Det problem Lene påpeger, er at høns der ligner dine meget ofte bliver solgt som ægte maraner af fjerkræpushere, fordi ægte maraner er blevet meget populære pga de mørke æg og deres andre glimrende egenskaber, og folk meget ofte bliver narret af det. Så får man en eller anden hybrid-blanding som, som du påpeger kan være søde og dejlige høns og lægger sikkert fine æg, men altså ikke har det fjerneste med ægte maraner at gøre. Det er til stor gene for de seriøse avlere og synd for dem der tror de har købt racerene høns. Man har jo ikke samme garanti for egenskaber (både slagteværdi, æg-farve og antal, samt racetypisk udseende og opførsel) når man køber en hybrid/blandingshøne.
Det er dejligt, at du er glad og tilfreds med dine høns, men andre havde måske reageret anderledes. Jeg var da blevet sur og skuffet er jeg sikker på.