Hvad der er praktisk mulig afhænger det nok lidt af, hvor mange høns man har...
- Mine høns er vilde med en stor skovlfuld jord nede fra kompostbunken. Der er altid masser af kryb de kan skrabe efter.
- Hvis jeg har en krukke krydderurter eller lignende, der ikke er så pæn længere, så stiller jeg den ind i hønsegården. Første dag spiser de planten, og anden dag tømmer jeg krukken, så de kan skrabe i jorden fra den.
- Min hønsegård er samtidig voliere for en flok undulater og parakitter. Sætter jeg brød på en gren til fuglene, så drysser de krummer ned til hønsene i op til nogle timer. Det er god beskæftigelse.