Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Redegørelse om udbruddene af fugleinfluenza i Polen og Tyskland 2007  (Læst 19836 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
8. Januar har Folketingets Europaudvalget bedt om en redegørelse for hvad der gøres for at begrænse udbredelsen af  fugleinfluenza af typen H5N1, set i lyset af udbruddene i Polen og Tyskland.

Hele spørgsmålet og svaret kan ses HER

Svaret er kommet 1/2, lige inden den maksimale svarfrist og efter at det blev offentligjort at risikoniveauet blev mindsket.

Der er en del interessante ting i svaret, først og fremmest  at det ikke er vilde fugle der regnes som den sandsynlige smittekilde bland udbruddene i Polen, men det er den menneskelige transport af fjerkræ og fodring med smittet kød. Samt at den rutinemæssige overvågning nu også i Polen har svigtet. Der er kommet inficeret kød på markedet og solgt. Det er værd at bemærke at 18% af den danske import af kalkuner kommer fra Polen..

Det første område omfattede de to først ramte kalkunbesætninger og en baggårdsfjerkræflok, som blev konstateret smittet umiddelbart efter, og som lå i beskyttelseszonen. Det andet område omfattede tre æglæggerbesætninger, der sandsynligvis er blevet smittet ved at en lastbil med slagtekalkuner fra udbrudsbesætningerne, hvor dyrene har været i inkubationsperioden og endnu ikke udviste symptomer på sygdommen, i forbindelse med kørslen til slagteriet af køretidsmæssige årsager måtte holde pause på en parkeringsplads beliggende tæt ved æglæggerbesætningerne i Sadłowoområdet. Det tredje område omfattede en vildtplejestation og tre baggårdsfjerkræflokke. Smittekilden i vildtplejestationen var sandsynligvis fodring af fugle med kød fra kalkuner slagtet før der var mistanke om, at kalkunerne var smittet, og købt før kødet blev trukket tilbage fra markedet. De tre baggårdsfjerkræflokke formodes at være blevet smittet ved fodring med madaffald indeholdende kød fra kalkuner slagtet før der var mistanke om, at kalkunerne var smittet, og købt før kødet blev trukket tilbage fra markedet.

Vedrørende Tyskland, så kommer fødevareministeren med forkerte oplysninger, oplysninger som ikke er i overensstemmelse med de tyske myndigheders egne oplysninger.

Efter et par måners fravær af udbrud af HP H5N1 i Tyskland blev der i december konstateret 3 udbrud i mindre hobbyfjerkræbesætning i Brandenburg. Udbruddene blev konstateret hhv. den 15., 21. og 25. december. Kilden til de tre udbrud og en eventuel sammenhængen mellem de tre besætninger er endnu ikke klarlagt. Det er oplyst, at der også i maj 2006 blev der konstateret HP H5N1 i vilde fugle i Brandenburg.

Smittekilden til udbruddene i Tyskland formodes at være vilde fugle, selvom der på det seneste ikke er fundet HP H5N1 i vilde fugle i området.

I en indberetning fra den danske statskonsulent i Berlin til bl.a. Fødevarestyrelsen fremgår det, at de tre besætningsejere havde spist and og fodret dyrene med madrester. Undersøgelser af dybfrostænder havde dog ikke givet noget resultat.


De tyske myndigheder oplyser i deres rapport fra 8. januar (HER på tysk) i to af tilfældende
Als Einschleppungsursachen kommen vorrangig die Verfütterung nicht erhitzter Geflügelabfälle oder der Kontakt zu potenziell infizierten Wildvögeln in Betracht.

Min oversættelse
Som smittekildes regnes primært fodring med ikke-opvarmet fjerkræaffald eller kontakt til muligvis inficerede vilde fugle

I det tredje tilfælde
Die Einschleppungsursache ist unklar. Hinweise auf die Verfütterung nicht erhitzter Geflügelabfälle liegen nicht vor.

Min oversættelse
Smittekilden er uklar. Ingen tegn på fodring med ikke-opvarmet fjerkræaffald

I ingen af tilfældene konkluderer de tyske myndigheder at det er vilde fugle der er den sandsynligste smittekilde. I to tilfælde nævnes fodring med fjerkræaffald først som primær smittekilde. Men den danske Fødevarestyrelse konkluderer uden betænkelighed at det er vilde fugle der er smittekilden! Grov manipulation i mine øjne.

Endvidere beskrives at der er solgt æg fra smittet polsk æglæggerbesætning
Det fremgår endvidere, at tysk presse refererede polske medier for, at der på den polske side af den tysk-polske grænse var solgt æg, der stammede fra en smittet polsk æglæggerbesætning. Ifølge pressen skulle æggene være afsat af en supermarkedskæde. Kæden i Tyskland afviser at have forretningsforbindelser i Polen, ligesom man ikke sælger æg fra Polen.

Det kan undre at alle disse forhold i Polen ikke giver nogen anledning til kritik af den veterinære standard i Polen, men det nævnes ikke med et ord i besvarelsen.

Også i Tyskland har der været sendt fjerkræ på markedet i forbindelse med udbruddene i august/september, som kan have været inficeret med fugleinfluenza, og frosne andebryster i Danmark er blevet beslaglagt og destrueret.
De tyske veterinærmyndigheder meddelte de danske veterinærmyndigheder, at en dansk frostvirksomhed havde modtaget frosne andebryster fra den smittede tyske ejendom i en periode før mistanke om smitte blev rejst. Fødevarestyrelsen lagde de pågældende andebrystpartier under beslag. I samarbejde med de tyske veterinærmyndigheder blev de partier, der kunne indeholde fugleinfluenzavirus, udpeget og herefter destrueret.

Dette har vi intet hørt om før nu, tværtimod har Fødevarestyrelsen jo som bekendt i Nyhedsavisen 17/12 udtalt 
Ifølge Fødevarestyrelsen er der ingen risiko for smitte, så længe dyret er slagtet. Fjerkræene var nemlig aldrig kommet på hylderne i supermarkederne, hvis de havde båret sygdommen.
Men det er altså sket i Polen, Tyskland og meget tæt på at ske i Danmark. Det var kun ved et tilfælde at udbruddet i den ene smittede besætning i Tyskland blev opdaget.
« Senest Redigeret: 23 November , 2016, 12:07 Fra Mette Nygaard »
"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Lidt opfølgning fra de tyske myndigheder på baggrund af DNA-analyse af virussekvenser

Det er usandsyligt at smitten i Brandenburg er sket gennem vilde fugle. Fundene taler tydeligt for at virus fra andebesætningen i Hofing er kommet direkte til besætningerne i Brandenburg. Muligvis fordi hønsene havde adgang til ikke-varmebehandlet slagteaffald, som var inficeret med 'Hofing-virus'.
FLI (tysk)
"Damit ist der Eintrag aus dem Bestand in Hofing über eine Infektionskette unter Wildvögeln in
die Bestände in Brandenburg unwahrscheinlich. Die Befunde sprechen deutlich für die Hypothese, dass Virus aus dem Entenmastbestand in Hofing direkt nach Brandenburg eingetragen wurde, möglicherweisedadurch, dass die Hühner in den Kleinbeständen in Brandenburg Zugang zu nicht erhitzten Schlachtabfällen von zuvor eingefrorenen Mastenten hatten, die mit dem 'Hofing-Virus' infiziert waren."

"Hofing" er den bestand i Tyskland med 170.000 ænder hvor der i august 2007 blev opdaget H5N1 i  prøver fra dybfrosne ænder, der var slagtet (og sendt ud i butikkerne) 1 måned før.

Dermed er det klokkeklart at de tyske myndigheder regner det for sikkert at smitten er blevet spredt via inficeret, dybfrossent andekød. Det bør absolut få konsekvenser for hvordan vi fremover håndterer udbrud af H5N1 i vore nabolande. Det må være slut, også fra officiel hold "bare" at skyde skylden på de vilde fugle.




"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Offline Helen Ørndorf

  • Administrator
  • Indlæg: 1 643
  • Sej gammel høne
Den er da klokkeren, har du videre givet det til pressen?

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Sv: Redegørelse om udbruddene af fugleinfluenza i Polen og Tyskland
« Svar #3 Dato: 23 November , 2014, 09:40 »
Vi skal lige have den her frem igen!

Desværre virker 2 af linkene ikke mere. Åbenbart flyttet materialet
« Senest Redigeret: 23 November , 2014, 09:43 Fra Finn Jensen »
"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Offline Mette Nygaard

  • Hønsegufs-expert :)
  • Global Moderator
  • Indlæg: 1 235
  • Jeg samler ikke snegle, det har jeg ænder til :)
Sv: Redegørelse om udbruddene af fugleinfluenza i Polen og Tyskland
« Svar #4 Dato: 17 November , 2016, 10:57 »
Måske nogle af de samme problematikker igen i 2016?

Finn har fundet dette indlæg (på tysk), som stiller nogle meget interessante spørgsmål til smitteveje:
http://verbaende.com/news.php/Vogelgrippe-NABU-bemaengelt-Ursachenforschung-zur-Virenverbreitung?m=112842&utm_source=dlvr.it&utm_medium=twitter
Bå-båååårk!!! (hønsegufs-kald)

1.11 lyse sussex(-lignende)
0.1 Lille My (3farvet dværg-sussex) samt 4 døtre heraf
0.1 Prinsesse (orpington) i hønsehimlen :'( - og en ny i bestilling ;)
2.11 Moskusænder - anført af Rasmus Rapand
0.3 tossede får
1.1 tåbelige gårdkatte: TossePer og Prinsesse Misse
1 tårnfalkekasse :)