Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Bruger af DFF- rettigheder og pligter (tidligere God fjerkræside på Facebook)  (Læst 1789 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Marianne M.

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 514
Mvh Marianne

Offline Gåsepigen

  • Bruger
  • Indlæg: 587
Jeg er absolut ikke hverken avler eller raceavler, men jeg har rigtig stor glæde af dette forum. Her er der plads til alle, og jeg ser det som en stor fordel, at man ikke skal rundt på flere forskellige fora. Jeg har kun hyggegæs, men min interesse for og viden om andre former for fjerkræ er blevet kraftigt udvidet via DFF. Hver morgen glæder jeg mig til at læse om andres fjerkræhold her på siden.

Hvis man skulle starte et dansk forum specifikt for folk, der har hyggegæs, ville det blive et sløvt sted. Vi er ikke mange, og vi ville gå glip af de mere professionelle avleres erfaring og viden. Selv om jeg fik lidt hug i starten, da jeg præsenterede min kælegås Keld (http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=10640.msg101620#msg101620), så havde jeg på intet tidspunkt indtryk af, at det var andet end skepsis over for konceptet udtrykt på vegne af de enkelte brugere. Jeg har senere læst skrækhistorier om kælegæs, der er blevet vanrøgtet på det groveste pga. uvidenhed og manglende empati, og jeg har dyb respekt for, at brugerne her på DFF har mulighed for at udtrykke deres bekymringer i forhold til den slags alternativt fjerkræhold.

Jeg er bruger af en amerikansk fjerkræside, og der er der også færre indlæg om vinteren. Hvert år, når fuglene begynder at få forårsfornemmelser, så begynder indlæggene at komme - og aktiviteten nærmest eksploderer, når æggene klækker. Hen over forår og sommer holder aktiviteten niveauet for at dale lige så stille, når alle de små nye er blevet store.

DFF er det første, jeg checker om morgenen, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke for det store arbejde, der er i at holde sådan en side kørende.
1.0 Jensen - grå dansk mixgås fra 18. juni 2018
0.1 Magda - fin fransk Toulousegås fra juli 2020
2.0 huskat

Offline EMO

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 168
Jeg mener, at det er dem, der bruger DFF, der er med til at præge dette forum. Og jeg har oplevet, at der er vide rammer for, hvad man kan ytre sig om. Og jeg mener, at administratorerne har fundet en god balance i forhold til, at tonen på DFF har været oppe at vende et par gange. Derfor fornemmer jeg, at DFF er som de fleste brugere gerne vil have, at det skal være.
På lørdag tager jeg til Landsudstillingen i Fredericia, hvor jeg har meldt mig til at stå i DFFs stand. Det gør jeg kun fordi jeg føler, jeg er en del af DFF.
Hvis vi tænkte os, at DFF var en traditionel forening, kunne denne principielt holde generalforsamling på LU i Fredericia på søndag kl. 13. Her ville der nok være en overrepræsentation af racefjerkræfolk og udstillere på LU. Og en lille flok mennesker kunne vælge en bestyrelse på flertallets vegne. Hvis det er modellen mener jeg, at foreningsformen ville begrænse demokratiet på DFF frem for at fremme det.
Vi har en tradition for at demokrati er demokrati for dem, der møder op. Og det er netop DFFs styrke et IT forum, at det er hér på nettet, vi møder op i det daglige. Og det er også det, der har givet mig lyst til at møde andre Forumdeltagere i "det virkelige liv".
Den vigtigste opgave i de traditionelle foreninger er efter min mening ikke, at holde møder for at sikre at formalia overholdes; men at udpege personer, der vil tage ansvaret for at sikre foreningens formål og eksistens.
Derfor støtter jeg, at DFF fortsættes i sin nuværende form.

Venlig hilsen

Erik

Offline Wanda

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 4 942
  • Forkælede høns lægger bedre æg :)
En gang var det DffR der stod for skud, nu er det DFF..... kartoffel kartoffel......

Wanda
1.2 Blåguldbåndet brahma
0.5 blandings trunter.

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Der er ingen grund til at foretage diverse luftige spekulationer om dette forums fremtid.. Der er nemlig ikke nogen speciel grund til at lave noget grundliggende om.

Vi har et ganske glimrende samarbejde med DFfR på de områder hvor vi har fælles interesser. Eksempelvis når det drejer sig om regulativer eller andre fjerkræ-ting. Så udnytter vi hinandens fordele.

Men der er absolut ingen grund til at lægge forum ind under DFfR og det bliver det heller ikke.
"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Offline Linda Andreasen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 1 935
  • ÅH at være en høne.Ingen kan finde hvor er...
Mange Hilsner
Linda

En rigtig hønemor *e til
Blå/kobber Maran
Sort/kobber maran
Sort/sølv Maran
Brun/guld ? Maran
Samt en blandet flok
Medlem af www.maranklub.dk

Offline Wanda

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 4 942
  • Forkælede høns lægger bedre æg :)
tænker også at jo flere kræfter jo stærkere står vi.
Når der bliver underskrevet med både Dffr og DFF og andre (det som Bjarne var med i) så ser det da ud af langt mere.... og DFF giver jo uvidende et billede af at fjerkræfolket ikke blot er en sovepudeklub for gamle mænd... (ikke at Dffr er det, slet ikke..... hvordan redder jeg lige den?) men hønsefolket er også moderne informister og i alle aldre.....

hmmm uanset hvordan jeg får det her skrevet lyder det forkert... håber man kan tyde mine tanker bag..... har kun sovet 2 timer i nat... det må være årsagen ;)
Wanda
1.2 Blåguldbåndet brahma
0.5 blandings trunter.

Offline Patricia

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 426
  • Mit første Klubmesterskab
Hvor blev Jørn af????
Hønsehilsner
Patricia

4,5 stor lys Sussex, 2,10 lys dv. Sussex, 2,10 gul dv. Sussex, 7 grå Landgæs, 2 Svanegæs 1,0 Dansk/svensk gårdhund, 0,1 Jack Russell terrier
www.racefjerkrae.dk
www.naestved-fjerkraeklub.dk
www.sussex.dk
www.Sydvestsjaellands-fjerkraeklub.dk

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Han har meldt sig ud.
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline jes.l.h

  • Global Moderator
  • Indlæg: 2 026
Han har meldt sig ud.

Har han givet nogen begrundelse?? Det undrer mig da lidt at han startede denne diskussion (ikke helt men næsten) og så melder sig ud
S-K+B-K maran
Mookee i brun
Thüringer skjolddue i gul og sort
medlem af www.maranklub.dk

Offline Tanja Pedersen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 5 956
  • Æg fra racehøns blev lovlige at sælge
    • Æg fra racehøns skal være lovlige at sælge
Har han givet nogen begrundelse?? Det undrer mig da lidt at han startede denne diskussion (ikke helt men næsten) og så melder sig ud
Jørn har meldt sig ud før, og desværre hullet en hel del tråde når han har gjort det, som ellers var fyldt med hans rigtig gode viden om fjerkræ. Jeg efterlyste engang, om man måske kunne bibeholde kommentarene, så tråde ikke blive meningsløse når et medlem melder sig ud. Det er ærgeligt, at god viden går tabt på den måde.
Venlig hilsen Tanja
"My desire to be myself is greater than my need to fit in"

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Der bliver ingen huller i nogen tråde denne gang.
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline jes.l.h

  • Global Moderator
  • Indlæg: 2 026
jeg havde godt fanget af nogle gamle tråde at han havde været meldt ud før, men det undrede mig bare at han efterlyste mere fri tale og så melder sig ud inden han giver en reel forklaring på hvad han præcist efterlyste
S-K+B-K maran
Mookee i brun
Thüringer skjolddue i gul og sort
medlem af www.maranklub.dk

Susanne

  • Gæst
Igen, igen   /d

Offline lisbethpilkjær

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 228
Igen, igen   /d

Undskyld mig Susanne, men jeg synes bare det er en lidt overflødig kommentar at komme med.

Ved ikke helt om jeg forstår præcist hvad det er Jørn efterlyser, men som jeg læser det, er det mere medbestemmelse fra dem der bruger forum. Ved ikke om det kunne være en god ide, men synes måske nok, at der kunne kigges på om ikke der skulle nogle forandringer til herinde. Ved godt, at jeg nu bliver haglet ned af visse personer, men synes det er ret iøjnefaldende, at det altid er de samme personer der figurerer i trådene og mange "gamle" medlemmer har enten meldt sig ud eller forholder sig tavs. Ville egentlig også helst forholde mig tavs også i denne her tråd, men synes snart det er på tide at dem der står for forum åbner øjnene for hvorfor folk melder sig ud og hvorfor mange er blevet tavse brugere.
Jeg har også haft meldt mig ud, men havde på et tidspunkt brug for oplysninger herinde, som jeg kun kunne få som bruger. Men jeg har lavet mig et lille filter, dvs. der er visse tråde hvor jeg bedømt ud fra overskriften ikke bevæger mig ind i, som f.eks. "frustration i Fakta" eller hvad det nu er den hedder. Dette fordi jeg kan have svært ved bare at tie stille når folk er belærende eller provokerende. Har før fået en del slag over næsen herinde, og får det sikker også nu, men det er der så ikke ngoet at gøre ved.
Da jeg for noget tid siden meldte mig ud, var det fordi visse mennesker herinde "fyldte" for meget og konstant var bedrevidende. Enkelte tilfælde hvor brugere af siden på det nærmeste blev overfaldet verbalt var også en udløsende faktor. I min pause fra forum fik jeg flere tilkendegivelser om, at forum ikke altid var særlig behageligt at være bruger af. Ved at nogle af dem nu er de såkaldte "tavse" brugere.

Ved godt, at der er andre fora som er direkte modbydelige, men nu taler vi om det her forum, så hvad der foregår i andre fora er mig uvedkommende.

Jeg føler godt at forum kunne trænge til noget fornyelse og jeg vil sådan set spændt vente på hvad det er for en side som Jørn refererer til.
« Senest Redigeret: 02 Januar , 2013, 22:34 Fra lisbethpilkjær »