho" end Anker. Kan jeg forvente at det fortsætter, hvis den pludselig bliver ene hane i hønsegården?
Jeg vil egentlig helst beholde Anker, men det forudsætter at mængden af hanegal aftager. Ellers er jeg bange for at resultatet bliver naboklager og slet ingen hane.
Håber at nogle af jer har erfaringer at dele ud af, som kan hjælpe mig med at træffe et valg.
Mange venlige hilsener Lisbeth
Titel: Sv: Hjælp til valg af unghane
Indlæg af: Hans-Kurt efter 01 August , 2017, 22:26
Ingen kan forudsige hvilken hane der vil gale mindst. Er der flere haner, ja så gales der mest. Som hane, er du nødt til at fortælle de andre, du er der.
Jeg har en ene hane, han galer hver morgen, når han finder det passende at hønsene skal begynde deres dag. Her kan man jo sikre sig, de ikke er ude, men i hønsehuset. Det gør, at naboer forstyrres mindst. Husk at weekends er der særlig fokus på, at haner galere senere end til hverdag. Et mørklægningsgardin er godt.

Senere på dagen, men ikke hver dag, kan min hane finde på at gale, op til flere gange i træk. Jeg tror, det er når han kan høre andre haner gale i landsbyen nær ved.

En hane vil nu engang gale, så du må forsøge dig frem. Den bedste bestikkelse er vist en bakke æg en gang imellem -  ;D
Titel: Sv: Hjælp til valg af unghane
Indlæg af: anneke efter 01 August , 2017, 22:45
Det var en godt spørgsmål. Nu kender jeg ikke til silker, men jeg har haft mange store haner, og min erfaring er at de har hvert sin stemme og deres egen måde at lade høre at de er der. Når der er en anden hane de kan svare, galer de oftere end når de er helt selv med hønerne, men en som galer ofte vil også gøre det hvis der ikke er andre.
Du skriver at hane 2 ikke galer endnu, er der så en anden hane Anker kan høre som han svarer? Eller er jeg bange for at han er en af dem som er meget glad for sin egen stemme. Om hane 2 bliver lige så larmende hvis du fjerner Anker er ikke til at sige på forhånd. men måske er han en bedre valg.
Haner galer ikke så meget om efterår og vinter, men det hjælper ikke på problemet for der kommer også forår og sommer igen.
Titel: Sv: Hjælp til valg af unghane
Indlæg af: Lisbethu efter 02 August , 2017, 09:49
Ok, det lyder som om at Anker bare har et lidt stort ego og er glad for at høre sin egen stemme ;D. Synes ikke at jeg kan høre andre haner i nærheden.
Jeg vil se tiden lidt an og se hvordan hane 2 udvikler sig. Måske Ankers dage her er talte. Desværre, for han er en flot og omsorgsfuld hane.
Uanset valget er mørklægningsgardiner vist et godt råd.
Og Hans-Kurt, bestikkelse i form af friske æg bliver med garanti nødvendigt  ;D
Tak for jeres svar :)
Titel: Sv: Hjælp til valg af unghane
Indlæg af: Lene Skelmose efter 03 August , 2017, 12:59
Jeg beholdt engang en hane som aldrig havde sagt et kvæk i det håb at den nok var tavs. Det varede dog kun til den var eneste hane tilbage. Så begyndte den at øve sig og kom hurtigt efter det. Det var dumt gjort af ham!
Titel: Sv: Hjælp til valg af unghane
Indlæg af: Lisbethu efter 03 August , 2017, 23:41
Ja, jeg spekulerer også på om ikke hane 2 træder i karakter (bla. Med højlydt galen) hvis Anker betaler den højeste pris for sine hyppige hanegal. Da begge haner er unghaner, er de vel også lidt mere kåde og uerfarne i at lede flokken end en ældre hane?
Jeg har besluttet at give Anker chancen for at "vokse til" og forhåbentlig skrue lidt ned for galeriet, når han bliver ene hane i flokken og teenagehormonerne aftager lidt. Det er trods alt ham der helt naturligt er blevet alfahane i flokken, uden at "hakke sig til titlen". Det er der nok en grund til.
Mørklægning af hønsehuset i morgentimerne kan forhåbentlig udskyde morgen-serenaden lidt  ;)
Og Lene, så må vi håbe for Anker, at han ikke lider samme skæbne som din tidligere hane ;D

Titel: Sv: Hjælp til valg af unghane
Indlæg af: Maria2aaen efter 25 August , 2017, 09:12
Det er sikkert et fint valg. Min erfaring er bestemt også at de unge haner som får lov at blive alfa'er galer mest. De toner det som regel lidt ned, når de opdager der ikke er nogen konkurrence og de er sikre i deres position som alfa.

Så mon ikke Anker falder til ro.  ;)

Men personligt synes jeg jo heller ikke at lidt hanegal larmer mere end fx en græsslåmaskine, en buskrydder, en knallert, naboens unger på trampolinen, teenageren som spiller høj musik og så meget andet... ::) Men jeg bor jo så heller ikke i et villakvarter, fordi jeg gider ikke høre på alle de andres larm  ;)

Men et isoleret hønsehuse med mørklægning, så kan du faktisk godt skjule det meste 'galeri' for naboerne. Og det er vel lidt ligegyldigt om hanen galer op ad formiddagen, hvor folk er på arbejde og børnene i skole - er det ikke?
Titel: Sv: Hjælp til valg af unghane
Indlæg af: Lisbethu efter 31 August , 2017, 19:43
Tjo det synes jeg jo også, men desværre var min bagbo ikke enig :(
Anker vedblev med at gale flot og højt om formiddagen og sporadisk i løbet af eftermiddagen, og bagboen anmodede venligt om en løsning på "problemet". Anker endte med at måtte lade livet, desværre. Nu har jeg en lille haneløs hønseflok gående (stille) omkring i haven. Til foråret må jeg skaffe rugeæg istedet for at avle på egen hane. Lidt ærgerligt, men ønsker ikke at naboerne skal se sig sure på mit hønsehold generelt, så haner bliver desværre ikke for mig.
 :) Lisbeth
Titel: Sv: Hjælp til valg af unghane
Indlæg af: Lilli efter 05 ſeptember , 2017, 09:36
Så synd at Anker måtte af med hovedet, håber ikke din hønseflok sørger at for meget.
Titel: Sv: Hjælp til valg af unghane
Indlæg af: Lisbethu efter 05 ſeptember , 2017, 21:23
Ja Lilli, det var virkelig trist. Gudskelov er der igen harmoni i min lille hønseflok. Men en hane tilfører altså flokken noget særligt. Jeg nød i hvert fald at iagttage Anker, når han tog vare på sine damer. Måske vi engang flytter på landet, så der igen kan flytte en hane ind 😊
Titel: Sv: Hjælp til valg af unghane
Indlæg af: grmicha efter 06 ſeptember , 2017, 06:43
Z

Sendt fra min SM-G928F med Tapatalk