Jeg synes, I er heldige. Jeg roser tit mine høns for at være rolige - det gælder bare ikke, når to haner ser hinanden. Gab.
Så sent som i går! Ved morgenbordet kvækkede jeg op om, hvor dejligt det var, at alle høns og haner nu igen kunne bevæge sig frit over hele grunden (Midlertidig indespærring efter endnu et hundeangreb, der kostede to høns livet...) og at de to haner respekterede hinanden fuldt ud og aldrig sloges...
Så skulle jeg lige et ærinde, og da jeg kom hjem en time senere, stod to haner og hoppede op og ned og var smurt ind i blod...
Og sådan har det været, siden vi fik høns. Kochinhanerne har altid været oppe at toppes, så med mindre grunden er delt, som den er igen
slås de. Og det er rumpeirriterende, for jeg ku godt tænke mig en glad stor flok, der kan gå sammen. (Tidl. havde jeg en barnevelderhane som den ene af to haner - og de sloges ikke indbyrdes...)
Men vil lige sige, at hanerne til gengæld er superfædre. De kikker lige så blidt på deres børn, som menneskefædre gør på deres afkom - og de lægger små stykker mad til de små og siger hyggelige lyde. ... Problemet opstår først, når ungerne bliver fem mdr.