Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Frkrytter efter 16 ſeptember , 2014, 09:25

Titel: Hjælp til pasning af kyllinger
Indlæg af: Frkrytter efter 16 ſeptember , 2014, 09:25
Jeg har jo fået klækket 7 lækre maran kyllinger i rugemaskine.
De er indenfor i stor kaninbur med varmelampe. De er 2 uger nu.
Hvornår må de begynde at komme ud i et lille bur på græs i fx 5 min?

Titel: Sv: Hjælp til pasning af kyllinger
Indlæg af: Helle K. efter 16 ſeptember , 2014, 09:44
Det er jo ikke højsommer og varmt længere, men kan du finde et sted med læ og sol, så kan du godt sætte dine kyllinger ud i 5 minutter+ allerede nu. Om sommeren, når jeg har kyllinger fra rugemaskine, så kommer mine ud på græs, når de er 4-8 dage gamle - de har så en varmeplade med, men den bliver stort set ikke brugt.

Du skal blive hos kyllingerne og holde øje med, at de ikke begynder at pippe og klumpe sig sammen, for så fryser de. Sådan nogle minutters 'græsøvelse' hver dag, vil de have godt af. De første dage vil de nok være lidt forsigtige og utrygge ved det nye, men efterhånden, som de vænner sig til omgivelserne og får flere fjer, så kan du gøre tiden udenfor længere og længere
Titel: Sv: Hjælp til pasning af kyllinger
Indlæg af: Marianne Vedel efter 17 ſeptember , 2014, 18:14
Som Helle skriver, har de rigtig godt af at komme ud, men de kræver læ og varme. Kyllinger kan alting selv lige bortset fra at holde varmen.
Jeg sætter altid mine moderløse kyllinger ud, så meget som overhovedet muligt, også selv om det er lidt bøvlet, sommetider har jeg dem ude flere gange i løbet af en dag. På den tid af året, hvor vejret er mere stabilt, har jeg dem gående i en "hønsefræser" og er vejret lidt svingende lægger jeg gennemsigtigt vinyl helt eller delvist over net-delen, så får de en god varme med ganske lidt sol. Hvis du har en babyalarm, kan du evt sætte den op hos dem, så så du kan høre, hvordan de har det. Høj pippen kræver øjeblikkelig indgriben.
(http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10358/normal_DSC04782.JPG) (http://fjerkrae.dk/cpg1416/displayimage.php?pid=17360)
Det er min erfaring, at kyllingerne bliver meget mere hårdføre og sunde, hvis de kommer "på græs" i en ret ung alder.
Titel: Sv: Hjælp til pasning af kyllinger
Indlæg af: Frkrytter efter 17 ſeptember , 2014, 18:46
Jeg har fået lidt en skør ide. De sidste 2 dage har de været på græs i et lille bur. Har siddet hos dem og de nyder det. De bor stadig inde i mit hus ellers, MEN jeg har jo lige ryddet drivhuset. Kan jeg ikke lave et godt midlertidigt hjem til dem der. Med varmelampe, halm, spåner, mad, vand osv? Så de kan være ude 24/7?
Titel: Sv: Hjælp til pasning af kyllinger
Indlæg af: Helle K. efter 17 ſeptember , 2014, 19:34
Jo - det kan du godt. Du skal så sørge for, at de har en dejlig rede under varmelampen, hvor temperaturen så skal kunne holde ca. 25 grader natten igennem. Om dagen - når solen skinner - så skal du være obs på, at temperaturen i drivhuset stadig kan komme op på 35 grader (det var der i mit drivhus i dag) og det er for varmt for dine 2 uger gamle kyllinger.
Titel: Sv: Hjælp til pasning af kyllinger
Indlæg af: Marianne Vedel efter 23 ſeptember , 2014, 06:53
Der er nok ikke en helt nem løsning med forældreløse kyllinger, hvis man samtidig vil give dem det gode udeliv. For "vinduet" mellem for varm og for kold kan være meget lille. Så de skal overvåges.