Nu er det for alvor tid til at vælge nogen af mine kyllinger fra foråret til eller fra. Det er ikke nemt.
Det er blandinger og næsten alle er smukke og specielle.
Med hanerne går det nemt, de er SÅ irriterende, ikke mindst for gamle og unge høns.
Mine høns går frit om dagen, men de skal jo være inde om natten, og den bliver snart lang. Så hvor mange kan jeg beholde?
Æggene kan jeg fint komme af med, de er i høj kurs hos venner og familie.
De er ikke specielt dyre i foder. Og jeg elsker at se på dem.
Mit hønsehus er snart fordoblet til godt 12 m2, hønsegården er ca. 20 m2, og de er kun lukket inde, når jeg ikke kan nå at komme hjem og lukke dem ind. Det sker ikke ret tit, da det har høj prioritet.
Skulle der komme en ny gang fugleinfluenza, må jeg tage konsekvensen til den tid, men jeg vil ikke tage sorgerne på forskud.
Jeg mener at have læst, at en hane max kan have 10 høner i sin flok, er det rigtigt forstået?
Kan man have 2 flokke, dvs. 2 haner i det samme hus og samme gård?