At komme ind i fjerkræet er for mig noget af et "kulturchok"
. Jeg har aldrig nogensinde lavet dyr uden at de har haft en stambog og mange diskussioner har jeg deltaget i i årenes løb angående dette.
Det er jo ingen hemmelighed, at indenfor alle vore dyr er der seriøse opdrættere og andre der blot går og hygger sig med lidt dyrebørn i ny og næ og synes det er nok for dem. Det er der ikke noget forkert i som sådan, blot er der den hage ved det, at meget kommer ud af kontrol. Du aner ikke, hvorfra en evt. arvelig sygdom stammer, du aner heller ikke hvem der har opdrættet dyret o.s.v.
Vi ser det indenfor hunde, katte og heste at folk der skal have reg. deres dyr skal gennemgå diverse tests på deres avlsdyr før der må avles, hvor de der bare avler undgår alle disse fordyrende ting, men som reelt kan videreføre noget rigtigt skidt.
Her er der så en anden og sikkert sjovere kultur med fjerkræ.
Nu er det ikke sådan, at jeg mener man skal dikteres eller kontrolleres, blot at man kan stå til ansvar for, hvad det er man laver. Det er da sjovt at lave krydsninger og se de morsomme eksemplarer der kan komme ud af det, og jeg er fuldstændigt enig med Børge i, at man skal oplyse folk om, hvad de reelt køber og så ellers lade dem hygge sig videre.
Han mener jo også at det springende punkt i det hele er den skjulte genmasse. De dyr der falder udenfor kan man se det på og så slagte dem, men dem der ligner kan sagtens bære de uønskede gener skjult, som f.eks at en haleløs Araucaner pludselig avler en masse kyllinger med hale. Er det et led i at frembringe en ny og spændende farve er det OK, så længe man oplyser om det.
Her er det så min undren kommer ind, for efter, hvad jeg har erfaret, så kalder man dem det, de ligner og så er det godt, men ikke særligt seriøst.
Når jeg stod med et kuld hvalpe eller killinger, var det af stor betydning for mig, at HELE kuldet var i det mindste til en førstepræmie, altså et homogent kuld, hvor andre var tilfredse med EN stjerne og resten noget møg, for stjernen den kunne føres frem, men hvordan var dens arvemasse?
?
Jeg tror jeg er så fastgroet i dette, at jeg nok vil gøre det samme med mine kyllinger, hen ad vejen bestræbe mig på, at de er så ens som muligt og så vil jeg føre en form for stambog på dem, også disse nye som slet ikke er godkendt herhjemme endnu.
Jeg ved det er meget mere bøvlet og at det ikke lønner sig på nogen måde, men bare jeg er tilfreds med mig selv og den måde jeg nu engang foretrækker, er alt jo da også godt, ikk?
VH Gunni.