Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Kontrolkvalme!  (Læst 3637 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Lisbet Woller

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 311
Kontrolkvalme!
« Dato: 29 Marts , 2009, 12:36 »
Puuuha... Jeg er i chok! Historien er denne: Her på vores lille sted holder vi 20 hybridhøns - for æggenes skyld. Folk står i kø for at købe disse æg, der ER gode. Jeg har oparbejdet en lille fast kundekreds på min arbejdsplads, som jeg forsyner i den udstrækning, det kan lade sig gøre, og min mand slæber æg med til tennis- og badmintonvennerne.
Nu i aftes havde jeg 6 æg til overs, og udbød dem til salg blandt kollegerne på kontoret. "Er du godkendt til at sælge æg?", spurgte den ene. "Hva'?", sagde jeg - "Ja, man skal være godkendt for at måtte sælge æg", fremturede hun. "Du ta'r pis på mig - jeg har 20 høns", prøvede jeg, men nej! Hun var seriøs nok! Det måtte undersøges, og gudhjælpemig om ikke konen har ret!!! Så jeg er i chok! Kan man overhovedet ikke få lov til at røre sig i dette samfund? Alt er efterhånden så gennemkontrolleret og belagt med love og regler at det er til at brække sig over. Sådan en dag kan jeg virkeligt se fordelen ved ikke at leve evigt! Der er ikke noget der bliver bedre, vor herre bevares. STOP VERDEN - JEG VIL A'!
Hva' siger/gør/mener I andre?
Puh... jeg skulle lige ha' det ud!   
0,2 sort/sølvrandet Wyandot
0,8 New Hampshire
0,6 Russisk Orloff
2,5 Trefarvet Sussex
Alle store.
0,19 brun ægland
0,2 Labradorer
1 forstående ægtemand

Offline lisbethpilkjær

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 228
Sv: Kontrolkvalme!
« Svar #1 Dato: 29 Marts , 2009, 13:34 »
Hej Lisbet.

Her i huset sælger og forærer vi de æg væk vi har lyst til, uden registrering.
Vil folk ikke have dem fordi man ikke er registreret, kan de købe æg i Brugsen  ;)
Ved godt at man skal registreres, men der er så meget man skal. man kan sgu snart ikke slå en fis uden at skulle registreres eller betale CO2-afgift af den......

Offline Marianne M.

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 514
Sv: Kontrolkvalme!
« Svar #2 Dato: 29 Marts , 2009, 13:43 »
Når jeg - i meget begrænset omfang - sælger æg, gør jeg altid opmærksom på, at jeg anbefaler at de hårdkoges eller bruges i kager og anden opvarmet mad, da min besætning ikke er salmonella kontrolleret. Men også at jeg selv med stor fornøjelse spiser dem blødkogt og spejlet - og endda en gang imellem i hjemmelavet is (kun til os selv).
Mvh Marianne

hoejberg

  • Gæst
Sv: Kontrolkvalme!
« Svar #3 Dato: 29 Marts , 2009, 14:14 »
Hej Lisbet.
De æg vi har i overskud går til familie og mandens arbejdskollegaer. De ved alle at vi kun har høns for sjov ;D Altså er de heller ikke kontroleret.

Offline Helle

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 267
  • 1,10 lys columbiafarvede dværg sussex
Sv: Kontrolkvalme!
« Svar #4 Dato: 29 Marts , 2009, 14:43 »
Jeg kender en der er ansat i fødevarekontrollen. De har pligt til at reagere hvis de i forbindelse med deres kørsel kører forbi et hus hvor der hænger skilte om gårdsalg af æg. Det være sig i form af æggebakker eller lignende.

Når reglerne er så stramme i forhold til æg skyldes det at man nemt skal kunne følge kilden til smitte. På grund af de stramme regler påstår de danske fjerkræproducenter at deres kød er meget nær ved 100% salmonellafrit. De ved hvem der har leveret æg til kyllingerne og kan på den måde følge kilden tilbage hvis der viser sig at være infektion.

Jeg køber selv æg ved en landhandel, når det er nødvendigt. Der er ikke skilte ved vejen, men æggene står i et køleskab, som ser rent ud, og jeg kan høre hønsene kagle lystigt inde i stalden. Det er hybrider og jeg tror ikke de bliver holdt som hyggehøns, men som en del af det varesortiment de har af kartofler, jordbær og gulerødder. Det er økologiske landmænd og æggene ser fint gule ud og i det hele taget virker de til at indrette gårdens drift med dyretrivsel i højsæde. Derfor vælger jeg at se stort på at de ikke er godkendte til salg. Der er MEGET stramme regler i forhold til fødevarer herunder æg.

Når der bliver solgt til kollegaer, bliver kølekæden brudt. Det er et valg man som forbruger træffer, men lovligt det er det ikke. Ligesom det ikke er lovligt at have høns og ænder gående sammen i Danmark. Nogle regler giver god logik og andre gør absolut ikke. Hvordan ens holdning til regelbrud er i forhold til æg er jo en privat sag.

Jeg må sige, at jeg giver gerne overskudsproduktion væk. De bliver foræret som gave. Gerne lagt på en fin serviet og med celofan omkring og flot gavebånd, men sådan at det hele kan gå direkte i køleskabet. 

Jeg ville gå MEGET diskret frem, hvis jeg ville sælge produkter på min arbejdsplads, for der er hurtigt nogle som ville kunne få ondt et vist sted. Og faktisk ville jeg aldrig gøre det. Fordi det efter min holdning ikke er værd at overtræde regler for. Hvis jeg havde en kollega der sagde som din Lisbeth ville jeg nok være mere diskret og præcisere at det er et frit land vi lever i og at folk jo ikke er tvunget til at købe.

Modsat er det mit indtryg at flere og flere også hobbyavlere vælger at lade deres fjerkræ salmonellakontrollere. Er der erfaringer med det??????
Helle
Begejstret ejer af gode ægproducenter :-)

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Kontrolkvalme!
« Svar #5 Dato: 29 Marts , 2009, 15:55 »
Hvordan er det i grunden, hvis man forærer sine overskudsæg væk? Vi har altid nok æg til os selv, og i sommertiden ekstra, så jeg forærer da til naboer, venner og familien, bare en lille håndfuld. Og det er helt klart en kærlighedsgave, for mine æg er jo noget helt særligt  ;)
Men jeg gider da ikke komme i fedtefadet, fordi jeg giver mine fine hjemmelavede æg væk.  :o
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline Bjørn Nielsen.

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 515
Sv: Kontrolkvalme!
« Svar #6 Dato: 29 Marts , 2009, 16:01 »
Jeg er faktisk rimelig sikker på, at overskudsæg hverken må sælges eller foræres væk uden kontrol...
æg der er foræret væk kan heller ikke spores ved evt. sygdom. Jeg har læst det et sted, kan bare ikke lige komme på hvor det var...

Lidt andet om kontrol :

http://ing.dk/artikel/89627-myndighederne-finder-foerst-salmonella-naar-kyllingen-er-spist

http://users.cybercity.dk/~cft1945/salmonellatest.htm
« Senest Redigeret: 29 Marts , 2009, 16:05 Fra Bjørn Nielsen. »

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 581
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Sv: Kontrolkvalme!
« Svar #7 Dato: 30 Marts , 2009, 09:46 »
Ja der er meget kontrol, så skulle du bare prøve at have klovbærende dyr, såsom geder, så er det med æggene vand ved siden af  ;) ;D
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Sumatra, Paduaner, maran, brakel og Engelske Araucana.
Ejer af 0,2 katte Billie og Pusle + 8 ferskvands akvarier og 1 saltvands med diverse fisk, planter og koraller.
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk og www.frit-fjerkrae.dk, og Lolland Falster Akvarium klub

Offline Mette Marie Andersen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 365
  • Glad hønseejer
Sv: Kontrolkvalme!
« Svar #8 Dato: 30 Marts , 2009, 10:18 »
Hejsa
Reglerne er sådan set meget enkle: Bruges dine æg uden for din egen husholdning så skal du  registreres i CHR samt godkendes til salg af æg. Der er ingen bagatelgrænse.
Personligt ville jeg dælme følge reglerne; skulle det ske at der kom et udbrud af salmonella der kunne spores til en uregistreret hobbybesætning, så ville fande være løs. Der ville der gå et splitsekund, så ville industriproducenterne sige 'Der kan i bare se hvor galt det går når private holder høns'. Og jeg frygter da seriøst at noget sådant ville kunne lede til et forbud mod privates hold af høns, hvis en eller anden politiker efterfølgende følte trang til at udvise handlekraft. Der er jo i forvejen mange der gerne så os der holder fjerkræ for hyggens skyld hen hvor peberet gror.....  >:(
mvh
Mette 
mvh
Mette

1,0 Irsk Terrier, 1,5 gul Orpington, en masse bier

Offline Marianne M.

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 514
Sv: Kontrolkvalme!
« Svar #9 Dato: 30 Marts , 2009, 10:49 »
Hej Mette Marie,

Personligt ville jeg dælme følge reglerne;

Ville eller vil? Nu har du endnu ikke så mange høns, men hvad gør du når dine kyllinger er blevet store og du så måske har 8-10 høns der lægger 6-10 æg om dagen? Sådan er det jo, vi kan ikke spise dem alle selv. Det er slet ikke personligt, men mange af os kan jo ikke begrænse vores hønsehold til de 3-4 høns der kunne forsyne os selv og kun os selv.

Jeg giver eller sælger ikke æg til nogen, som ikke i forvejen har ytret ønske om at spise dem - og (uanset reglerne) hvad er så forskellen på om vi selv eller andre frivilligt spiser disse supergode æg, og evt. bliver syge? Jeg kan ikke se det. Der findes jo også salmonella i æggeindustrien. Jeg tror ikke det kommer fra den lille havehønseholder, men det er jo nok svært at bevise.

For mig handler det om dyrevelfærd og livskvalitet, og hvis vi hobbyavlere og hyggehønseholdere slagter alle vore høns, vil der efter nogle år ikke være nogen tilbage, der ved hvordan æg kan smage, og hvor glade og mangfoldige høns kan være.

Dumme regler - og som Wanda siger: forkælede høns lægger bedre æg  :D

Oprør fra haven - nytter det noget?




Mvh Marianne

Offline Lisbet Woller

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 311
Sv: Kontrolkvalme!
« Svar #10 Dato: 30 Marts , 2009, 11:15 »
Hej igen.

Tak til jer der allerede har svaret. Jeg kan jo se at jeg ikke er den eneste der er lidt træt af regler og kontrol. Oprør fra haven...om det nytter? Det nytter i hvert fald ikke at tie og samtykke, så jeg går helt ind for at vi laver lidt stilfærdigt oprør her. Jeg kan sagtens forstå argumentet med at kunne finde tilbage til en evt. smittekilde, men de der spiser mine æg, ved jo godt hvor kilden er, så sværere er det vel ikke. Jeg kan ikke mindes ét eneste tilfælde, hvor smitte er blevet kædet sammen med hyggehøns - det er da som regel helt andre kilder, der har været i spil. Men ja - én eller anden politiker, der har brug for at profilere sig kunne da sagtens komme på idéen med at forbyde hyggehøns - vi har næppe set det sidste til politiker/embedsmandsgalskab endnu.
Nå, men jeg er fra dags dato holdt op med at genbruge æggebakker - det må man jo heller ikke. Det er dog til at leve med!   ;)
0,2 sort/sølvrandet Wyandot
0,8 New Hampshire
0,6 Russisk Orloff
2,5 Trefarvet Sussex
Alle store.
0,19 brun ægland
0,2 Labradorer
1 forstående ægtemand

Offline Lisbeth Kristine

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 812
Sv: Kontrolkvalme!
« Svar #11 Dato: 30 Marts , 2009, 11:22 »
Jeg synes det er ok at æggene skal salmonellakontrolloeres. Det er jo bare for at undgå sygdom, men jeg synes det er for galt at de høns der lægger æggene skal komme fra et godkendt rugeri...Helt ærligt! Det er jo ligemeget om de kommer derfra eller fra en landmand, æggene kan vel testes på samme måde alligevel.
Venlig Hilsen
Lisbeth

Offline Allan Jørgensen

  • Bruger
  • Indlæg: 350
Sv: Kontrolkvalme!
« Svar #12 Dato: 30 Marts , 2009, 12:02 »
Jeg synes det er meget svært at finde ud af hvad man skal, men en regel er en regel og hvis den er der skal den også følges.
Så enten skal man eller også skal man ikke, der er ikke andre muligheder.
Det rigtige i reglen kan altid diskuteres, men hvis i nu hørte om smitte eller i hverste fald dødsfald der hvor i sælger æg hvordan ville i så have det, jeg ville ikke have det godt.
Jeg giver selv æg til fammilie og venner mede den besked at de ikke er salmonelle kontrolerede.
Med venlig hilsen Allan

Høns for sjov er en alvorlig sag
Nuværende høns på matriklen alle i stor model:  2.12 La Bresse, 1.5 Dorking i sølv 1.2 Rustrød Welsumer,1.2, 0.3 Maran i div. farver

Offline mutti

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 226
Sv: Kontrolkvalme!
« Svar #13 Dato: 30 Marts , 2009, 12:13 »
Nogle gange kan man kun ryste på hoved over alle de skøre regler der laves  ::) ::)
« Senest Redigeret: 31 Marts , 2009, 10:07 Fra mutti »
Helle Signe Jacobsen

<P
34 Isa Waren
1.10 dværg opington
7 dværg wyandotter
2 dværg kochin
1 Børge hest og 1 Gaffemis
2

Offline Mette Marie Andersen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 365
  • Glad hønseejer
Sv: Kontrolkvalme!
« Svar #14 Dato: 30 Marts , 2009, 12:14 »
Hej Marianne Nielsen
Jamen, jeg følger skam reglerne. Jeg har haft høns i mange år. At min flok er lille er ikke fordi jeg er nystartet, men fordi jeg ikke vil have flere og ikke synes jeg har plads til flere. Pt har jeg 5 høner (gns. lægger de 2 æg om dagen - nej, de er ikke særligt flittige). Jeg har nogle kyllinger pt. og vil jeg beholde et par af dem, så må nogle af de 'gamle' ud. Resten af kyllerne slagtes og kommer i fryseren. Sådan er mit hønsehold.
Jeg har tidligere arbejdet på Danmarks Fødevareforskning (med epidemiologi) og jeg har venner der arbejder i Fødevarestyrelsen, så jeg har faktisk ikke lyst til lige at forære en bakke æg væk.
Man kan mene om reglerne hvad man vil. Personligt synes jeg det er helt OK at forlange at folk, der sælger fødevarer til andre mennesker skal være registrerede have deres produkt kontrolleret (der har faktisk været et salmonellaudbrud, hvor kilden var en hobbybesætning).
Mvh
Mette
mvh
Mette

1,0 Irsk Terrier, 1,5 gul Orpington, en masse bier