Nu kan jeg ikke tie stille længere

[GKV]

Magnus, jeg tror din forklaring er lidt for letkøbt

Den engelske halede Araucaner blev kreeret af George Malcolm i 1930erne. Jeg vil da tro, at der dengang fandtes Araucanere med hale, men hvor vi i dag udelukker dem fra udstilling ja, så har man i stedet forfinet den i UK og givet den sin egen standard, hvor top, skæg og ørefjer ( kaldes det sådan? ) er af stor betydning.Samt farven på deres æg.

Den amerikanske Ameraucaner er af meget nyere dato og vel sagtens lavet for at alle høner der lagde blåfarvede æg ikke skulle kaldes Araucanere. Det er jo de såkaldte easteregg læggere og det er ingen race, men en sammensurium af mange.

Af de mange, mange billeder jeg nu har set af de engelske, ser det da ud til at standarden holdes ret rimeligt, især på de lavendelfarvede.

VH Gunni.

[Børge Bech Jensen]

Gunni, det kan godt være jeg misforstår dit indlæg.

Men, Ameraucana er en race, som bygger på næsten det samme som den engelske, dog tillades tufter ikke på disse, og beards og kindskæg er et must sammen med halen. Æggene er blå/grønlige.
Easteregg's er lidt mere en blanding, og her kan æggefarven være forskellig. Blå/grønlige, brune og hvide.

[GKV]

Jamen det skal jeg bestemt ikke fornægte. Jeg henholder mig blot til datoen for standarden, idet den engelske er betydeligt ældre end den amerikanske (fyrre-halvtreds år) og da det er engelske jeg har hentet hjem, ja så er det dem jeg vil lave.

Jeg synes den amerikanske virker åh, så almindelig krydsningshønsagtig, samt at de slet ikke har lavendel på programmet, hvilket så afgjort er den foretrukne farve. Den lavendelfarvede var fremme i England lige fra begyndelsen, sammen med andre farver.

Amerika ligger så langt fra alting, derfor foretrækker jeg personligt, at holde mig til den engelske version og da det også gælder for Australien og New Zealand( ligger også langt væk), hvor jeg har set de kønneste fra, så regner jeg med, at avlsmaterialet er ret stabilt og som sagt annonceres de altså som English Araucanas i USA, vel sagtens fordi der er en standardsforskel.

Skulle jeg virkelig en dag forsøge mig med, at få noget hjem fra Langbortistan, er det da skønt, at de ikke har deres egen standard, men holder sig til den der først blev lavet.

Hvorfor den ikke har vundet indpas i det øvrige Europa ved jeg ikke, måske fordi den "rigtige" Araucane ikke er den store publikumssluger, mange bryder sig ikke om det haleløse og man skal faktisk have dem indenfor dørene for at se charmen ved dem. Det er ikke deres udseende, der her kommer til udtryk, synes jeg, mere deres opførsel, for de er specielle og dermed kommer interessen.

Den rigtige Araucaner er en sjov høne, men jo ikke en decideret pryd for hønsegården på linie med så mange af de andre dejlige racer. Her synes jeg så at den engelske kan være med.

Jeg vil bestræbe mig på at opdrætte både Araucanere og så de engelske, hvad de nu skal hedde.Måske Britaucanere , men det vil englænderne nok ikke gå med til.

VH Gunni.

The characteristic muff and beard of the Ameraucana are present in U.K. Araucana as these traits are present in the Mapuche and Quechua de Artes founder stock imported into Europe from the Falkland Islands. The fully feathered faces of the founder stock are of vital importance as they insulate the birds against the frigid cold of southern coastal South America. Winds from Antarctica bring the temperatures to minus zero for months at a time. Blue egg laying chickens brought to the Falklands by Argentinians, traded from Mapuche and Quechua speaking Indians, were later exported from the Falkland Islands by British guano and fishing fleets. The Ameraucana is descended of U.K. Araucanas brought into North America during the World Fair in Toronto and Montreal's 1967 Expo. Molecular data retrieved from specimens of known provenance in the Falklands, U.K., Shetland Isles and Canada, proved to be closely related. Consequently, the Ameraucana is probably closer genetically to the South American founders than the North American

[Johanne Schiødt]

Easter eggers er vel bare en hybrid høne der ligger forskelligt farvede æg

Ja så er de engelske kommet til landet de skal nok blive populære

[Børge Bech Jensen]

Det er da en udvikling, som jeg meget nemt kunne tilslutte mig.

En type med hale, og skæg osv (+/- tufter), altså den engelske standard, og så en type uden hale og skæg, men med tufter, altså den amerikanske standard.
Man kunne måske på sidstnævnte sige et eller andet om, at tufter er luksusmodellen, men at man godt kan udstille uden, dette ville så trække eksempelvis 1 point, eller hvad ved jeg. På denne måde kan man jo få sine ikke tuftede høns bedømt.

Men det er måske for nemt?

[GKV]

Jamen, der er IKKE tufter på Engelske Araucanere, dem med hale. De engelske har hår i hele hovedet,beard, muffs and crest.

Så med mindre man begynder at blande "rigtige"  tuftede Araucanere på kommer der heller ikke tufter.

VH Gunni.

[Johanne Schiødt]

Jørn når man ser Gunnis heste, så kan man se hun er meget kreativ hvad avl angår

Børge -Som Gunni sagde, så kunne man måske lave det sådan at ikke tuftede høns kun kan få førstepræmie og en bedømmelse, men ikke ærespræmie?

[GKV]

Johanne , men Tak alligevel.

Jeg glæder mig meget til at komme igang med hønseavleriet, det med hestene er spil´me langsommeligt. Først får man et dejligt føl, så venter man et års tid og ser hvad det udvikler sig til. Som to-års kan man ikke altid regne med at den brandbil, som før var et nydeligt føl igen vil blive pæn.

Som treårs begynder det at ligne noget og først der kan man for alvor vurdere om det er noget at putte i avlen. Er det ikke, så kan man ikke bare hugge hovedet af og spise den, vel?

Så passer det så fint at i de lange vente- og se an perioder kan man jo få sine avlerlyster styret.

VH Gunni.

[Lene Kongstad]

Ajj, hvor jeg syntes at det lyder spændende.
Jeg syntes at der er kommet så meget gang i hønseriet også med nyt blod og viden til os "husmoder hønseholdere". Det er så godt og kan garanteret tilskrives DFF hvor vi i den grad henter viden og inspiration.

Gunni Godt Gået....
Det bliver drøn spændende at følge.

[Børge Bech Jensen]

Gunni

Jeg må indrømme, at jeg ikke havde kikket på standarden for den engelske type, så jeg vidste faktisk ikke, at den ikke fandtes med tufter.

Omkring blanding af haleløse og med haler, så var der en der i den forrige tråd fortalte, at disse blander man ikke.

Har klippe/klistret lidt ind omkring dette:
Araucanas are rumpless, which means that they do not have a tail, any remnant of a tail, or even an oil gland. This trait is caused by an autosomal dominant (Ikke kønsbestemt dominant), non-lethal gene. Even though the gene is non-lethal, it can have an affect on fertility because the lack of movable tails can create difficulty in maintaining the physical contact necessary for fertilization. Some breeders trim the fluff around the vent to aid physical contact. But other breeders have found that if they don't trim and let nature take its course, over time the fertility will increase. Other breeders make the mistake of mating a rumpless bird to a tailed bird in an effort to enhance fertility. If the rumpless bird is herterozygous (one copy of the rumpless gene), the resultant chicks will be 50% rumpless and 50% tailed. However, many of these rumpless chicks will only be partly rumpless with a few tail feathers at odd angles, creating an ugly bird. This is because rumpless modifier genes exist, and breeding to a tailed bird introduces these genes into the offspring. By breeding only homozygous rumpless to homozygous rumpless, over time these modifier genes get eliminated.

Så, ved blanding mellem haleløs og med haler opstår der altså pludselig alle mulige forskellige variationer mellem haleløs, og til fuld hale. Dette vil være et problem for videre avling på individer af disse, for måske man tror at man har en haleløs til avl, som så indeholder genet for hale, dette er bare ikke udtrykt med andet end en meget meget kort hale, som måske ikke ses. Eller omvendt, man tror man har en med fuld hale, men som mangler en gangske lille del i at have fuld hale, og som måske stadig har genet for haleløs.

[Lene Lestat]

Niels Hausgaard slagter da hellere måddelmådige heste end at sælge dem til ukendte skæbner, så det kan godt lade sig gøre.

Men hesteavl er langsommeligt og der kan ske 1000 ting med føllet inden det overhovedet bliver voksent.

Hønseavl er trods alt hurtigere men  ligeså svært når det er gode typefaste dyr man vil opnå.

[Johanne Schiødt]

Brandbil he he.

Børge angående at krydse hale med haleløs, så er man jo nødt til det hvis man gerne vil tilføre de haleløse farven lavendel, eller andre farver i det hele taget. Når man laver nye farver er der ting man må kæmpe med i lang tid inden farve og form blir stabil. Og evt. afkom undervejs til slut produktet kan jo ikke sælges som araucana, allerhøjst araucana krydsninger til nogen som måske gerne vil ha blå æg.

[Børge Bech Jensen]

@Johanne

Ja, eller gør som Hausgaard, de der ikke har den for typen korrekte udseende/ydelse/præstation, slagt dem.
Det er sådan, at når man sælger noget videre, som ikke er perfekt, så møder man det garanteret igen senere, hvor det stadig ikke er perfekt.
Den man sælger til, som gerne vil have blå æg, han/hun sælger da også gerne videre til en der vil have blå æg, som så sælger videre til en der vil avle osv....
Hvis man vil have en god standard, så sælg ikke individer videre, som ikke kan leve op til denne, de bør slagtes.

Se, det problematiske er ikke de krydsninger, der falder langt fra en eller anden stadard, det er krydsninger, som ligger meget tæt på en standard, her kan man fejlagtigt bruge en sådan i avlen, og få tilført ting, som ikke er ønskeligt.

[Pjaltenborg]

Ak ja ..... har jo de her kæmpe jersey kyller med bleghvide fodsåler...... har så EN der fuldstændig ligner den rigtige vare med KNALDGULE fodsåler ....men ak..der er farmand brahma ....knurre !

[GKV]

At komme ind i fjerkræet er for mig noget af et "kulturchok" . Jeg har aldrig nogensinde lavet dyr uden at de har haft en stambog og mange diskussioner har jeg deltaget i i årenes løb angående dette.

Det er jo ingen hemmelighed, at indenfor alle vore dyr er der seriøse opdrættere og andre der blot går og hygger sig med lidt dyrebørn i ny og næ og synes det er nok for dem. Det er der ikke noget forkert i som sådan, blot er der den hage ved det, at meget kommer ud af kontrol. Du aner ikke, hvorfra en evt. arvelig sygdom stammer, du aner heller ikke hvem der har opdrættet dyret o.s.v.

Vi ser det indenfor hunde, katte og heste at folk der skal have reg. deres dyr skal gennemgå diverse tests på deres avlsdyr før der må avles, hvor de der bare avler undgår alle disse fordyrende ting, men som reelt kan videreføre noget rigtigt skidt.

Her er der så en anden og sikkert sjovere kultur med fjerkræ.

Nu er det ikke sådan, at jeg mener man skal dikteres eller kontrolleres, blot at man kan stå til ansvar for, hvad det er man laver. Det er da sjovt at lave krydsninger og se de morsomme eksemplarer der kan komme ud af det, og jeg er fuldstændigt enig med Børge i, at man skal oplyse folk om, hvad de reelt køber og så ellers lade dem hygge sig videre.

Han mener jo også at det springende punkt i det hele er den skjulte genmasse. De dyr der falder udenfor kan man se det på og så slagte dem, men dem der ligner kan sagtens bære de uønskede gener skjult, som f.eks at en haleløs Araucaner pludselig avler en masse kyllinger med hale. Er det et led i at frembringe en ny og spændende farve er det OK, så længe man oplyser om det.

Her er det så min undren kommer ind, for efter, hvad jeg har erfaret, så kalder man dem det, de ligner og så er det godt, men ikke særligt seriøst.

Når jeg stod med et kuld hvalpe eller killinger, var det af stor betydning for mig, at HELE kuldet var i det mindste til en førstepræmie, altså et homogent kuld, hvor andre var tilfredse med EN stjerne og resten noget møg, for stjernen den kunne føres frem, men hvordan var dens arvemasse??

Jeg tror jeg er så fastgroet i dette, at jeg nok vil gøre det samme med mine kyllinger, hen ad vejen bestræbe mig på, at de er så ens som muligt og så vil jeg føre en form for stambog på dem, også disse nye som slet ikke er godkendt herhjemme endnu.

Jeg ved det er meget mere bøvlet og at det ikke lønner sig på nogen måde, men bare jeg er tilfreds med mig selv og den måde jeg nu engang foretrækker, er alt jo da også godt, ikk?

VH Gunni.