Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Hjælp til valg af hønserace.  (Læst 2202 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Veteranen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 525
Hjælp til valg af hønserace.
« Dato: 25 November , 2014, 11:09 »
Det bedste tidspunkt at starte et nyt hønsehold er om foråret, og det bedste tidspunkt at vælge hønserace er netop nu på efterårets og vinterens fjerkræudstillinger.
Når man selv har høns, så er det oplagt at man bliver spurgt af andre, "hvilke høns skal jeg vælge"? Men det syntes jeg ikke der findes noget præcist svar på, og når man selv har høns som man er glad for, så bliver man ofte mere inhabil end saglig.
Men her er min universalguide til hønsevalget:
Se allerførst på din have eller fysiske ramme, forestil dig hvordan du vil have og indrette dit hønsehus og din hønsegård. Dette kan afgøre om du skal have flyvende eller gående høns. Skal de gå ude i fugtig jord, så er det nok ikke de meget fodfjedrede etc. Dette skal man se på rationelt og nu, når du først har hønsene kommer der følelser med, og så er det svært at fortryde. Høns kan leve på meget lidt plads, men hvis de skal trives og du vil opleve deres naturlige adfærd, så skal de ofte have meget mere plads end beskrivelserne angiver.
Dernæst skal du afgøre om du vil have æg eller godt kød eller begge dele.
Skal det være produktionsdyr, kæledyr eller prydhøns?
Når du har gjort dig disse overvejelser, så har du også indkredset dig på en gruppe af racer. Disse racer kan du få i næsten alle regnbuens farver, og her er en hønsebog god at have, og et besøg på en udstilling endnu bedre. 
Hvis man forbereder sig godt er chancen for succes meget større.
Husk rækkefølgen i forberedelserne, så du ikke får valgt og købt høns før du er klar med alt det praktiske!
God fornøjelse /o

Havehøns giver fred, afstressning og harmoni.
8 store "hjemmelavede" høns på græs.

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Sv: Hjælp til valg af hønserace.
« Svar #1 Dato: 25 November , 2014, 15:14 »
Ulempen ved at starte om foråret er at der er rigtig mange om budet der og det kan være meget svært at få fat i høns på det tidspunkt. Men at gå på udstilling og træffe aftale er rigtig godt. Nogen gange kan man også aftale at købe høns efter udstillingen og på den måde komme godt igang.
"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Offline Veteranen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 525
Sv: Hjælp til valg af hønserace.
« Svar #2 Dato: 25 November , 2014, 18:46 »
Om foråret er der rigtigt mange som sælger både rugeæg og kyllinger. Mange opdrættere kan øge produktionen i takt med efterspørgslen da foråret giver flere æg end f.eks. nu mens det er mørkt, fugtigt og koldt. Hvis man vil starte med høns som også skal gå udenfor, så er foråret med en adgang til frisk grønt, langt den bedste starttid for næsten alt.
Kun industrihøns kan leveres uanset naturens årstider, bl.a. derfor formentlig, at mange af dem  der der starter uden for den bedste sæson får bundet industrihøns på ærmet. Falder man i med dette, så støtter man noget hvor etikken om dyrevelfærd er ringere end det vi tilstræber med havehøns. Desuden så er industrihønsene solgt på præstationer om ydelse som kun er mulige i industrien.
Det tegner godt for racehønsenes fremmarch hvis der bliver udsolgt i foråret, HMmmn..... lad os håbe at du får ret Finn ;D
Mvh
« Senest Redigeret: 25 November , 2014, 20:41 Fra Veteranen »
Havehøns giver fred, afstressning og harmoni.
8 store "hjemmelavede" høns på græs.

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Hjælp til valg af hønserace.
« Svar #3 Dato: 25 November , 2014, 19:45 »
En tilføjelse til Veteranens fine gennemgang :)

Tænk over om du vil ha kyllinger. Nogle racer skrukker og andre gør ikke. Hvis du har høns for æggenes skyld og ikke vil ha kyllinger, så undgå racer, som skrukker meget. De skrukkende racer lægger typisk 10-14 æg og så lægger de sig skruk, hvilket vil sige et godt stykke tid uden æg. Når de så endelig går igang med at lægge æg igen, så er det bare det samme forfra. Jeg har en silkehøne, der ligger for 5. eller 6. gang nu. Hun har fået lov til at udruge 2 kuld kyllinger, og de andre gange har jeg afskrukket, men der går ikke længe, før hun ligger der igen.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.