Det lader ikke til at timing nogensinde bliver min stærke side. En dag for ikke så længe siden, kom der en gut og tilbød mig et beløb for haven, som jeg ikke kunne afslå. Jeg mente så lige at jeg kunne købe nr. 14 i stedet for, men datteren var ikke til sinds at sælge. Nå. Hun skal nu nok blive mør. Jeg har nemlig gået og passet nr. 14, og nu hvor jeg ikke gør det mere, vil klagerne og advarslerne fra foreningen begynde at vælte ind. Derfor gør jeg det som englænderne kalder ”bite my time” eller som tyskerne kalder ”zeit aussitzen”. Kort sagt. Jeg venter og bider tænderne blidt sammen, medens jeg mærker den iskolde is i maven rumle.
Det betød jo så at hønsene skulle sælges, hvilket ikke lige var det jeg havde allermest lyst til, men hvis man vil det ene, må man jo finde sig i det andet som tyskerne siger. Hønsene blev sat til salg, og øjeblikkeligt meldte der sig flere der gerne ville købe høner. Jeg ville jo helst sælge dem samlet, men det viste sig at være umuligt. Tilsyneladende har jeg skrevet så meget om Gustav, at ikke en eneste vil have ham inden for dørene. Det kan jeg ikke forstå. Han er da en flot hane, men medgivet, også ret meget hane.
Der kom et rigtigt rart par fra Randers og hentede størstedelen af hønerne. De har lovet mig billeder når de er faldet til ro deroppe. Det glæder jeg mig til. Tilbage i haven går Gustav sammen med Røde mor og Mette Frederiksen. Gustav flippede fuldstændig ud da jeg indfangede hønerne der skulle flytte hjemmefra, og han havde med garanti siddet lige i skralden på mig, hvis det ikke var fordi jeg havde spærret ham inde i boxen. Sally udmærkede sig igen ved at opføre sig som en duehøg og ikke en høne. Hun skulle absolut ikke flytte hjemmefra, og gemte sig på bunden af en rede. Da jeg stak hånden ind for at få fat på hende, kom der et skrig som jeg aldrig har hørt fra en høne, men ofte fra rovfugle. Desuden hakkede hun som en flagspætte.
Mig ind bagved hvor jeg lukkede op for rederne, så jeg kunne fange hende oppefra. Det gik under store protester, og Gustav kastede sig imod box døren medens han lovede mig så monster mange tæsk, at jeg aldrig ville røre ved hans høner mere. Sally blev hældt i kassen, og det rare par fra Randers futtede af.
Nu gav jeg så Gustav en halv times tid til at køle af i, men han var stadigvæk tosset da jeg lukkede ham og damerne ud. Det fortog sig nu hurtigt. Gustav bemærkede øjeblikkeligt at hans damer var væk, så han gik og klukkede stille for sig selv medens han ledte efter dem. Røde mor opdagede der var noget galt efter en kvarters tid. Så brokkede hun sig højlydt, medens Mette Frederiksen der jo er så autonom og ikke lige har det store behov for folket, først opdagede at der var noget galt med mandtallet efter en times tid. Så startede hun også. Herefter blev jeg vidne til en rørende lille scene, hvor de stod og pudsede hinanden i en stor klump. Det er den eneste gang de har gjort det, og jeg antager at de lige stivede deres fælles usikkerhed af med at lege lidt ”vi kommer hinanden ved”.
Med haven solgt, skulle de jo ud af den stald de har gået i, og tilbage i nathuset. Jeg betingede salget af haven ved at eventuelle overskydende høns kunne få lov til at blive. Det gik den nye ejer med til. I tre dage stod den så på ombygning, eller tilbagebygning, for det er jo faktisk det der er sket. Vi er tilbage i en situation vi var i i Januar. Forskellen er at denne gang ved jeg hvordan jeg skal begå mig nede i haven så fjerene ikke kommer til at stå i smat igen.
De dage det tog at klargøre alt, slap jeg mini banden løs. Det kan de godt lide, men det har haft den uheldige følge at de er blevet meget selvstyrende. Gustav er af den opfattelse at jo længere han kan komme væk fra mig, jo bedre. Hønerne er bare nysgerrige og følger deres næb. En eftermiddag stod jeg oppe hos en af genboerne og drak en pils, sagde genboen pludselig. Hør, er det ikke en af dine? Jeg vendte mig om, og ganske rigtigt. Der stod Røde mor og gloede på mig med en overrasket attitude. Jeg satte bajeren, stak en pegefinger i vejret og sagde. Lige et øjeblik. Jeg vendte mig om og pegede hjemad medens jeg højt gjorde hende opmærksom på at hun ikke havde noget at gøre helt heroppe. Hvad tror du det her er hva? Spies rejser? Ferier man ikke vil hjem fra? Kan du så se at komme hjem du! Også vadede jeg lige i halefjerende på hende medens jeg jagede hende ned af vejen. Røde mor klukkede uroligt, hvilket Gustav hørte, så han satte i et højt advarselsgok og kom blæsende op over skrænten og løb truende hen imod os med udfoldede vinger og et næb der burde vaskes med sæbe.
Nu er jeg jo ikke bange for Gustav. Jeg ved hvad han kan, og især hvad han ikke kan eller gør. Det ved andre i haveforeningen ikke, så da jeg havde fået hældt dem ned i haven igen og Gustav havde galet af mig, gik jeg tilbage til min genbo, hvor konen bad mig om at holde det bæst indespærret fordi hendes børn var bange for ham og hun ikke selv var helt tryg ved ham. Det forstod jeg ikke sådan lige umiddelbart, men efter lidt snak fandt jeg ud af at Gustav har det der fantastiske Brahma look i øjnene og når han står og blafrer med vingerne og ser så ond ud som fanden selv, virker han nogengange meget truende. Set ud fra et hane perspektiv er der jo god mening i at se ædende ond ud. Det holder potentielle angribere væk, men det bare virker ikke på den ledeste overhane uden fjer. Sorry Gustav.
I lyset af den udvikling, måtte jeg så bygge en hønsegård ud af rammerne så Gustav ikke kunne skræmme livet af naboerne. Som sagt så gjort, og Gustav og damerne blev spærret inde til alles bortset deres egen tilfredshed. Gustav er jo vokset op i nathuset, og burde kende aften rutinen med at gå ind, men jeg var meget spændt på om han kunne huske det. Efter at de havde faret forvildet rundt i hønsegården et par minutter, fik jeg klemt dem nede i det hjørne hvor hønsetrappen står. Her kommanderede jeg IND flere gange uden at det havde nogen virkning. Pludselig kiggede Gustav på mig, så på natlugen, så på mig, også på natlugen igen. Jeg kunne godt se at hans 4 kilobyte harddisc arbejdede på overtryk, men pludselig dæmrede det for Gustav hvad jeg ville, og han sprang op på hønsetrappen og gik ind. Vel inde vendte han sig om og udstødte lokkelyde, også kom hønerne også uden videre op i nathuset. Den aften var jeg meget stolt af Gustav.
Dagens billede bærer titlen: IM THE MAN!!! IM THE F...... MAN AROUND HERE!!! Yeah right Gustav. Whatever.
Nyeste
Fjerkræforeningen af 1982
Fra Hans-Kurt 
Opbygning af bund til høn...
Fra Søren M 
