Dansk Fjerkræ Forum

Markedsplads => Efterlyses => Emne startet af: Lene Lestat efter 27 Juni , 2011, 14:22

Titel: Køb af høns
Indlæg af: Lene Lestat efter 27 Juni , 2011, 14:22
At det er svært at finde æglæggende racehøns fra ca. januar og til maj/juni, er fordi at på dette tidspunkt er der kun avlsdyrene tilbage alle andre er sorteret fra.
Og avlsdyrene er nu i fuld sving at producere den næste generation.

Året kort :
Januar -juni der laves kyllinger i stor stil, det er kun de bedste avlshøns, som på dette tidspunkt er i live. Efter avlssæsonen (snart) er der mange opdrættere som sælger ud af deres gode avlshøns og man kan være heldig at få gode dyr.

Januar og frem til udstillingerne og efter udstillingerne sorteres ungdyrene hele tiden og man kan så købe kyllinger i meget forskellig kvalitet, alt efter hvad man skal bruge dem til.

En høne skal være en 5-6 mdr. for at lægge æg.

Så alt efter hvad man søger så :

Rugeæg/kyllinger : januar - juni
Ungdyr frem til udstillingerne, oktober-januar evt. avlsdyr kan købes efter udstillingerne og efter ruge/kyllinge sæsonen.

De store racer laves tidligt på året og de lette og dværg racerne laves senere på året.

Dette er som de fleste seriøse avlere laver høns.
Titel: Sv: Køb af høns
Indlæg af: Anja Nielsen efter 27 Juni , 2011, 14:55
Tak Lene ;)

Så er der jo en forklaring på, der ikke er til at hitte nogen Lys Sussex. Som jeg efterlyser. Jeg må være tålmodig :) Men mangler stadig, bare en lige meget hvad, der kunne gå sammen med ham knægten. Men det lykkes nok ;)
Titel: Sv: Køb af høns
Indlæg af: Mstormly efter 15 August , 2012, 07:59
Så blev jeg da så klog :)
Tak for åbenbaringen , så man jeg bare være tålmodig med at finde lys sussex som jeg jo gerne vil :)
Titel: Sv: Køb af høns
Indlæg af: Finn Jensen efter 14 August , 2013, 08:47
Kommende hønseejere løber tit og ofte ind i de samme ting/problemer når de gerne vil starte med at holde høns. Dette er et forsøg på at gøre det lidt lettere og forhåbentlig undgå at hønseholdet starter med en skuffelse.

 

Valg af høns

Her står det i første omgang mellem 2 typer. Den ene type er industriens hybrider, der enten er fremavlet til at lægge æg og lægge mange æg eller til at vokse meget hurtigt til slagtekyllinger. Den anden type er racehøns som er delt op i lette og svære racer og der er racer som lægger mange æg, racer som er kombi racer dvs. både æg og kød, prydracer og dværgracer. Selvfølgelig lægger racehøns også æg (eller kunne de ikke reproducere sig) men selv de racer som lægger flest æg er ikke helt så produktive som hybriderne. Nogle racer kommer dog tæt på at lægge samme antal æg, det er specielt de lette racer. Til gengæld kan der avles videre på racehønsene, det kan man ikke på hybriderne uden at egenskaberne forringes.

 

Æglægningshybriderne hedder noget i stil med ISA Brown, ISA Warren, rød amerikaner, Amberlink etc.  Racehøns findes i mange afskygninger, med hvert sine racetypiske egenskaber. Hver race fås også i mange forskellige farver, så her er et omfattende udvalg. Visse farver kan kønsbestemmes fra daggamle, det er typisk de stribede der kan det. Ellers kan kønsbestemmelsen først ske fra 6-7 ugers alderen. Nogle racer dog endnu senere og først når hanerne galer og hønerne lægger æg. Racerne er beskrevet i Skandinavisk Fjerkræstandard og støder man på et navn der ikke er i denne, er det nok ikke en race, men en hybrid (Bemærk at slagtehybrider tit sælges under navnet "Plymouth Rock" men det ikke er racen, men en hurtigtvoksende hybrid). Racerne kan også findes hos Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl http://racefjerkrae.dk/ og Dansk Fjerkræ Forum http://fjerkrae.dk/leksikon/pmwiki.php/Leksikon/Racebeskrivelser
 
Hybrider købes hos forhandlere eller som udsætterhøns. (Høns som er udtjente hos ægproducenter). Rigtige hybrider kan ikke købes hos private og ej heller som rugeæg.

Racehøns bør købes hos private hobby-opdrættere. Hvis man køber racehøns hos en forhandler eller en mellemhandler er det med meget stor sandsynlighed ikke tale om racetypiske høns, hvis det endda er den race som forhandleren oplyser. Rigtig mange har oplevet at købe racehøns hos forhandlere eller mellemhandlere (krejlere) for så at opleve at det ikke var den race de troede det var. Eller har købt høner eller ikke-kønssorterede kyllinger for så senere at opleve at det sørme alle var haner. Ofte sker sidstnævnte hos mellemhandlere der kan levere langs motorvejen. Langt bedre er det at købe racehøns hjemme hos en opdrætter, så man kan se de forhold som hønsene går under og selv vurdere om det er ordentlige forhold for hønsene.

 

Hybriderne er billigere end racehønsene. Primært fordi hybrider er masseproduceret på store rugerier og der er virkelig fokus på at optimere prisen. Racehøns er udruget af den enkelte hobbyavler som har større udgifter til foder året rundt til forældredyrene, huse og rugemaskine/skruk end der er ved hybriderne. Til gengæld er det for hobbyavleren en hobby som der ikke skal leves af, men der skal jo heller ikke tabes penge på at sælge høns. Sjældne eller attraktive racer/farver vil typisk også koste mere. Men sammenlignet med eksempelvis tyske eller engelske priser for racehøns er danske priser meget små.

 

Hybriderne kan købes næsten året rundt, mens salg af racehøns er meget sæsonbetonet og følger årstiden. I det tidligere forår er der rugeæg eller daggamle kyllinger til salg, men stort set umuligt at opdrive voksne høns eller hønniker (høner tæt på æglægning). Senere på foråret/sommeren kan man købe større kyllinger hvor der mulighed for at de er kønssorteret eller man kan købe høns som opdrætteren ikke skal bruge længere og/eller vil af med for at skaffe plads til årets kyllinger. Så jo længere man kommer hen på sommeren, des større kyllinger eller endda høns er det muligt at købe. De bedste muligheder fås hvis man i god tid kan lave en aftale med opdrætteren om køb af høns/kyllinger.

 

Hvis man gerne vil holde høns, men ikke lige ved hvilken race/farve der tiltaler en, så er der forskellige muligheder for at komme til at se på høns. Om sommeren holder mange fjerkræklubber ”åbent hus” hvor man er velkommen til at kigge forbi. Sommerens dyrskuer er også en mulighed for at se på høns. Den rigtige udstillingssæson for høns ligger fra slutningen af oktober til starten af januar og topper i november. Her er der en god mulighed for at møde op på den lokale fjerkræudstilling, se på høns, tale med opdrætterne og lave en aftale om køb af høns, eventuelt til levering på et senere tidspunkt. Oversigt over udstillingerne kan findes på hjemmesiderne hos Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl og Dansk Fjerkræ Forum fra oktober måned.

 

Når man har fundet ”sin” race og farve så melder spørgsmålet sig hvordan man kommer i kontakt med en opdrætter der kan/vil sælge. Her kan man hos Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl http://racefjerkrae.dk/ finde en oversigt over specialklubber og lokale klubber og tage kontakt til dem. Ellers er der Dansk Fjerkræ Forum, http://fjerkrae.dk/prod/ hvor der er mulighed for at få kontakt til opdrættere og også få information om de enkelte racer og også købe høns igennem hos andre opdrættere.

 

Køber man voksne høns er det stort set umuligt at se alderen på disse. Hvis de har en fast ring på foden, så vil farven på ringen afsløre årgangen. Men ellers er man nødsaget til at stole på opdrætteren. Høns kan sagtens blive gamle, 8-10 år er helt normalt, men æglægningen vil falde støt som de bliver ældre. Man bør ikke købe høns ældre end 1 år, medmindre der er helt specielle forhold som gør sig gældende. Køber man voksne høner der har gået sammen med en hane, så kan fjerene være slidte på ryggen (specielt de store tunge racer) men ellers skal de være sunde og raske at se på og selvfølgelig uden utøj.
 
Husk at bruge den sunde fornuft og lad være med at købe overilet eller fordi det er synd for dyrene. Køb aldrig syge dyr. Det opildner bare til at sælgeren kan fortsætte med at sælge syge dyr. Langt bedre at gå fra handlen så og finde sine dyr et andet sted der har orden i tingene.
Titel: Sv: Køb af høns
Indlæg af: GokkeLotte efter 14 August , 2013, 09:57
@ Finn Det her bør da ind under "Opstart af fjerkræ"- jeg har ikke selv kigget så meget, fordi folk er så hjælpsomme og gider at give de samme gode råd igen og igen til os begyndere på forum..............  :)
Titel: Sv: Køb af høns
Indlæg af: Henriette Hall efter 14 August , 2013, 10:03
Fremragende skrevet Finn. Det indlæg burde være obligatorisk læsning for alle der skal starte med at holde høns!
(Hellevad er også en udbredt hybrid-æglægger. Ofte brugt i økologiske besætninger).
Titel: Sv: Sv: Køb af høns
Indlæg af: GokkeLotte efter 14 August , 2013, 10:19
Fremragende skrevet Finn. Det indlæg burde være obligatorisk læsning for alle der skal starte med at holde høns!
(Hellevad er også en udbredt hybrid-æglægger. Ofte brugt i økologiske besætninger).
Nu mangler der så liige "en synes om knap"  :)
Titel: Sv: Køb af høns
Indlæg af: Finn Jensen efter 14 August , 2013, 13:10
Fremragende skrevet Finn. Det indlæg burde være obligatorisk læsning for alle der skal starte med at holde høns!
Tak, jeg har fået værdifuld input, bla. af Lestat
(Hellevad er også en udbredt hybrid-æglægger. Ofte brugt i økologiske besætninger).
Jah, Men såvidt jeg er orienteret så burde man faktisk kunne avle videre på Hellevaden også selv så på den måde er den ikke en "rigtig" hybrid.. Det bliver lidt kompliceret...

Hvis man har tillid til den man køber af, så kan man jo sagtens købe "ubeset" og få leveret. Det sker i stor stil her på forum hvor nogle andre står for transporten og i mange tilfælde er det også fint. Men faren er hvis man er ny og ikke rigtig kender sælgeren.
Titel: Sv: Køb af høns
Indlæg af: Lene Lestat efter 17 August , 2013, 12:51
Og så er det så også om man vil støtte private og købe racehøns og blandinger heraf eller om man vil støtte industrien og købe hybrider.
Titel: Sv: Køb af høns
Indlæg af: GokkeLotte efter 17 August , 2013, 13:26
Nu har tre forskellige familier hjulpet mig med levering af racehøner ved Fanøfærgen  /o Trods min tvivl ang. avl i fremtiden, har jeg iflg. beskrivelserne i leksikon fået nogle rigtig fine eksemplarer  :D Der er ingen undskyldning for IKKE at købe racedyr med superopvækst- det kræver bare lidt mere tålmodighed, hvis man kun har cykel og offentlig transport til rådighed.......... OG hjælpsomme sælgere  *y
Jeg glæder mig til de næste "ubesete netkøb"  ;D
Bly er død  :'( hun fløj den forkerte vej- over til vores hund og blev præsenteret for min mand som frokost i dag......... vi sætter et 180cm`s hegn op i den indre have i løbet af den kommende uge............ hundende må nøjes med forhave+ gåture............ Alle høner er nu stækkede og går rundt i haven  :-\
Titel: Sv: Køb af høns
Indlæg af: Marianne Vedel efter 17 August , 2013, 19:48
Det var da godt, hun dukkede op, også selv om hun skulle dø. Uvished er bare det værste, når man mister et dyr.
Titel: Sv: Køb af høns
Indlæg af: Turbomoster efter 17 August , 2013, 20:42
Jeg må også indrømme, at jeg har købt mine høns, hos en avler som endda udstiller - Jeg syntes nemlig, at man skal støtte op om dem, som virkelig gør et stort stykke arbejde for raceavlen og så vil jeg selvfølgelig gerne have sunde dyr helt fra start  :D 
Titel: Sv: Køb af høns
Indlæg af: KenM efter 31 August , 2013, 04:11
Hejsa.
Jeg er HELT ny, det vil sige jeg har IKKE høns, vil jeg/vi vil gerne have nogle.
Dette opslag gav mig et helt nyt syn på den med at købe høns.
SÅ jeg tror, nej, jeg ved, at jeg vil købe her igennem. MEN vi må desværre ikke have en hane. æv.
nå men tak Finn.

Mvh. Ken
Titel: Sv: Køb af høns
Indlæg af: GokkeLotte efter 31 August , 2013, 05:24
@ Ken Velkommen til et hyggeligt forum  :) Folk er særdeles hjælpsomme her  /o Hvilken eller hvilke racer er DU interesseret i?
 Jeg elsker min egen blandede flok allerede...... de er smukke på hver deres måde og er store personligheder  *b Har du allerede hus til dem, eller skal du købe eller bygge selv?
Titel: Sv: Køb af høns
Indlæg af: Lene Lestat efter 31 August , 2013, 05:58
Jeg må også indrømme, at jeg har købt mine høns, hos en avler som endda udstiller - Jeg syntes nemlig, at man skal støtte op om dem, som virkelig gør et stort stykke arbejde for raceavlen og så vil jeg selvfølgelig gerne have sunde dyr helt fra start  :D 

 /o /o /o /o /o /o /o /o /o
Titel: Sv: Køb af høns
Indlæg af: KenM efter 31 August , 2013, 10:08
Hej Lene.

Jeg skal selv bygge, ikke kun fordi at det er næste gratis for mig, men så få vi det så det passer ind i haven. ja ja, jeg skal nok sætte billeder op.

Hvilken race???? av av, den er svær. Vi er 3 i familien, så enten skal vi have 3 æglægger eller også skal vi have 4 "race" høns. Men jeg er mest til de 4. Det er fordi man har jo større chance for "tamme" høns..

Ken
Titel: Sv: Køb af høns
Indlæg af: Anna Christina Landmark efter 14 Juni , 2014, 15:30
@Ken
Faverolles, Orpington og Araucana synes jeg er gode racer. /o Men dit valg jo. ::)
Titel: Sv: Køb af høns
Indlæg af: Anna Christina Landmark efter 14 Juni , 2014, 15:33
Vi skal snart have 2 nye kyllinger, racen aner vi ikke hvad skal være, men hvis man kommer til en avler for at se om noget skulle interessere en, hvad siger man så, hvis man ikke synes om forholdene og ikke vil købe noget af den grund? Er lidt genert for avlere, jeg ikke kender eller husker, så det er lidt svært for mig.  :-\
Titel: [Høns] Sv: Køb af høns - store Wayandotter
Indlæg af: Lotte Thernoe efter 10 Juli , 2014, 20:13
Hej!
Jeg er ny på forum og søger nogle store søde Wayandotter (ca- 4 høner) til at flytte I vores hønsehus og gård som vi bygger I næste uge. Nogen der ved, hvor man kan finde sådan nogen, som er omkring 20 uger? Det skal helst være de store, da de så kan gå lidt frit rundt I vores lukkede baghave, når vi er hjemme.

Mvh Lotte
Titel: Sv: Køb af høns
Indlæg af: GitteEriksen efter 04 Marts , 2015, 13:09
Til et påskeforløb søger vi ca. 15 daggamle kyllinger i Midtjylland (Silkeborg, Kjellerup, Holstebro, Skive-områderne) på mandag - gerne dværghønsekyllinger, hvis det er muligt, men ellers andre racer som ikke bliver alt for store på 3 uger.
Og vi søger befrugtede æg - ca. 15 stk også.
Kontakt gerne Gitte på tlf. 24220692 eller 93564045
Titel: Sv: Køb af høns
Indlæg af: Henriette Hall efter 04 Marts , 2015, 15:58
Hej Lotte
Det er lidt den forkerte årstid at finde unge æglægningsklare høns. Her i foråret er det mest kyllinger og rugeæg der bliver udbudt til salg. Til efteråret er vores unge høns ved at være klare til æglægning, og det er nemmere at finde voksne hønse/hønniker. Om efteråret er der ikke mange der ruger kyllinger ud så det er svært at finde høns med den alder du søger. Men held og lykke. :)
Titel: Sv: Køb af høns
Indlæg af: Hubert0502 efter 11 Maj , 2015, 21:09
Hold da op! - så er det jo nok derfor, jeg ikke kan finde dværg silkehøns i alderen 15-20 uger lige nu! Meget nyttig viden ;-)

Det vil jo så sige, at vil man til at holde høns nu (og det vil jeg) så er det med nye kyllinger fra start?

Mit hønsehus står klart om 14 dage, men så ved jeg da, hvad jeg skal kigge efter:-)

Tusind tak for super ny viden!

Hilsen
Camilla - endnu en ny snart-hønse-ejer
Titel: Sv: Køb af høns
Indlæg af: Raziel efter 11 Maj , 2015, 21:26
Du kan jo også sagtens vælge at starte med voksne høner fra sidste forår/sommer. De er i fuld æglægning nu.
Titel: Sv: Køb af høns
Indlæg af: Hubert0502 efter 11 Maj , 2015, 21:31
Ja, det kunne jeg selvfølgelig også, men synes heller ikke jeg ser så mange af dem til salg....desværre...

I bund og grund vil jeg jo gerne have æg stort set med det samme, men finder jeg ikke nogen i løbet af de næste 14 dage, må det blive de små kyllinger og så må jeg have tålmodighed med æggene ;-))
Titel: Sv: Køb af høns
Indlæg af: Raziel efter 12 Maj , 2015, 06:36
Hvilken race leder du efter?  Jeg har 4 høner fra september til salg. Det er sort kobber maran, som dog ikke lægger så mørke æg som racen bør efter standarden. Men de er søde og tillidsfulde og flittige æglæggere.
Titel: Sv: Køb af høns
Indlæg af: Hubert0502 efter 12 Maj , 2015, 08:55
Jeg er "desværre" faldet for Silkehønsene, men hold da op de er svære at få fat i;-)

Men tak for tilbuddet :-)
Titel: Sv: Køb af høns
Indlæg af: Hans-Kurt efter 12 Maj , 2015, 09:36
Du skal blot have tålmodighed  /o I oktober sidste år  gik jeg i gang med mit projekt "egne æg og hønsekød" fra egen hønsegård. Her i maj lykkedes det så. Jeg får et æg næsten hver dag af mine 3 damer *o, Har købt - som du kan læse i denne streng - dejlige 1. klasses avlsdyr, som har leveret rugeæg til den tidlige ejer hele foråret.
Dertil har jeg købt nogle kyllinger, så flokken på et tidspunkt kan udvides med æglæggere.
Alle hanekyllinger skal i frostboxen, til den tid *t.
lige nu nyder jeg Voksne dyr og følger de mest bedårende kyllinger. *y *y.

Så glæd dig. Du skal nok finde de Silker du gerne vil have. På med vanten - og så en  :angel:- tålmodighed  ;)
Titel: Sv: Køb af høns
Indlæg af: Hubert0502 efter 12 Maj , 2015, 09:52
Hej Hans-Kurt,
jeg ved det! - tålmodighed er en dyd;-) Men, vi går i gang med at bygge hønsehus i dag, 100% genbrugsmateriale, så bare dét er et spændende projekt og så vil jeg jo gerne have beboere hurtigst muligt, så huset ikke skal stå tomt;-)
Vil gerne blande Silkerne med Orpington og har set nogle af dem til salg fra sidste år, så måske jeg starter der og udvider med Silkerne, når jeg finder dem:-)
Men tak for de inspirerende ord, jeg glæder mig som et lille barn til juleaften:-))
Titel: Sv: Køb af høns
Indlæg af: Hans-Kurt efter 12 Maj , 2015, 09:59
Jeg havde det fuldstændig som dig, juleaften var 3. og 4. maj i år  !mc