Helle K., tak for dit svar!
Reglerne for erhvervsmæssige ægproducenter kunne være en inspiration eller ledetråd – som alternativ til de manglende regler for private. For hvilken hobbyhønse-ejer vil ikke gerne kunne sammenligne sig med økologisk drift? På samvirke.dk fandt jeg en artikel fra juni 2019 om forskellen på æg i handel. Jeg citerer herunder om skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg. Som jeg læser teksten er kravet til
hønsegårdens areal hos producenter af frilandsæg eller økologiske æg "mindst 4 kvadratmeter pr. høne", citat:
SkrabeægHønsehus: Skrabeæg kommer fra høns, der går i flokke uden nogen øvre grænse for størrelsen. I praksis kan der være op til 17.000 høns i en flok. I stalden må der være op til 9 høns pr. kvadratmeter, hvilket betyder, at hver høne har en plads, der svarer til 2 A4-ark. Stalden skal være indrettet med reder og siddepinde. Mindst en tredjedel af arealet skal være dækket med sand, halm eller anden strøelse. Det er tilladt at have skrabehøns i flere etager i et hyldesystem, blot der er 45 cm frihøjde på hver hylde. På den måde kan der sættes flere flokke ind i en enkelt stald. Stalden må godt være uden vinduer.
Hønsegård: Skrabehøns har ikke mulighed for at komme udendørs. Der er ikke krav om vinduer i stalden.
FrilandsægHønsehus: Frilandsæg kommer fra høns i flokke, hvor der ikke er nogen øvre grænse for, hvor stor flokken må være. Der er op til 9 høns pr. kvadratmeter, og der er krav om reder og siddepinde i huset. Fritgående høns skal have strøelse som sand eller halm på mindst en tredjedel af gulvet.
Hønsegård: Fritgående høns har adgang til et udendørs areal på minimum 4 kvadratmeter pr. høne.
Økologiske ægHønsehus: Økologiske æg kommer fra høns, der lever i huse med op til 3000 høns i en flok. Der må være op til 6 høns pr. kvadratmeter i hønsehuset. Hønsene skal have siddepinde og reder. Mindst en tredjedel af gulvet skal være velforsynet med strøelse som halm eller sand. Strøelsen skal give hønsene mulighed for at støvbade. Ved at baske med vingerne og skrabe med fødderne under støvbadningen kan hønsene fjerne fedt og snavs fra deres fjer. Der skal være dagslys i stalden.
Hønsegård: Økologiske høns skal året rundt have adgang til et udendørs areal på mindst 4 kvadratmeter pr. høne. Hønsegården skal være dækket af græs eller anden vegetation, desuden skal der være læ og beplantning. En gang om året skiftes der til en anden hønsegård, hvorefter den gamle skal være fri for høns i et år. Dette er for at forebygge angreb af parasitter og for at beplantningen kan blive genskabt, når hønsene har rodet i den.
https://samvirke.dk/artikler/kend-dine-aeg-og-kend-forskel-paa-buraeg-oekologiske-aeg-og-aeg-fra-fritgaaende-hoensArtiklen angiver som kilder: Økologisk Landsforening, Danæg og Dyrenes Beskyttelse.